Få ballademagere dominerer billedet af udsatte boligområder

"Selvfølgelig er der nogle unge med sociale problemer, som finder sammen i grupperinger, som opfører sig mere eller mindre kriminelt. Og der er også i nogle områder voksne kriminelle, som man kunne kalde egentlige bander. Men de allerfleste beboere er ganske almindelige mennesker, som også synes, at det er lidt træls med kriminaliteten i områderne," siger han.

Med godt 95.000 beboere i de i alt 45 udsatte områder svarer tallene fra Socialministeriet til, at knap 2660 af dem har en dom for at bryde en af de tre love. Eller sagt på en anden måde: 92.340 af beboerne er altså ikke er dømt for den slags kriminalitet.

Tallene giver dog ikke nødvendigvis det fulde billede. Dels kan der være unge ballademagere, som aldrig får en dom, fordi de er under den kriminelle lavalder. Og dels kan der være problemer med at få folk til at vidne mod ballademagerne og dermed få dem dømt. Men erfaringerne understøtter pointen om, at langt det største flertal er lovlydige borgere. For oftest viser det sig at være ganske få familier, der skaber problemerne.

I Ringparken i Slagelse står 10-15 unge ifølge vicevært Arne Christensen bag det meste af kriminaliteten i området. Samme tendens gjorde sig gældende, da myndighederne i Odense omkring årtusindeskiftet identificerede, at de mest hårdkogte ballademagere i Vollsmose kom fra 23 familier.

"Dem lavede man en massiv indsats over for og fik et mere velfungerende boligområde," oplyser Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Også i København, som huser seks af landets udsatte områder, kan en stor del af kriminalitetsproblemerne tilskrives en mindre gruppe "utilpassede unge", fortæller Københavns politidirektør, Johan Reimann.

Selvom det altså er relativt få personer, der står bag kriminalitetsproblemerne i de udsatte områder, og selvom langt de fleste beboere ikke er kriminelle, kan utrygheden blandt beboerne dog sagtens være stor. Det viser et forskningsprojekt fra SBi, som blandt andre ph.d.-studerende Gunvor Christensen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd stod bag.

Projektet sammenholdt den anmeldte kriminalitet i en række almene boligområder med, hvor trygge beboerne var ved at færdes i området - såvel i dagtimer som om aftenen og natten.

"Vi kunne se, at der ikke nødvendigvis var en sammenhæng mellem begået kriminalitet og utrygheden. Flere steder var utrygheden væsentligt højere, end den faktisk begåede kriminalitet egentlig berettigede til," fortæller Gunvor Christensen.

I stedet fandt forskerne, at den oplevede utryghed i høj grad hang sammen med, hvordan områderne blev omtalt, og med hvordan de rent fysisk så ud: Om der var tegn på for eksempel graffiti og hærværk.

I Slagelse taler beboerne sjældent med vicevært Arne Christensen om deres utryghed. Men den er der, oplever han:

"Det er selvfølgelig utrygt at sætte sin bil her om natten, og efter min opfattelse siver den utryghed hele vejen igennem området. Men der er ikke nogen, der direkte siger, at de er bange for at gå på gaden om natten."

Netop for at sikre en højere grad af tryghed og komme kriminaliteten i de udsatte områder til livs har flere stemmer i den aktuelle debat op til regeringens såkaldte ghettostrategi, som i går blev udskudt til efter skolernes efterårsferie, råbt på mere politi i de udsatte områder. Senest har Socialdemokraterne og SF foreslået netop det i et nyt udspil, men tidligere har også Dansk Folkeparti og direktøren for Boligselskabernes Landsforening, Bent Madsen, talt varmt for flere betjente i de udsatte boligområder.

Spørger man Københavns politidirektør, Johan Reimann, er det dog ikke løsningen. Han hæfter sig ved, at flere forskningsprojekter klart viser, hvilke faktorer der spiller ind på den øgede forekomst af kriminalitet i de udsatte områder: Typisk begås den af unge med dårlig økonomi. Som kommer fra en splittet familie. Som har dårlige boligforhold. Som ofte er i psykisk ubalance. Og som kommer fra store familier.

"Så selvfølgelig skal vi have en god politimæssig indsats. Men det, der virkelig skal til, hvis vi grundlæggende skal løse de her problemer, er en massiv forebyggende indsats," siger han og tilføjer, at flere og mere synlige betjente i områderne faktisk kan gøre problemerne værre, fordi de virker som en rød klud på ballademagerne.

"Hvis politiet er for synligt, bliver det et mål i sig selv. På et tidspunkt undrede vi os over, at der var så mange påsatte brande i Tingbjerg. Vi fik nogle kloge politifolk og kloge lokalfolk til at spørge sig lidt for. Og det viste sig, at de unge mennesker syntes, det var helt fantastisk sjovt, at hvis de påsatte en brand, så kom politivognene og brandbilerne farende med blå blink. Og så var den aften reddet – det var smadder sjovt. Vi fandt ud af, at vi skal rykke uden sirener og gerne i civilt. Der er altså nogle ting, man skal afveje imod hinanden," siger Johan Reimann, der er øverste ansvarlige for politiets indsats i seks udsatte boligområder i København.

I fem af dem er kriminaliteten faldet i perioden 2005-2008. Og det er faktisk en tendens, der gælder rigtig mange af de i alt 42 udsatte områder, som der findes tal for.

Godt nok er antallet af dømte pr. 10.000 steget i hele 23 af 42 udsatte områder fra 2007 til 2008. Men i 33 af områderne var antallet med en dom stadig lavere i 2008, end det var i 2005. Det gælder for eksempel velkendte områder som Tingbjerg, Mjølnerparken og Vollsmose.

Det er bare sjældent den historie, der når danskerne, oplever Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

"Hver gang der er en politisag i Vollsmose, hører folk om det, mens de aldrig hører om alle de gode ting, der foregår i områderne. Vi lavede en evaluering af indsatsen i Vollsmose, der faktisk viste en meget stor forbedring: Meget større tilfredshed. Meget mindre utryghed. Og lavere kriminalitet i løbet af de seneste fem-syv år. Der er bare ikke sikkert, at folk hører det gennem pressen," siger han.

Og det er faktisk en alvorlig hindring for at løse problemerne i områderne. Det mener Birgitte Mazanti, leder af Center for Boligsocial Udvikling.

"Der begås relativt meget kriminalitet i de udsatte boligområder. Det er også opsigtsvækkende kriminalitet. Men i øjeblikket sættes der lighedstegn mellem at bo i et udsat område og være dybt kriminel. Det afskrækker ressourcestærke folk fra at flytte ind i områderne, og det skræmmer ressourcestærke beboere væk," påpeger hun.

Netop det - at ændre beboersammensætningen - er ellers den primære løsning, som alle fra politikere til fagfolk er enige om, at der skal til for at komme problemerne i de udsatte boligområder til livs. Det handler om at få flere lovlydige beboere med arbejde ind i områderne. Og det handler om, at færre indvandrere skal bo i udsatte boligområder.

julie.hansen@k.dk

beck@k.dk

agger@k.dk