Snart slipper tørklædeklædte kvinder for at iføre sig kreative parykker og huer ved universitetsporten for at undgå at blive bortvist fra deres klasser. Sådan har hverdagen for de muslimske studerende ellers været siden 1998, hvor Tyrkiets forfatningsdomstol afgjorde, at det muslimske tørklæde kan betragtes som en politisk manifestation fra den enkelte kvindes side og dermed et brud på landets sekulære forfatning, idet universitetet er en del af det offentlige rum. Forbuddet hviler således ikke på lovgivning, men på en domstolsvurdering.
Men nu har alle fire politiske partier i det tyrkiske parlament bekendtgjort, at de ønsker at skride til handling og ved lov gøre det forbudt at bortvise studerende på grund af tørklædet. Den overraskende enighed i parlamentet kommer, efter at det Høje Råd for Uddannelse (YÖK), der er den højeste myndighed for landets universiteter, i starten af oktober kaldte enhver bortvisning af studerende med henvisning til tørklæder for et reglementsbrud og truede landets tradionelt stærkt sekulære rektorer med disciplinære straffe, hvis de ikke retter ind.
Det affødte rådvildhed og en hidsig debat i offentligheden om, hvorvidt YÖK med sin administrative afgørelse kan overtrumfe forfatningsdomstolens afgørelse fra 1998. Derfor er en klokkeklar lovgivning den eneste vej frem, mener partierne. Det sker på et tidspunkt, hvor alle partier forbereder hver deres udkast til en helt ny forfatning, som samtlige partier også ønsker skal erstatte den fungerende, der er skrevet af militæret efter statskuppet i 1980.
Størst opsigt har det vakt, at også det sekulært orienterede, nationalkonservative Republikanske Folkeparti (CHP) nu direkte taler om et samfundsmæssigt problem ved tørklædeforbuddet, og den nye partiformand, Kemal Kilicdaroglu, der er blevet kendt som en mere moderat oppositionsleder end sin forgænger, går ligefrem til valg næste sommer på blandt andet at finde en løsning:
"Vi vil løse tørklædeproblemet. Piger med tørklæde skal kunne studere på universiteter, og vi vil sikre os samfundets opbakning og garantere, at alle har mulighed for at tage en uddannelse. Der er ingen grund til bekymring. Vi agter at løse dette problem," sagde Kemal Kilicdaroglu i sidste uge ifølge nyhedsbureauet AA.
Det var selvsamme CHP, der i 2008 indgav det islamisk-konservative regeringsparti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP), til forfatningsdomstolen for at gennemføre en lov i parlamentet, der netop ophævede tørklædeforbuddet på universiteterne. AKP blev ved domstolen fundet skyldig i forfatningsbrud og for at stå bag organiseret antisekularisme. Som straf fik partiet frataget halvdelen af sin offentlige partistøtte og undgik kun med nød og næppe en decideret partilukning.
Siden formandsskiftet har CHP lagt op til et hamskifte for at lægge afstand til den udbredte opfattelse i offentligheden af partiet som militærets politiske gren, der er modstander af en udvidelse af frihedsrettigheder. Men CHP-leder Kilicdaroglus tørklædeinitiativ har også skabt røre i baglandet og affødt skarpe reaktioner fra partiets højrefløj.
Der har sågar været medlemsfrafald i parlamentsgruppen som protest mod CHP's deltagelse i reformerne. Canan Aritman, der igennem mange år i parlamentet har repræsenteret kystbyen Izmir, en traditionel CHP-højborg, er bekymret for, om partiets nyeste tørklædeudmeldinger, vil ende med at koste dyrt ved parlamentsvalget næste år:
"De seneste dages diskussioner har skabt utryghed hos baglandet og vores vælgere. Det var CHP, der i sin tid indbragte tørklædet for forfatningsdomstolen. Og jeg kan ikke stå i geleddet hos et parti, der vender ryggen til sekularismen. Det var CHP som parti, der skabte denne republik og etablerede dette regime, og det forbliver fortsat regimets stærkeste fort. Men jeg ser alvorlige sprækker i fortet," udtalte Aritman til dagbladet Star efter sin formands udmeldinger.
Siden er flere interne forbehold begyndt at ytres i det hæderkronede gamle parti, der er Tyrkiets første politiske parti dannet rfor har formand Kilicdaroglu måttet omformulere partiets forslag til en aftale, der indebærer en samlet reformpakke, som skal afskaffaf militær-eliten og republikkens stifter, Mustafa Kemal Atatürk. Dee ikke bare tørklædeforbud, men blandt andet også den parlamentariske immunitet samt sænke spærregrænsen på 10 procent.
Desuden sondrer Kilicdaroglu mellem to slags tørklæder - det løse og mere traditionelle tørklæde og det mere religiøse "türban", hvoraf det sidste ifølge Kilicdaroglu fortsat bør være forbudt på universiteter:
"Den grundlæggende forskel på de to er, at tørklædet er en traditionel hovedbeklædning. Et stykke klæde, som kvinder overalt i Anatolien bruger om hovedet, men ikke ud fra en overvejelse om at skulle dække alt deres hår til. Tørklædet dækker altså hovedet, men tildækker ikke al håret. Derimod er türban til for at dække alt hår. Men jeg må her indskyde, at jeg har fuld respekt for en person med türban. Det er hendes personlige valg," siger Kilicdaroglu i et interview til dagbladet Hürriyet.