Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Frikirken Evangelist tæt på opløsning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frikirken Evangelist tæt på opløsning

Billede fra Evangelists sommerfestival, 2009. -

- Scanpix

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Evangelist er plaget af intern splid, og en samlet ledelse har forladt den omstridte frikirkes hovedsæde i Nordsjælland. Svækkelsen kan ende med opløsning, mener eksperter

Efter de seneste års konkurser, tvangsauktioner og økonomiske nedture er Evangelist nu truet af en intern splittelse, der risikerer at opløse den kontroversielle frikirke.

Det er vurderingen fra en række eksperter, efter at en samlet ledelse har forladt Evangelists menighed Powerhouse i Gørløse i Nordsjælland – heriblandt præst Joseph Berg, tidligere bestyrelsesformand i Evangelist og højre hånd for frikirkelederen Christian Hedegaard.

Ledelsens opløsning skyldes blandt andet, at menigheden har haft problemer med et andet ledende medlem, som ifølge frikirken har "misbrugt sin magt". Christian Hedegaard har sendt medlemmet på genopdragelse i USA og indtil videre overtaget kontrollen med den svækkede menighed.

"Evangelist er naturligvis i krise og meget svækket. Christian Hedegaard har været fulgt i tykt og tyndt af en loyal bestyrelse, men står nu alene med menigheden på grund af uoverensstemmelser, hvilket uden tvivl både svækker hans position, hans troværdighed og ikke mindst hans styrke. Det er helt afgørende, at han finder nogen, der vil følge ham i tykt og tyndt. Men det tvivler jeg på, at han kan. Og kan han ikke det, så dør Evangelist," siger Dialogcentrets leder, sognepræst Christina Philipstatt Schwencke.

Annonce
Rikke Gottfredsen er stud.mag. i religionsvidenskab og har siden 2007 fulgt Evangelist tæt i forbindelse med sit feltarbejde. Ifølge hende ville det "ikke være spor underligt, måske endda nærmest tiltrængt for både ledelse og medlemmer, hvis foreningen opløste sig selv nu."

"Når karismatiske kirker har stor succes, skyldes det en kombination af klare leveregler, muligheden for personlige religiøse erfaringer og et stærkt fællesskab. Når en leder så forbryder sig mod fællesskabet ved ikke at overholde de klare leveregler, sår det mistillid til hele fundamentet. Og sammen med det ydre pres fra mange forskellige negative sager om Evangelist har et indre pres nu virkelig skubbet hårdt til foreningens mulighed for at overleve," siger hun.

Evangelist står med voldsomme økonomiske problemer, og det har slidt på både medlemmer og ledelse, påpeger Niels Underbjerg, sognepræst og medstifter af den kristne forening IKON, som rådgiver om nyreligiøsitet og sekter.

"Før eller siden vil foretagendet sandsynligvis krakelere, og et godt bud er, at Evangelist ender som en meget snæver, lukket kreds samlet omkring Christian Hedegaard," siger han.

Bestyrelsesformand for Evangelist René Sørensen bekræfter, at hele ledelsen er gået, men afviser, at Evangelist er på vej til opløsning:

"De er kørt trætte, og Joseph Berg er sygemeldt. Opgaven med menigheden har været for stor, og meget skulle ryddes op, efter at en leder har misbrugt sin magt. Der er en lyst blandt nogle af lederne til at drage et andet sted hen, og det har vi respekt for. Selvom ledelsen er gået, og andre derfor også har valgt at gå, lukker og slukker vi ikke. Guds rige fortsætter med at vokse."

johansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ingen profit - ingen tro!

Plus, publiceret d.09/10 02:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirken Evangelist tæt på opløsning
Når krybben er tom bides hestene. Fint hvis "Evangelist", troens svar på erhvervslivets annoncehajer, endelig forsvinder fra samfundets overflade.
Del Link

Sv. Ingen profit - ingen tro!

himmel, publiceret d.09/10 12:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirken Evangelist tæt på opløsning
Ja, sådan er det jo altid gået for de falske profeter...
Om ikke før så siden!
Del Link

Evangelist tæt på opløsning.

Frank S, publiceret d.11/10 11:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirken Evangelist tæt på opløsning
Det er ikke just gode ønsker for "Evangelist menigheden" der gives udtryk for og det er egentlig ret uforstårlig hvorfor alt hvad der har med kristendom at gøre næsten altid helst skal negligseres! Jeg vil næsten tro, at de der har skrevet kommentarerne, er både døbt og konfirmeret??
Der blev brugt udtrykket "falske profeter!" Da Jesus levede, blev Han og Hans tilhænger også kaldt "Falske profeter" og noget af det sidste Han sagde inden de slog Ham ihjel var "Mon jeg finder troen" når Jeg kommer igen? Det kan nok være svært, at finde ud af hvor man skal begynder "hvis" jeg skulle finde på, at læse BIBELEN, men OK, begynd med Ordsprogenes- og Prædikens Bog og efter disse, så Johannes Evangelium! Du dør ikke af det "tværdimod"
Hilsen Frank.
Del Link

Frikirken Evangelist tæt på opløsning

Finn, publiceret d.15/10 18:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirken Evangelist tæt på opløsning
Det er beklageligt at læse, at et så seriøst medie som Kristeligt Dagblad blander tingene sammen i denne sag.
Evangelist og PowerHouse er to adskilte foreninger med egne vedtægter og bestyrelser.
Evangelist har ikke været indblandet i denne sag. Det er alene interne personuoverensstemmelser i Power House.
Resultatet er blevet, at PowerHouse fortsætter som forening og Evangelist lever stadig i bedste velgående.
Jeg burde vide det, eftersom jeg var dirigentpå PowerHouse ekstraordinære generalforsamling.
Så skulle det være sat på plads, ikke???
mvh
fb
Del Link

Var det kun et løst rygte?

Plus, publiceret d.16/10 17:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirken Evangelist tæt på opløsning
Ærgerligt, hvis det kun er et rygte at den modbydelige sekt er i opløsning.
Del Link

Christian Hedegaard sætter selv tingene på plads...

Netredaktion, publiceret d.18/10 15:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Frikirken Evangelist tæt på opløsning
Hej

Artiklen her blev fulgt op med et interview med Christian Hedegaard den 13. oktober.
http://www.k.dk/artikel/384158:Kirke---tro---Om-jeg-saa-er-den-eneste--saa-bliver-jeg-staaende

Se også Kristeligt Dagblads tema om Evangelist og Christian Hedegaard http://www.k.dk/christian-hedegaard-og-evangelist

Venligst
Maria
Netredaktionen
Kristeligt Dagblad
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​