Peder Agger |
14. oktober 2010
En uvildig godkendelsesinstans skal løfte ansvaret ud af familiernes hænder, skriver Peder Agger, formand for Det Etiske Råd
ØNSKER Det Etiske Råd og Børnerådet ikke at helbrede syge børn? Det spørgsmål kan man måske godt komme til at sidde tilbage med, når man ser på de seneste par dages skriverier i medierne. Svaret giver sig selv: Selvfølgelig gør vi det!
Og når Det Etiske Råd sammen med Børnerådet i sit brev af den 11. juni 2010 opfordrer indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at se nærmere på børns rettigheder som donorer, skyldes det jo netop, at vi både ønsker at hjælpe de syge børn og deres familier, der står i den ulykkelige situation at have fået et barn med en dødelig sygdom.
Men vi mener ikke, at ansvaret for et andet menneskes liv bør være pålagt den enkelte familie alene at træffe beslutning om. Forældrene kan stå i et vanskeligt dilemma, ligesom også den bror eller søster, som skal donere, kan have behov for at tale med en person uden for familien om de betænkeligheder og usikkerheder, barnet kan føle ved at skulle være donor.
Den bedste mulighed for at løfte det tunge ansvar ud af familiens hænder er ved at oprette en uvildig godkendelsesinstans, idet den har mulighed for at inddrage alle de nødvendige perspektiver og hensyn – og dermed tage en beslutning, der tilgodeser forholdene for hele familien.
Jeg kan dog undre mig over, hvorfor denne opfordring er blevet så kontroversiel. Beslutningen om at indføre uvildige godkendelsesinstanser er taget på fælleseuropæisk plan – og i mange lande er den allerede trådt i kraft.
I Danmark kender vi i forvejen den type instanser fra for eksempel abortsamrådene, som netop også er sat i verden, for at kvinder og par ikke skal stå alene med svære beslutninger om svangerskabsafbrydelse – og dermed ansvaret for liv og død. Så hvad er det, vi er så bange for?
Umiddelbart har jeg svært ved at se, hvorfor vi ikke skulle være interesseret i at følge de regler, vi selv har været med til at godkende.
Rådet har den 12. oktober 2010 modtaget et skriftligt svar fra ministeren, hvori han blandt andet skriver, at oprettelsen af en godkendelsesinstans er med i overvejelserne.
Jeg glæder mig over den positive tilbagemelding og håber, at ministerens overvejelser vil blive til handling, så vi i fremtiden kan sikre børns rettigheder som donorer.
Peder Agger er formand for Det Etiske Råd