Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Man hører ofte, at børn i dag taler grimt til hinanden, og at børne-tv var meget bedre i gamle dage. Men var det nu også det – eller dømmer vi nutidens tv for hårdt? Børn har altid brugt ukvemsord, hvad enten de har set mest "Bamses billedbog" eller "Sonja fra Saxogade" i deres opvækst, siger ekspert

"30 tønder torskerogn, rustne søm og skruer, bussemænd i bølgepap går rundt i deres stuer. Juleand med gåsehud, vandpistol med vådeskud. Pas på - for her cykler Buster ud!"

Det er en ganske særlig nostalgisk fornøjelse at følge Buster Oregon Mortensen på sin færd som cykelbud, tryllekunstner og fræk fregnet dreng i Bille Augusts vidunderlige filmatisering fra 1984 af Bjarne Reuters bog.

"Busters verden" er uskyldigt børne-tv, der kan genses på dr.dk/bonanza eller på dvd lige så ofte, man lyster. Så ved man da, at man får kvalitet og ikke behøver at tjekke kukkassen, mens familiens yngste hygger sig i sofaen en halv times tid.

Og dog.

Som forældre anno 2010 kan man godt blive en lille smule forskrækket, når Buster kaster sig ud i verbale slagsmål med den 16-årige Lars på knallerten og råber: "Kom lige herover, dit store møgbeskidte hundehoved!", eller når Ole Thestrup som halvpsykopatisk gymnastiklærer i stram rød træningsdragt gjalder: "Nu skal jeg dænondelyneme lære dig noget om fodbold, Mortensen!"

Annonce

For ikke at tale om, at Busters far (Peter Schrøder) storryger, Buster kører uden cykelhjelm på en faretruende stor ladcykel, og tonen mellem de voksne og børnene ikke ligefrem kan kaldes pædagogisk.

Klipper vi til nutidens børne-tv, hvor Halfdan E. laver musik med børn i musikprogrammet "Skrål", og Sebastian Klein lærer børn om dyr i "Kære Sebastian", er billedet mere poleret. Eller zapper vi forbi Disney Channel, hvor den ene tegnefilm efter den anden ruller over skærmen i højt tempo, er vi i hvert fald sikre på, at ikke en eneste figur vil tænde en cigaret.

Var børne-tv virkelig bedre i gamle dage, eller er det bare forældrene, der er nostalgiske?

"Børne-tv var ikke bedre i gamle dage. Det har en nostalgisk værdi, bevares, men mest for den voksne generation. Jo ældre man bliver, jo mere finder man mening bagudrettet, og det gælder især børne-tv, som man så i de år, hvor man dannede sig sine egne værdier," forklarer medieanalytiker og tidligere forsker i børne-tv Kirstine Vinderskov.

Kanalchef for DR's nye børne-tv-kanal Ramasjang, der sender børne-tv i dagtimerne, Signe Lindkvist bekræfter det nostalgiske billede:

"Vi er jo hysterisk romantiske og elsker gamle dage, 'Matador' og børneserien 'Nana'. Der er ingen tvivl om, at folk dømmer nutidens tv hårdere end det, der har en gammel form," siger hun og kommer med et tænkt eksempel:

"Prøv at forestille dig, at nogen i dag kom og sagde: 'Lad os lave en serie om en pige, der bor alene med sin hest og ofte stikker af med nogle pirater i stedet for at gå i skole.' Den ville nok ikke gå i dag. Men børn har også brug for humor og originalitet, der er up to date," siger hun.

En af årsagerne til, at man dømmer nutidigt børne-tv hårdere end de gode gamle indslag, skal måske findes i vores ændrede måde at være sammen med vores børn på. Medieanalytiker Kirstine Vinderskov peger på, at børn før i tiden kun så tv efter aftensmaden. Så var der børnetime, og der blev ofte sendt en dramaserie som "Da Lotte blev usynlig" eller "Sonja fra Saxogade".

"I dag går børn til og fra tv, der er tilgængeligt alle deres vågne timer. De multitasker og sidder og dimser med deres mobiltelefon, mens fjernsynet kører. Det kan den ældre generation ikke forstå, men det betyder altså ikke, at det tv, der laves i dag, nødvendigvis er dårligt," forklarer hun.

Det, man til gengæld godt kunne ønske sig mere af i dag, og som der var mere af i gamle dage, påpeger Kirstine Vinderskov, er de dansk (og dyrt) producerede dramaserier som "Nana" og senest "Max Pinlig". Til gengæld er børne-tv i dag mangefacetteret og bliver sendt på alle tidspunkter. Og det er positivt, at børn også får en varieret tv-kost, mener medieanalytikeren:

"DR tager børne-tv lige så seriøst som voksen-tv og laver både nyskabelser og nye fortolkninger af gamle former. For eksempel var juleserien 'Shanes verden' en slags moderne Jørgen Clevin, fortryllende i sit eget gør det selv-tempo," siger Kirstine Vinderskov.

Hun mener, man bør være optimistisk, hvad fremtidens børne-tv angår, så længe der findes - og fokuseres på - dansksproget, egenproduceret indhold.

At forældre i dag går meget op i kvaliteten af det børne-tv, der bliver sendt, kan kanalchef på Ramasjang Signe Lindkvist bekræfte. Hun fortæller, at kanalen får utroligt mange henvendelser omkring sproget og giver et eksempel på en situation, hvor redaktionen har øvet selvcensur:

"Vi lavede et MGP, hvor Sebastian Klein fra 'Kære Sebastian' skulle synge Gasolins 'Det bedste til mig og mine venner'. Der røg vi ind i et sprogligt dilemma med sætningen: 'Vi var på speed i Herstedvester'. Det kunne han jo ikke synge, vi ville få telefonstorm. Så vi lavede det om til 'Vi var til MGP i Århus?'" husker hun.

Men behøver forældre at tro, at børn tilegner sig flere grimme ord af at høre dem i fjernsynet?

"Nej," mener sprogforsker Jens Normann Jørgensen, professor i dansk som andetsprog ved Københavns Universitet.

"Børn lærer stort set alle de samme fyord, tabuord og bandeord, uanset hvad de ser i tv. Der er bare forskel på, hvornår og hvor meget de bruger dem," siger han, og forklarer, at børn i dag ikke bander mere, end de gjorde i gamle dage. De bruger bare nogle andre ord.

Hvor "Sonja fra Saxogade" i 1968 mest brugte religiøse udtryk som "Gu? vil jeg så", så bruger børn og unge i dag mere latrinære, seksuelle og engelske udtryk, forklarer Jens Normann Jørgensen.

Spørgmålet er, hvilke ukvemsord der er de værste i dag.

"Det værste for mig er, når der kommer nogle ord, der diskriminerer," siger Signe Lindkvist.

For hende er den lidt politisk korrekte tone, der er kommet, og som for eksempel har gjort, at børnesangen "Elefantens Vuggevise" er blevet omskrevet fra "I morgen får du en negerdreng" til "I morgen får du en kokosnød", helt o.k.

"Sproget er blevet mere rummeligt, og det er kun godt," siger hun og tilføjer:

"Til gengæld drømmer jeg om, at folk vil tro lidt mere på vores dømmekraft. Det er jo bevist gennem generationer, at børn ikke har taget skade af at se Pippi Langstrømpe, selvom hun sover med fødderne på hovedpuden ..."

familieliv@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock