Frank Jørgensen |
14. oktober 2010
Yitzhak Shamir har haft et liv, der bærer historiens vingesus over sig. Et liv, der ikke kun har givet ham venner
Han fylder ikke meget i landskabet, Yitzhak Shamir, men han er en af de mænd, som Israel brugte i forreste linje i de mange urolige år, der er fulgt efter statens oprettelse i 1948.
Inden 1948 blev han beskyldt for at være terrorist, siden kom han over i efterretningstjenesten Mossad. Og derefter gik han i politik og fik en karriere, der bragte ham helt til tops som premierminister.
Men i 1992 tabte han parlamentsvalget og trak sig fra rampelyset. I morgen, den 15. oktober, fejrer han sin 95-års fødselsdag på et plejehjem.
Shamir, der blev født i Polen, kom til det daværende britiske Palæstinamandat i 1935. Få år senere var han med i den militante organisation Irgun Zwai Leumi, som han dog brød med og dannede den mere radikale Sterngruppe, der kæmpede imod såvel arabere som briter.
Sterngruppen fik blandt andet mordet på den svenske FN-mægler Folke Bernadotte i 1948 på samvittigheden, og der blev i øvrigt produceret britiske efterlysningsplakater med Shamirs billede.
Fra 1955 til 1965 arbejdede Shamir for efterretningstjenesten Mossad.
I 1973 begyndte hans politiske karriere, da han blev valgt ind i parlamentet. Senere blev han parlamentsformand og i 1980 udenrigsminister.
I 1983 blev han for første gang premierminister for det højrenationale parti Likud.
Op igennem 1980'erne var han flere gange premierminister i skiftende regeringer, men han tabte valget i 1992 og blev afløst af Yitzhak Rabin, der indgik de såkaldte Oslo-aftaler med palæstinenserne.
Nogle år senere sagde Shamir i et interview, at hvis han havde vundet valget og var forblevet israelsk leder, ville Oslo-aftalerne ikke være blevet til noget, og han ville have trukket forhandlinger med de arabiske lande og palæstinenserne så meget ud, at de ville løbe ud i sandet.
/ritzau/