Der er derfor ikke blot tale om ’socialt udsatte personer’, men om en specifik gruppe af indvandrere, som ikke har været i stand til eller haft lyst til, at falde til og blive en del af det danske samfund. De foretrækker at leve efter egne normer og regler; normer og regler, som ikke kan passes ind i det danske samfund.


Derfor mener DF også, at man skal gribe ind med en større politiindsats og en kraftig begrænsning af tilstrømningen af svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere til ghettoerne


I stedet skal beboersammensætningen i højere grad bestå af danske statsborgere som er i arbejde, eller i gang med et studie. Det vil give en helt anden samfundsstruktur i boligområderne, hvis der er et flertal af beboerne, som hver dag står op for at passe deres arbejde eller studier. Lediggang er som ofte sagt roden til alt ondt, og i ghettoerne kan man i høj grad se, hvor sandt det kan blive.


Som nævnt skal der sørges for, at politiet genetablerer kontrollen med disse boligområder. Det er jo på ingen måde acceptabelt, at der er områder, hvor myndighederne ikke kan eller tør komme frem, fordi de bliver overfaldet af unge bøller.


Der skal flere politifolk på opgaven, men vi vil også være nødt til at nedsætte særligt dedikerede politistyrker, som skal tage sig af de særlige problemer, som ghettoerne byder på. DF ser også gerne, at det bliver nemmere, at udvise kriminelle med udenlandsk baggrund.


Udvisningsreglerne er blevet strammet de seneste år, og flere tusinde kriminelle udlændinge er allerede blevet udvist. Men kan vi gøre mere, så skal vi gøre mere. Det synspunkt bør andre partier også tilslutte sig.

Endelig foreslår DF også, at enhver som er blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med uro i et ghettoområde, skal igennem et såkaldt ’socialt tjek’. En undersøgelse hvor både myndigheder og SKAT tjekker, om alle forhold i økonomien hænger sammen. Det vil helt sikkert kunne lægge en dæmper på mange af de lyssky aktiviteter, som finder sted i ghettoerne, og forhindre at parallelsamfundene får lov til at udvikle sig for vidt. Og så skal indsatsen mod socialt bedrageri generelt opprioriteres.


Vi skal sikkert endnu en gang igennem en bølge af tilkendegivelser fra modstandere, lige fra FN til de mest naive politikere, som vil mene, at ’nu må hetzen mod udlændinge og beboerne i ghettoerne stoppe’. Det er bare ikke tiden til den slags pladderhumanisme.


Ghettoerne har udviklet sig til kriminelle reder af utilpassede ikke-vestlige indvandrere med muslimsk baggrund, hvor unge og imamer og andre efterhånden får lov til at styre hverdagen. Der er forsøgt med alverdens sociale projekter, og brugt millioner af kroner på bløde sociale arrangementer, som skulle hjælpe de lokale med at integrere sig, og få et mere virksomt liv.


Alle projekter har jo nok været velmenende og er formentlig sket med de bedste intentioner, men alt for mange projekter har været spild af tid og penge. Fløjlshandsker fungerer ikke i ghettoerne. Der er selvsagt gode projekter med gadeplansmedarbejdere og andre ildsjæle, som formår at skabe de rammer, som skolerne og de unges forældre ikke har formået at skabe. De gode initiativer skal vi bygge videre på. Det er klart, men det er ligeså klart, at der skal mere til.


Man kan godt mene, at det er beklageligt, at der skal sættes ind med yderligere stramninger og hårdere straffe. Men når alt nu tyder på, at det eneste som vil få ghettoerne til en dag at kunne fungere som velfungerende boligområder, er konsekvens og nul tolerance, så mener jeg, at det er den vej vi skal gå.


Havde Danmark – også før 2001! – ført en strammere asyl- og familiesammenføringspolitik, ville vi højst sandsynligt ikke have siddet med disse ghettoproblemer i dag. Nu er de her – både de svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere og ghettoproblemerne – og så skylder vi de veletablerede indvandrere og danskere, som gerne vil bo i ghettoerne, at gøre disse boligområder til noget andet og bedre, og at der derfor bliver ryddet op.