Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Glem fløjlshandskerne i ghettoen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glem fløjlshandskerne i ghettoen

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

- Foto: Henrik Sørensen

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Ghettoerne har udviklet sig til kriminelle reder af utilpassede ikke-vestlige indvandrere med muslimsk baggrund, skriver Martin Henriksen (DF)

Ghettoerne er endnu en gang kommet på forsiderne. Forståeligt nok, for ghettoerne er – uanset om man kalder dem ’udsatte boligområder’ eller ’ghettoer’ – et kæmpe problem for det danske samfund.

DF har længe råbt vagt i gevær, og anmodet om, at man gør noget ved de gigantiske sociale og kulturelle problemer, som ghettoerne byder på. Der er selvfølgelig gjort en masse, men der er lang vej endnu.

LÆS OGSÅ:Martin Henriksens blog

I går meldte S og SF sig så også under fanerne. Rart at se, at selv venstrefløjen er blevet opmærksom på problemet, om end både Enhedslisten og De Radikale igen, igen erklærer, at de vil trække i en anden retning. Det er bekymrende.

Annonce

Selv den mest blåøjede venstresocialist kan vel ikke være i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem antallet af ikke-vestlige indvandrere og de problemer man har i ghettoerne.


Der bor ganske rigtigt også mennesker med dansk baggrund, men de er en nærmest usynlig minoritet i disse boligområder. Til gengæld er de ikke-vestlige indvandrere synlige i en grad, så man ofte får fornemmelsen af, at man er rejst mod mellemøstlige himmelstrøg, når man træder indenfor. Paraboler som alle peger mod arabiske satellitter, kvinder pakket ind i slør og tørklæder.


De meget karakteristiske flokke af børn og unge hænger på gadehjørnerne, og er tydeligvis er overladt til sig selv og den trøstesløse udsigt til affald, graffiti, smadrede flasker, henkastede stjålne cykler og udbrændte bilvrag. Vi hører historier om imamer som går ind og overtager politiets arbejde, og udsteder domme i Allahs navn, så den lokale moske udvikler sig til områdets lokale statsmagt.


Der er derfor ikke blot tale om ’socialt udsatte personer’, men om en specifik gruppe af indvandrere, som ikke har været i stand til eller haft lyst til, at falde til og blive en del af det danske samfund. De foretrækker at leve efter egne normer og regler; normer og regler, som ikke kan passes ind i det danske samfund.


Derfor mener DF også, at man skal gribe ind med en større politiindsats og en kraftig begrænsning af tilstrømningen af svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere til ghettoerne


I stedet skal beboersammensætningen i højere grad bestå af danske statsborgere som er i arbejde, eller i gang med et studie. Det vil give en helt anden samfundsstruktur i boligområderne, hvis der er et flertal af beboerne, som hver dag står op for at passe deres arbejde eller studier. Lediggang er som ofte sagt roden til alt ondt, og i ghettoerne kan man i høj grad se, hvor sandt det kan blive.


Som nævnt skal der sørges for, at politiet genetablerer kontrollen med disse boligområder. Det er jo på ingen måde acceptabelt, at der er områder, hvor myndighederne ikke kan eller tør komme frem, fordi de bliver overfaldet af unge bøller.


Der skal flere politifolk på opgaven, men vi vil også være nødt til at nedsætte særligt dedikerede politistyrker, som skal tage sig af de særlige problemer, som ghettoerne byder på. DF ser også gerne, at det bliver nemmere, at udvise kriminelle med udenlandsk baggrund.


Udvisningsreglerne er blevet strammet de seneste år, og flere tusinde kriminelle udlændinge er allerede blevet udvist. Men kan vi gøre mere, så skal vi gøre mere. Det synspunkt bør andre partier også tilslutte sig.


Endelig foreslår DF også, at enhver som er blevet tilbageholdt af politiet i forbindelse med uro i et ghettoområde, skal igennem et såkaldt ’socialt tjek’. En undersøgelse hvor både myndigheder og SKAT tjekker, om alle forhold i økonomien hænger sammen. Det vil helt sikkert kunne lægge en dæmper på mange af de lyssky aktiviteter, som finder sted i ghettoerne, og forhindre at parallelsamfundene får lov til at udvikle sig for vidt. Og så skal indsatsen mod socialt bedrageri generelt opprioriteres.


Vi skal sikkert endnu en gang igennem en bølge af tilkendegivelser fra modstandere, lige fra FN til de mest naive politikere, som vil mene, at ’nu må hetzen mod udlændinge og beboerne i ghettoerne stoppe’. Det er bare ikke tiden til den slags pladderhumanisme.


Ghettoerne har udviklet sig til kriminelle reder af utilpassede ikke-vestlige indvandrere med muslimsk baggrund, hvor unge og imamer og andre efterhånden får lov til at styre hverdagen. Der er forsøgt med alverdens sociale projekter, og brugt millioner af kroner på bløde sociale arrangementer, som skulle hjælpe de lokale med at integrere sig, og få et mere virksomt liv.


Alle projekter har jo nok været velmenende og er formentlig sket med de bedste intentioner, men alt for mange projekter har været spild af tid og penge. Fløjlshandsker fungerer ikke i ghettoerne. Der er selvsagt gode projekter med gadeplansmedarbejdere og andre ildsjæle, som formår at skabe de rammer, som skolerne og de unges forældre ikke har formået at skabe. De gode initiativer skal vi bygge videre på. Det er klart, men det er ligeså klart, at der skal mere til.


Man kan godt mene, at det er beklageligt, at der skal sættes ind med yderligere stramninger og hårdere straffe. Men når alt nu tyder på, at det eneste som vil få ghettoerne til en dag at kunne fungere som velfungerende boligområder, er konsekvens og nul tolerance, så mener jeg, at det er den vej vi skal gå.


Havde Danmark – også før 2001! – ført en strammere asyl- og familiesammenføringspolitik, ville vi højst sandsynligt ikke have siddet med disse ghettoproblemer i dag. Nu er de her – både de svært integrerbare ikke-vestlige indvandrere og ghettoproblemerne – og så skylder vi de veletablerede indvandrere og danskere, som gerne vil bo i ghettoerne, at gøre disse boligområder til noget andet og bedre, og at der derfor bliver ryddet op.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hykler

Peer Aagaard, publiceret d.15/10 18:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Glem fløjlshandskerne i ghettoen
For nylig afslørede razziaer på den sjællandske nordkyst, at der svindles massivt med biler blandt områdets beboere som ligger og kører rundt i udenlandsk indregistrerede vogne og andre køretøjer, som de ikke har betalt skat af. Biler for mange millioner blev beslaglagt.

Så for at sætte en stopper for de mange ulovligheder synes jeg, at der skal køres en bulldozer gennem Pia Kjærsgaards kvarter i Gentofte og områdets indbyggere tvangsflyttes til fjerne egne af Jylland.

Er der dog ikke nogen som kan stoppe DF's hysteriske udfald mod hele grupper af samfundsborgere, hvoraf det store flertal er lovlydige borgere? Det er ren racisme under dække af at være integrationspolitik. Og decideret åndssvagt at høre på.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​