En sjældent åndrig forskersjæl

Litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen udgiver i dag andet bind af sit gigantiske livsværk "Billed-sprog" om det kristne billedsprog

Litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen har interesseret sig for krydsfeltet mellem litteratur og kristendom i mange år. --
Litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen har interesseret sig for krydsfeltet mellem litteratur og kristendom i mange år. --. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Under en akademisk diskussion blev litteraturhistorikeren John Christian Jørgensen spurgt, om han overhovedet kendte et menneske, man med rette kunne kalde "åndrig". Efter kort tids betænkning udbrød han: "Erik A. Nielsen!".

Og det er ganske sigende for en del kollegers syn på litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen (født 1941), der blev professor i 2005 og har været ansat på Københavns Universitet siden 1969.

Mange fagfæller betragter ham nemlig som en helt unik begavelse, mener Kristeligt Dagblads anmelder Anders Juhl Rasmussen, der selv holdt motiveringstalen, da Erik A. Nielsen modtog Georg Brandes-prisen for sin bog "Kristendommens retorik" sidste år. Bogen er ellers "kun" første bind af Erik A. Nielsens storværk om det kristne billedsprog. Men "Kristendommens retorik" var "uden tvivl" årets bedste faglitterære bog i 2009.

Og nu er Erik A. Nielsen allerede klar med andet bind, "Thomas Kingo – barok, enevælde, kristendom". Planen er, at de to første bind skal følges op med et fremtidigt bind med titlen "H.A. Brorson og pietismen" og et ikonografisk leksikon over det kristne billedsprog med arbejdstitlen "LEKS-IKON".

"Hvis det lykkes Erik A. Nielsen at gennemføre sin ambitiøse plan og holde niveauet, er jeg ikke i tvivl om, at det vil være en bedrift, der også vil blive respekteret og brugt om 50 år. Han skriver stabilt fremragende. Og han er i virkeligheden i gang med et restaureringsarbejde over en viden, som vores forfædre har haft, men nu er ved at gå tabt. For der findes ikke mange, der er lige så lærde og belæste som Erik A. Nielsen," siger Anders Juhl Rasmussen.

Det er ikke kun i litterære kredse, at Erik A. Nielsen har en særlig stjerne.

Da Præsteforeningens blad udpegede en række af det 20. århundredes største teologer, var Erik A. Nielsen endda med på listen som den eneste, der ikke var uddannet teolog. Begrundelsen var, at han har dannet sin egen teologiske skole. Men han har også interesseret sig for krydsfeltet mellem litteratur og kristendom i mange år.

Oprindeligt blev han uddannet kandidat med dansk som hovedfag og tysk som bifag. Ved siden af sin universitetskarriere har han blandt andet været medredaktør af tidsskriftet Kritik fra 1970 til 1976. Og hans omfattende skribent- og foredragsvirksomhed om litterære, æstetiske og kirkelige emner er blandt andet udmøntet i "Modernismen i dansk lyrik 1870-1970" (1976) og disputatsen "Holbergs komik", der sikrede ham en doktorgrad i litteratur i 1985.

Han har været mangeårigt medlem af Kirkeministeriets liturgikommission og formand for Holberg Selskabet. Og hans spændvidde som forsker træder tværs igennem litteratur, herunder specielt dramatik, men også kunsthistorie, musik, hermeneutik, retorik og teologi.

Han er gift med teolog og politiker Margrethe Auken (SF). Sammen har de børnene Kirsten, Sune og Ida Auken, der allerede fører arven videre. For mens Ida Auken er gået i moderens fodspor som teolog og politiker for SF, er sønnen blevet litteraturhistoriker som sin far, mens storesøsteren Kirsten har valgt en mellemting som cand.mag. i spansk og religion.

ohrstrom@k.dk

Erik A. Nielsens bog om Kingo anmeldes i Kristeligt Dagblad på lørdag.