På besøg hos Erik den Røde

I 986 stævnede 25 skibe og 700 mennesker ud med kurs mod Grønland. Kun 14 skibe nåede frem. Men de overlevende etablerede to velfungerende bygder, Østerbygden og Vesterbygden. Erik grundlagde Østerbygden i det sydlige Grønland nær den nuværende lufthavn, Narsarsuaq. Andre islændinge drog længere nordpå og slog sig ned i områderne omkring nutidens Nuuk.

Erik den Røde havde fundet det rene smørhul, og Østerbygden blomstrede hurtigt. Erik opførte sin sagnomspundne gård, Brattahlid, på de frodige skråninger, hvor han selv og hans folk drev både agerbrug og kvæghold.

Eriks hustru, Tjodhilde, sværgede til den nye, kristne tro og lod opføre en af de allerførste kirker i Grønland.

Den lille kirke og et typisk langhus er rekonstrueret i fuld størrelse af islandske håndværkere efter gamle håndværkstraditioner.

Både langhus og kirke er indrettet med datidens møbler, udstyr og inventar. Bygningerne blev indviet i 2000, men dufter fortsat af træ og tjære. En vandring rundt i det fordums Brattahlid fører fortsat forbi oprindelige ruiner og spor efter bygninger. Stedet kom tidligt i arkæologernes søgelys, og i 1932 foretog man de første større udgravninger. Siden har man systematisk undersøgt den over en kilometer lange slette og påvist 60 nordboanlæg, der omfatter store gårde, den lille kirke, små lader, forrådshuse, stalde, brønde og spor efter marker og indhegninger.

Bygden bestod af en central bebyggelse omgivet af spredte gårde. En del af de store gårde og Tjodhildes kirke hører til de tidligste, dateret omkring 1000-tallet. Eriks efterkommere fortsatte med at bo i Østerbygden frem til 1400-tallet, hvor klimaforandringer og svigtende handel med landene sydpå tvang de gæve nordboere i knæ.

Modgangen i årene efter Erik den Røde står at læse i klimakurver, men også i nordboernes egne knogler. Arkæologerne har udgravet talrige grave både ved Brattahlid og på andre nordbopladser. Isotop-analyser af skeletterne viser, at nordboerne måtte ty mere og mere til maritim føde (fisk og sæl). Ager- og kvægbrug svigtede altså, og nordboerne måtte finde nye måder at overleve på.

De 155 grave fundet ved Tjodhildes kirke er også blevet undersøgt af antropologer. Det har afsløret en lidt forunderlig gravskik: På sydsiden lå individer med stærke knogler og gode tænder, mens dem på nordsiden var mere svagelige med slidte tænder. Så det tyder på, at den velnærede familie på gården blev begravet på den solrige sydside, mens tjenestefolk og trælle måtte lade sig nøje med en skyggeplads mod nord.

Forskerne laver fortsat genetiske studier af skeletterne fra Brattahlid og andre tidlige kirkegårde for at påvise muligt slægtsskab mellem de gravlagte. Dna-analyser kan også påvise, om de er tilflyttere fra Island eller født i Grønland som efterkommere af de første bosættere.

I Eriksfjorden ud for Brattahlid driver isskosser adstadigt af sted uberørt af nordboers kommen og gåen, nutidens turister, fåreavlere og anden menneskelig trafik – det vil de forhåbentlig fortsætte med i mange år endnu.

rejser@k.dk