Guds retfærdighed set fra Vollsmose

Om det har været Guds plan eller ej, så endte Isach Redwanli i Vollsmose i Odense. Den 68-årige libaneser valgte tilbage i 1972 at drage til Skandinavien sammen med det musikband, han spillede i. Efterhånden havde bandet spillet de fleste steder i Mellemøsten, og de drømte om nye indtryk fra den store verden. Første stop var Norge, hvor Isach Redwanli traf sin kommende danske ægtefælle, med hvem han ti år senere flyttede til Odense.

Da Kristeligt Dagblad en middagsstund møder Isach Redwanli i den uroplagede bydel i det nordøstlige Odense, hvor det igen er blusset op med bilafbrændinger og gadeuro, er det ikke utryghed, der optager Isach Redwanli. Han hilser venligt på mange af de forbipasserende. Isach Redwanli har siden 1989 arbejdet som tolk for først Dansk Flygtningehjælp og siden Odense Kommune. Et arbejde, der gør ham til et velkendt ansigt. Særligt blandt den ældre generation.

"Jeg har haft rigtig megen kontakt med områdets muslimer. Særligt palæstinenserne og i de sidste ti år irakerne. Selvom jeg kommer fra et land, hvor der har været krig mellem muslimer og kristne, så oplever jeg i Vollsmose en gensidig respekt med de muslimer, jeg støder på."

Og når der i Bibelen tales om en retfærdig vej, som mennesker skal følge, så indebærer det i Isach Redwanlis univers en vilje til at ville leve godt og fredeligt med sine naboer - også selvom de tilhører en anden religion.

"Jeg voksede op i Libanon i 1950'erne og 1960'erne, og da krigen mellem muslimer og kristne brød ud i 1974, var jeg flyttet fra landet. Jeg husker et tæt og godt forhold mellem de forskellige religiøse grupper. Når vi fejrede jul, fik vi besøg af muslimske venner, der kom og ønskede os tillykke. Det samme gjorde vi, når muslimerne fejrede ramadan," fortæller Isach Redwanli.

Da hans danske kone lå for døden og strøg ind og ud af kemobehandlinger, oplevede han i Danmark en tilsvarende imødekommenhed og åbenhed fra sine muslimske venner, som han havde mødt gennem sit arbejde som tolk.

"I den sidste tid kunne min kone ikke lave mad. Mine muslimske venner var der for mig og lavede mad til mig. De kom også til hendes begravelse."

Isach Redwanli har været vant til et liv i et religiøst krydsfelt. Selv er han vokset op i den katolske tro – gik på katolsk skole som barn – men blev siden gift med en folkekirkekristen dansker og har i Vollsmose levet side om side med muslimer. Han har aldrig følt, at han har fraveget den retfærdige vej, selvom han dukker op i den luthersk-protestantiske folkekirke til gudstjeneste eller viser sig i moskéen.

"Med flere af mine kristne venner, som hører til i andre kirker, gør vi tit det, at vi inviterer hinanden med i vores egne kirker," siger Isach Redwanli.

For ham rækker troen langt ud over en enkelt gudstjeneste om ugen. Hver eneste aften beder han to bønner – en til jomfru Maria og så fadervor. Særligt ordene "Ske din vilje, som i himlen således også på jorden" står centralt i Isach Redwanlis trosliv.

"Guds vilje sker. Vi kan kun bede til, at det, vi har brug for, også sker for os."

Derfor er han også i dag kommet overens med Guds retfærdighed.

"Jeg tror på retfærdighed, og jeg er sikker på, at Gud på den ene eller den anden måde skaffer mig retfærdighed."

Men selvom Isach Redwanli har forliget sig med den vrede, som han følte mod Gud over tabet af sin kone, så bærer han en sorg, som særligt i visse sammenhænge dukker op:

"Hvert år er jeg på ferie i Libanon. Når jeg går steder, hvor min kone og jeg har været sammen og haft fælles oplevelser, så mærker jeg alle minderne – dér kan tårerne nemt presse sig på."

kirke@k.dk