Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejads besøg og taler i Libanon er en generalprøve for shiamuslimernes overtagelse af magten i Libanon
Med hjælp fra den militante shiamuslimske organisation Hizbollah gjorde den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, hvad han kunne for ikke at efterlade nogen som helst tvivl om, hvem der sætter tonen i Libanon under sit to dage lange besøg i landet.
På en maner, der næsten efterhånden udelukkende hører Mellemøsten til, meldte Ahmadinejad sin ankomst, hvorefter den libanesiske præsident ikke særligt overbevisende skyndte sig at forklare, at der var tale om et officielt besøg på libanesisk opfordring. Herefter lod Ahmadinejad sig eskortere af Hizbollah og sin egen revolutionære garde i Beiruts gader. Om aftenen kastede han sig ud i noget, der mindede om en verbal bersærk med Hizbollah-lederen, Hassan Nasrallah.
Foran mere end 100.000 tilhørere gav Ahmadinejad Israel skylden for terrorangrebene den 11. september 2001 og de globale klimaændringer, mens Nasrallah holdt sig til de mere vanlige udsagn om, at Israel ikke er en legitim stat, og at den derfor bør udslettes.
I går drog Ahmadinejad så til det sydlige Libanon for at slå fast på hårdest mulige vis, at Hizbollah, stik mod den FN-resolution, der afsluttede krigen i 2006, er til stede i Sydlibanon, og at organisationen er stærkere end nogensinde før. Alt sammen i en rus af shiamuslimsk selvsikkerhed.
Det er korrekt, at Ahmadinejads opførsel splitter det iranske bagland, hvor nogle af præsteskabets ledere er begyndt at se ham som en lidt for provokerende faktor. Det er også rigtigt, at mange libanesere var stærkt irriterede over hans måde at fremstille Libanon som en iransk miniputstat under besøget. Men fakta er, at Ahmadinejad og Hizbollah, det vil sige shiamuslimerne, har den reelle magt i Libanon, og at det er vigtigt for dem at vise det.
Selv den nuværende premierminister, Sáad Hariri, søn af den myrdede Rafik al-Hariri, blev tvunget til at stå skoleret og kindkysse den iranske præsident under turen. En grænseløs ydmygelse for den libanesiske premierminister, der i øjeblikket er 100 procent optaget af, hvordan Iran og Hizbollah har tænkt sig at reagere, når FN offentliggør sin rapport, der fremstiller Hizbollah som bagmændene for mordet på faderen.
Intet andet billede kan bedre vise den situation, Libanon befinder sig i. Den sunnimuslimske og kristne elite, der stadig har en del af magten og er mere venligtsindet over for Vesten end flertallet i Mellemøsten, føler for alvor, at nedtællingen til deres exit er begyndt.
Det er i den sammenhæng heller ikke noget tilfælde, at de mere opportunistiske af de tidligere meget Iran-kritiske ledere har besluttet sig for at skifte hest. I øjeblikket rider både den kristne Michelle Aoun og den drusiske Walid Jumblatt med på den shiamuslimske bølge, vel vidende at de hurtigt kan ende i historiebøgerne, hvis de ikke gør det.
Efter Ahmedinejads besøg står Hizbollahs kristne og sunnimuslimske modstandere tilbage med en fornemmelse af, at Libanon vil ændre sig til et shiamuslimsk diktatur med Iran som forbillede i det øjeblik, Ahmadinejad og Nasrallah lader beslutningen sive ned gennem rækkerne. Ahmadinejad og Hizbollah har allerede afholdt generalprøven. For deres vedkommende med stor succes.
allan@k.dk