Ole Sohn i sin tid som formand for Danmarks Kommunistiske Parti. Foto: Scanpix.
- Niels Nyholm
15. oktober 2010
SF'eren Ole Sohns kommunistiske fortid presser ham. Sohn afviser dobbeltspil, men DF kræver bodsgang
SF'eren Ole Sohn støttede helt op til murens fald i 1989 det kommunistiske regime i Østtyskland. Det skete i et brev til den østtyske kommunistleder Erich Honecker få uger før regimets kollaps.
Og ifølge DDR's ambassadør i Danmark dengang var Sohn også efterfølgende en loyal støtte. Selv afviser Ole Sohn udlægningen, men historiker ved Syddansk Universitet i Odense Thomas Wegener Friis med speciale i østtysk historie vurderer, at støtten fra Danmarks kommunistiske parti (DKP) med Ole Sohn i spidsen var helt reel.
"DKP var med på DDR-vognen lige til det sidste. Jeg kan ikke sige præcist, hvor Sohn stod. Men hvis man ikke var parat til at købe hele pakken og vende det blinde øje til, hvad der foregik i østblokken, så kunne man ikke være kommunist. Det er kernen i svaret", siger han til Ritzau.
Den fornyede blæst om Ole Sohns fortid opstår, fordi B.T og Morgenavisen Jyllands-Posten referer Sohns brev til Honecker fra 1989, hvor den dengang 35-årige formand for de danske kommunister, Ole Sohn, roser DDR's evne til at afskaffe arbejdsløshed, bolignød og sikre basale menneskerettigheder.
Ole Sohn selv afviser i B.T. brevet som "det rene vås". Han står ved brevets indhold, men siger samtidig, at det er en "officiel partihilsen" og noget "skabelonagtigt noget".
Her er vurderingen fra historikeren dog, at opbakningen er reel - omend rosen af den østtyske velfærdsstat efter hans opfattelse er uholdbar:
"Det kan godt være, at DDR-borgerne kunne få lavet deres tænder gratis, men hvad hjælper det, hvis det er politiet, der har banket dem ud af munden på dem", siger han med henvisning til regimets metoder.
Oplysningerne står i kontrast til, at Ole Sohn har fremstillet sig selv som en, der ønskede at forny og demokratisere kommunismen, og som allerede inden murens fald ikke havde noget tilovers for DDR-regimet og godt kunne se, at systemet ikke kunne fortsætte med at hænge sammen.
Den opfattelse havde DDR's ambassadør i Danmark, Werner Krause, ikke, da han 15. november 1989 - få dage efter murens fald - sendte en besked hjem. Han skrev, at Ole Sohn var en loyal støtte, som så med bekymring på demokratibevægelserne i Ungarn og Polen, som støttede regimet i Østtyskland, og som ville modarbejde tysk genforening. Ole Sohn afviser at stå på mål for, hvad en "embedsmand i et system skriver til sine overordnede - udformet sådan som de overordnede gerne vil se det".
Thomas Wegener vurderer dog, at ambassadørerne i landene rundt om Østtyskland ikke havde til opgave at please partitoppen i de dage. Kommunistlederne vidste, at jorden brændte og havde brug for reel information om støtten i nabolandene, vurderer han.
"De havde brug for at kende den reelle støtte. De skulle finde ud af, om de kunne vinde magten i en situation, hvor de tabte terræn i DDR. Den udenlandske støtte var større end støtten i DDR's befolkning", siger Thomas Wegener Friis.
SF's formand, Villy Søvndal, bakker fuldt op om Ole Sohn.
"Ole Sohn tog opgøret med kommunismen for 20 år siden. Han har redegjort for sin fortid og kommunismens forbrydelser i flere bøger. Det er jeg tilfreds med", siger Søvndal i en skriftlig kommentar.
Modsat tror DF's Søren Espersen fortsat ikke et sekund på, at Ole Sohn ikke reelt støttede det totalitære regime.
"Han var formand og bestemmer selv, hvilke breve hans sender. Det beviser, at han krampagtigt holdt fast i det system", siger Espersen til TV2 News. Espersen mener at Sohn må gå offentlig bodsgang, hvis han skal kunne beklæde en ministerpost i en eventuel kommende rød regering.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad