I en ny bog fortæller kunsthistoriker Bente Scavenius om den eventyrlige Liselund Park på Møn, der oprindeligt blev lavet som en kærlighedsgave fra en mand til hans hustru midt i en optimistisk og romantisk tid
Liselund ligger som en lysning i skoven. Gangstier slynger sig omkring parkens søer. Trækronerne fra eg, bøg og kastanje rejser sig. Og bag pinjer, cypresser og tuja står et stråtækt lystslot, en kinesisk tepavillon og en norsk bjælkehytte. Det eventyrlige sted har fascineret Bente Scavenius, der er mag.art. i kunsthistorie, kunstkritiker og forfatter, lige siden hun var barn, hvor hun ofte red gennem haven. Senere er hendes interesse for den romantiske have blevet til en plads i bestyrelsen for Liselund Gl. Slot og tre bøger om stedet. Den seneste er netop udkommet.
"Hvor Møns Klint hæver sig dramatisk af havet, ligger skjult i dens bagland en romantisk have ved navn Liselund. Indtil sidste halvdel af 1700-tallet var hele dette område på den yderste del af Østmøn langtfra noget romantisk sted, tværtimod var det et ufremkommeligt landskab omgivet af et kuperet terræn med klinten, bakker, slugter, skov og mose. Det var en vild natur, som kun de færreste dengang kendte til, og stedet var derfor forbundet med mange myter og sagn, som gennem århundrederne er blevet fortalt fra generation til generation."
Sådan indledes bogen "Liselund – Den fortryllede have på Møn", hvor Bente Scavenius med ord formidler stemningen fra haven suppleret af fotografier af Pernille Klemp. Det er en præsentation af 1700-tallets havekunst og fortællingen om Liselunds tilblivelse.
Manden, der gjorde det ufremkommelige landskab til en af Danmarks mest velbevarede romantiske haver, var franskmanden Antoine de la Calmette, der var godsejer på Vestmøn og amtmand over Møn og Falster. Han købte området Sømarke- gaard yderst på Østmøns klint i 1783. Og sammen med sin hustru Anna Elisabeth Catharina Iselin, kaldet Lisa, skabte de haven Liselund, der fik sit navn efter hustruen.
Haven blev til i den florissante tid, hvor Danmark havde en stærk økonomi og var præget af troen på det gode, det sande og det smukke. De nye idealer i samfundet var blandt andet inspireret af den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseaus natursyn, drøm om harmoni og ideer om frihed. Det var en oplyst tid. En tid, som Antoine de la Calmette var barn af, fortæller Bente Scavenius i bogen. Antoine de la Calmette læste bøger om tidens haveanlæg og rejste ned gennem Europa for at søge inspiration hos sine forbilleder. I 1700-tallets romantiske haver skulle man både føle det skønne og harmoniske og det grufulde og skrækindjagende. Mindesten, blomsterbed og kildeløb kom således til at stå i skarp kontrast til den stejle Djævlekløft og de forrevne klipper ved klinten, der hævede sig dramatisk af havet i forlængelse af havens sydlige ende.
Det tog godt 10 år for Calmette og hans hustru at anlægge hele haven. Men de nåede ikke selv at få meget glæde af værket. Calmette døde i 1803, og bare to år senere i en alder af 45 år døde også Lisa – angiveligt af sorg over tabet af sin mand. Men haven står endnu. I 2005 overgik haven med bygninger til staten og bliver i dag administreret og formidlet af Nationalmuseet til glæde for de mange besøgende.
holtze@k.dkBente Scavenius: Liselund – Den fortryllende have på Møn. 232 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.