Arktis er på vej ind i verden

Sidst i august var det for eksempel det danskejede krydstogtskib "Clipper Adventure", der stødte på et ukendt skær nord for Canada, men adskillige andre krydstogtskibe og fragtskibe har lidt samme skæbne. De søkort, skibene navigerer efter, er simpelthen ikke præcise nok.

"Vi var på en kurs, der angav, at vi havde 68 meter vand under os, da vi pludselig befandt os på en klippe. Det er en del af verden, hvor man gør sit bedste, men der er hvide pletter på kortet," forklarede Matthew Swan, direktør i Adventure Canada, som arrangerede rejsen, efter uheldet til nyhedsstationen CBS.

Ifølge canadiske forskere er blot 10 procent af regionen ordentligt kortlagt, og det stiller de arktiske staters myndigheder over for nogle kæmpe udfordringer med hensyn til at få udarbejdet et mere sikkert kortmateriale.

Foruden Danmark (i kraft af Grønland) har Canada, Norge, USA og Rusland grænser til Ishavet, og i alle lande har man intensiveret arbejdet med at tegne nye og bedre kort. Herhjemme er det Kort- og Matrikelstyrelsen, der udgiver søkort, og de grønlandske farvande har fået høj prioritet.

Ifølge planen skal man have kortlagt det sydvestlige Grønland fra Kap Farvel til Diskobugten – som er det mest trafikerede område – inden 2018. Til den tid vil man så, efter 10 års arbejde, have præcise kort over mindre end en tiendedel af Grønlands kyststrækning, hvilket siger noget om den kæmpemæssige opgave, det er at opmåle i de arktiske egne. Målingerne kan kun kan ske i de isfrie perioder af året og kræver både særligt udrustede skibe og et særdeles erfarent mandskab.

"Det er jo ikke det sydfynske øhav at arbejde i. Vi har 100 søkort over Grønland, og især Østkysten er dårligt belyst, men vi er nødt til at opmåle de mest trafikerede områder først. Derfor følger vi en deltaljeret plan, som er udarbejdet sammen med Det Grønlandske Selvstyre. Selvstyret ser kortene som et led i den erhvervsmæssige udvikling," siger enhedsleder Jes Carstens fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Umiddelbart vurderer han, at den største fare ligger hos krydstogtskibene, der undertiden ankommer med navigatører i tropeuniform direkte fra Caribien, som vittige hoveder har formuleret det. De har ingen forudsætninger overhovedet for at sejle i Ishavet, og selvom de arktiske lande forsøger at stable nogle regler på benene, er der som udgangspunkt stadig fri sejlads, så længe skibet er i internationalt farvand.

"Man kan forlange lods inden for 12-sømile-grænsen, men det er et umuligt krav i internationalt farvand. Også selvom det er meget anderledes at sejle i de arktiske egne end andre steder på jorden. Man skal virkelig være oppe på mærkerne selv med gode kort," siger Jes Carstens.

Det bedste, man kan håbe på, mener han, er, at rederierne i højere grad vil benytte sig af isnavigatører – eller "kendtmænd", som de kaldes i Grønland.

Det er dog langtfra blot af hensyn til krydstogtskibene, at diverse myndigheder har skruet op for arbejdet med at kortlægge området. Den væsentligste årsag er, at geologer skønner, at der er enorme forekomster af olie og naturgas i undergrunden. Forekomster, som det vil være muligt at få fat i, efterhånden som isen trækker sig mere tilbage. Undersøgelser fra USGS, de amerikanske geologiske undersøgelser, vurderer, at 22 procent af verdens uudnyttede olie- og gasforekomster ligger inden for den nordlige polarcirkel. Alene i Nordøstgrønlands undergrund ligger der angiveligt olie og naturgas til en værdi af langt over 10.000 milliarder kroner.

Derfor ser man også, at de arktiske stater arbejder intenst med at få optegnet deres kontinentalsokkel, så de hver især kan gøre krav på mest muligt af undergrunden.

"Canada og de andre er begyndt at sige til hinanden, at den, der kontrollerer Arktis, kan blive det næste Saudi-Arabien," siger Ken Coates, historiker og dekan ved Waterloo Universitet i Canada til den amerikanske avis Wall Street Journal.

I Danmarks Rederiforening har bestyrelsen netop besluttet at udarbejde en arktisk strategi, fordi man vurderer, at der på sigt er en række indtægtsmuligheder for de danske skibsredere i regionen.

