Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Biskopper: Afskaf borgerlig vielse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskopper: Afskaf borgerlig vielse

Emneord for denne artikel

biskopper | vielser | vielse | penge | spare | forslag | fjerne | kommuner | borgerlig
flexblock
34 debatindlæg Hold mig opdateret

Kommunerne kan spare penge ved at fjerne vielser fra rådhuset, lyder forslag

Selvom et flertal af danskere fravælger kirkebrylluppet til fordel for en vielse på rådhuset, bør landets kommuner afskaffe den borgerlige vielse. Landets hårdt trængte kommuner kan spare store summer ved at lade folkekirken og trossamfund tage sig af ritualerne, mener sognepræst Kaj Bollmann, som bakkes op af flere biskopper.

"Den kommunale ceremonifunktion kunne nemt erstattes af en skriftlig tilsendelse af vielsesattesten og en offentliggørelse på nettet. Så ville den juridiske del være klaret. Den rituelle side må folk selv være ansvarlige for enten ved at bruge deres trossamfund eller ved at gå til en ikke-religiøs ceremonimester," siger han og påpeger, at den borgerlige vielse stammer fra en tid, hvor der ikke var alternativer til den folkekirkelige vielse. I dag kan man vies i flere trossamfund og ikke-religiøse foreninger, og derfor skal det offentlige vielsesritual afskaffes.

"Det ville i øvrigt betyde, at jeg som folkekirkemedlem, der aldrig ville drømme om at bruge 'borgerlige ritualer', kunne slippe for at betale til dem over skatten", siger han.

Frem for at bruge ressourcer på at vie par på rådhuset, kunne kommunerne med et snuptag ordne vielsen digitalt, mener biskop i Fyens Stift, Kresten Drejergaard:

Annonce
"Den borgerlige vielse kan nu om dage klares pr. mail eller via en formular på internettet. Den rituelle del kan folk fejre i kirkerne eller i andre trossamfund."

Biskop i Århus Stift Kjeld Holm er enig:

"Jeg så gerne, at den juridiske del af vielsen alene lå hos den borgerlige myndighed, mens den rituelle del alene lå hos kirken og andre trossamfund," siger han – også selvom han ikke tror, at der er folkelig opbakning til at fjerne kirkens vielsesmyndighed.

Kirkeordfører Jesper Langballe (DF) afviser forslaget:

"Det kan jeg overhovedet ikke se formålet med. Der skal være en ægteskabsstiftende person til stede, som kan forvisse sig om, at de siger ja af egen fri vilje, og at ingen af dem tilsyneladende er sindssyge. Det er fuldstændig afgørende også i den borgerlige vielse."

johansen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Biskopper: Afskaf borgerlig vielse

Thomas Kyhn Rov, publiceret d.16/10 08:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Hvis vi lukker den anden butik kommer der nok flere kunder i vores!
Del Link

Biskopper: Afskaf borgerlig vielse

Morten, publiceret d.16/10 09:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Der noget rigtigt i tankegangen. Det kan ikke være samfundets opgave at foranstalte alternative højtideligheder, som man gjorde det i DDR. Der har jo allerede været forslag om at kommunen skal tilbyde en borgerlig begravelse, men det kan jo ikke passe, at jeg skal betale ceremonier for andre, medens jeg selv må betale for mine ceremonier i kirken. Jeg vil dog give Langballe ret i, at der må være sikkerhed for, at de to, der indgår ægteskab, gør det frivilligt og i nogenlunde ædru tilstand.
Del Link

En fokekirke i nød

Bo Nake, publiceret d.16/10 09:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Forslaget er udtryk for, at folkekirken føler sig presset. Både Kaj Bollmann og Jesper Langballe ønsker at styrke kirken, men Langballe er heldigvis grov nok til at spille med åbne kort. Sådan set mangler han politisk evne. Han ville aldrig have egnet sig til at være biskop.
Naturligvis skal man ikke betale for andres ritualer. Så forslagets konsekvens må være en total adskillelse af kirke og stat. Så selv om bispekollegiet ikke mangler politisk evne, har det dog også senile træk.
Del Link

Desperate biskopper

Anker, publiceret d.16/10 09:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Hvis vi lukker den anden butik kommer der nok flere kunder i vores


Helt sikkert det der er tilfældet. (=
Del Link

Sv. Desperate biskopper

Daniel Henoch Pedersen, publiceret d.16/10 09:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Jeg synes også, at det er et mærkeligt forslag. Hvor står der skrevet, at staten ikke må varetage ceremonier - verdslige ceremonier må vel kunne varetages af en verdslig stat. Andre eksempler på verdslige ceremonier, som staten varetager, er kroninger, fejring af kongelige fødselsdage, fejring af en ny bro/motorvej/bygning, åbning af Folketinget osv. Man kan derfor udmærket også have enkelte ceremonielle træk i forbindelse med en borgerlig vielse. Hvis man blot skal indsende en vielsesattest, vil en meget logisk følge vel være, at vi får flere tvangs-ægteskaber og flere fup-ægteskaber og flere skilsmisser.
Del Link

Biskopper: Afskaf borgerlig vielse

Poul, publiceret d.16/10 10:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Godt forslag, Kaj Bollmann! Og god, konstruktiv kommentar af Drejergaard og Holm. Lad os da gå efter dét!
Del Link

Brødrene Bisp!

nobody knew, publiceret d.16/10 10:42 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Ridder Rød mener ikke at folkekirken skal blande sig i staten!
Del Link

Borgelige vielser

Karen Skov, publiceret d.16/10 10:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
Som tilhænger af kirkelige vielser, mener jeg ikke det er en kommunal opgave at vi folk og som bør afskaffes i disse spare tider.Som alternativ til dem der ikke ønsker en kirkelig vielse, vil jeg foreslå kommuner eller staten autoriserer private giftefogeder, som så mod en passende betaling kan foretage vielserne. Giftefogederne kan udbyde forskellige niveau af bryllupper, fra den helt enkle billige til udstyrsstykket, hvor og hvornår parrene ønsker at blive gift. En betingelse for at blive autoriseret giftefoged skal samtidig være, en mulighed for at parrene kan bestille en elektronisk vielse til et i forvejen fastsat gebyr.
Med venlig hilsen Tonny Østergaard
tonny@fredberg.dk
Del Link

Genialt.....

Thomas Hauberg , publiceret d.16/10 11:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse
...spareforslag.

Jesper Langballes bekymring er regulær, men den bør kunne neutraliseres /håndteres enkelt ved en relativ simpel tilpasning. Noget i stil med den person kvalificering der foretages, når man skal have registreret og godkendt et testamente.

Godt gået præst
Del Link

knapt så genialt...

Astor, publiceret d.16/10 11:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Biskopper: Afskaf borgerlig vielse

"Det ville i øvrigt betyde, at jeg som folkekirkemedlem, der aldrig ville drømme om at bruge 'borgerlige ritualer', kunne slippe for at betale til dem over skatten", siger han.


Der findes en lang række borgerlige ritualer - i Danmark har vi f.eks for nylig markeret, ofte med brug af store summer, åbning af to store broer over Storebælt og Øresund; kongelige fødselsdage og bryllupsdage, årsdage for krige og andre særlige begivenheder osv osv. Og mon ikke biskoppen har kigget med på fjernsynet sammen med alle andre danskere til et par af dem? Bortset fra dem, som han gennem sit hverv som gejstlig har deltaget ved personlig?

Skal vi gå ud fra, at biskopen høflig takker nej til dronningens nytårskur, da det jo er et "borgerlig ritual"?
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​