"Arktis er blevet en del af vores verden. Vi har redere, der allerede arbejder der. Og vi tror, at Danmark som gammel søfartsnation med ekspertise i at sejle på Grønland og Færøerne kan levere en række af de tjenester, som der bliver brug for, når trafikken øges deroppe," siger vicedirektør Jan Fritz Hansen.

Ud over fragt og sejlads i sig selv kan det være opgaver som overvågning og beredskab, danske skibe kan udbyde. I den forbindelse har de danske redere en klar interesse i, at der sættes høje krav til såvel sikkerhed som miljø for de skibe, der bevæger sig i området. Både af hensyn til Arktis, som er et sårbart område, og også af hensyn til dansk skibsfart, som er i stand til at opfylde høje krav og derfor formentlig vil klare sig godt i konkurrencen med andre landes flåder.

"Vi skal sikre os, at trafikken i Arktis foregår på en bæredygtig måde. Det vil være en fordel for Danmark," siger Jan Fritz Hansen.

Vicedirektøren peger på, at det først og fremmest vil være i forbindelse med udvindingen af råstoffer, at der vil være behov for øget sejlads. Derimod tror han ikke på, at hverken Nordvest- eller Nordøstpassagen inden for en overskuelig fremtid vil blive gængse handelsruter.

"Det er stadig svært farvand, også uden is. Du skal sejle langsomt, så selvom du kan spare noget brændstof, fordi vejen er kortere, vil der løbe andre omkostninger på," siger han.

Han er enig i, at der er et stort behov for kortlægning, især for de skibe, der skal ind til land.

"Det er forholdsvis enkelt at lave nogle sikre sejlruter, men den store opgave består i at finde sikre ind- og udsejlinger gennem fjorde og bugter," fremhæver Jan Fritz Hansen.

Så sent som mandag i sidste uge fuldførte et dansk fragtskib, "Nordic Barents", som det første ikke-russiske skib en sejlads gennem Nordøstpassagen fra Kirkenes i Norge (tæt ved Murmansk) til Kina med jernmalmkoncentrat. Direktør Christian Bonfils fra rederiet Nordic Bulk Carriers, der befragter skibet, kalder sejladsen en succes.

"Det gik stærkt. Vi kunne sejle med fuld fart hele vejen, så det har holdt pengene sammen," siger han.

Ifølge Christian Bonfils er søkortene ikke noget problem. Når rederiet først nu begynder at sejle gennem Nordøstpassagen, skyldes det, at det først er nu, russerne har åbnet for adgang.

"Vores både er bygget til at sejle i is. Selvfølgelig har der været isbjerge undervejs, men turen er ikke risikabel. Det er værre at sejle ved Finland om vinteren," siger han.

Nordic Bulk har allerede fået lovning på otte sejladser gennem passagen til næste år, og Christian Bonfils forventer, at man vil gøre brug af de fleste af dem. Blot et yderligere tegn på, hvor selvfølgeligt Arktis er ved at indtage både kortborde og bevidsthed syd for polarcirklen.

Dermed er vi også på vej til at ændre hele vores verdensbillede, mener landinspektør og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet Karin Haldrup.

"Hvis man kommer dertil, at man kan skyde genvej over Nordpolen, ændrer man oplevelsen af afstand mellem landene, og de får nogle andre proportioner i forhold til hinanden. Det indebærer ikke bare en fysisk transformation af verdensbilledet, men kan også varsle geopolitiske forskydninger," pointerer hun.

I lighed med Søren Haslund-Christensen ser Karin Haldrup den nuværende udforskning af Arktis som et eksempel på, hvordan mennesket søger mod at beherske sine omgivelser.

"Vi prøver at udrydde det ukendte, fordi det styrker os i troen på, at vi har styr på tingene. Det gør os trygge at vide, hvad der er rundt om hjørnet. Til gengæld forsvinder der også noget af den mystik, der kunne opretholde skabelsens mirakel, når man får kortlagt de sidste ukendte egne," siger hun.

Når det gælder Ishavet, spørger hun sig selv, om mennesket her når sine absolutte grænser for rationalitet mod naturens luner. Er havet i virkeligheden for øde og ubarmhjertigt til, at vi for alvor kan begribe det – og kan vi blot nyde dets ufattelige skønhed, som om det er i en anden verden, man alligevel ikke er en del af?

For Søren Haslund-Christensen er det ikke afgørende for den enkelte rejsende, hvor besøgt et sted er. Der vil altid vil være et element af mystik over steder, som man ikke selv kender.

"Hvis du er alene og 21 år, kan det være udfordrende at overnatte i en svensk skov. Selvom Arktis bliver hverdag for nogle, vil det vedblive med at være en grænseoverskridende oplevelse for andre," understreger han.

upoulsen@k.dk