Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Konfirmation i skoletiden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konfirmation i skoletiden

Emneord for denne artikel

folkekirken | konfirmation | undersøgelse | byråd | danskerne | holdninger | skoletid
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Politikere bør droppe felttog uden folkelig forankring

I Viborg er kommunens børne- og ungeudvalg hoppet med på en bølge, som desværre breder sig flere steder i landet og truer med at vælte et ellers fint samarbejde mellem skole og kirke omkuld. Den nye bølge af strid handler om konfirmationsforberedelsen. Skal de kommende konfirmander som hidtil i de fleste dele af landet gå til præst om morgenen? Eller skal de, som tilfældet er i hovedstaden, gå til præst om eftermiddagen, når skolens øvrige undervisning er slut?

Et flertal af danskerne foretrækker, som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag, at konfirmationsundervisningen som hidtil ligger om morgenen. Samtidig er der flere unge, som tror på Gud i dag end tidligere. Men den slags oplysninger preller tilsyneladende af på de politikere fra Viborg over Frederikssund til Lyngby-Taarbæk, som sidder med det lokale ansvar i de mange sager om placeringen af konfirmationsforberedelsen. Religion er en privat sag, og skolen har brug for de unges tid, lyder de lokale politiske paroler.

Men mage til sludder skal man lede længe efter. Vi har selvfølgelig religionsfrihed i Danmark, og det er naturligvis frivilligt for unge, om de vil konfirmeres eller ej.

Men så længe Grundloven fortæller, at landet er evangelisk-luthersk, så er og bliver religion ikke kun en privat sag. Og så længe det fremgår af folkeskoleloven, at konfirmationsforberedelsen skal ligge inden for normal skoletid, så kan hverken børne- og ungeudvalg eller lokale skolebestyrelser skalte og valte med det samarbejde mellem skole og kirke, som flertallet faktisk sætter pris på. Demokrati forudsætter en beskyttelse af mindretal og udstrakte personlige frihedsrettigheder; men demokrati handler så sandelig også om at varetage flertallets interesser. Det sidste har en del lokalpolitikere i de seneste års konfirmationsdebat glemt. Over hals og hoved har de forsøgt at lave om på noget, som de slet ikke har folkeligt mandat til. For danskerne – også de unge – bakker i vid udstrækning med deres medlemskab og støtte til traditioner som konfirmationen op om folkekirken.

Annonce
Folkeskolen rammes i disse år af en lang række problemer med uro, nedskæringer, dårlig vedligeholdelse og utidssvarende it. Lokalpolitikerne burde investere deres tid og kræfter i at løse disse konkrete problemer frem for at køre et diffust ideologisk felttog mod en kultur- og samfundsinstitution som folkekirken, der i bund og grund kun vil skolen og de unge det bedste. Konfirmanderne lærer hos præsten noget om næstekærlighed, om tilgivelse og fællesskab. De lærer også en del af kulturskatten som salmer, trosbekendelse og fadervor at kende. Og de får tid til at danne deres egen mening om troen og livet. Hvorfor i alverden sætte det over styr, når der ikke engang er et bedre alternativ?

mth

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Konfirmation i skoletiden

Thomas Kyhn Rov, publiceret d.19/10 16:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konfirmation i skoletiden
en kultur- og samfundsinstitution som folkekirken, der i bund og grund kun vil skolen og de unge det bedste

Ja, det er muligvis meget svært at se, men allerdybest nede vil folkekirken vitterlig kun de unge det bedste.
Del Link

Konfirmation

shansen4, publiceret d.20/10 15:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konfirmation i skoletiden
Folkekirken må lære at stå på egne ben.
Inspirationen til at skrive efterfølgende kommer fra KDs leder den 19. oktober. ”Mth” bruger store ord som ”sludder” om, at religion er en privat sag. Umiddelbart synes jeg, at ”mth” sludrer. Lederen bygger på en, efter mit skøn, tvivlsom undersøgelse, hvor folk skal svare på det ledende spørgsmål: Konfirmationsforberedelse hos præsten skal som hidtil foregå inden for normal skoletid? Hertil kan man svare: enig, uenig, hverken enig eller uenig og ved ikke.

Hvad ville resultatet have været hvis man havde spurgt tilsvarende: Konfirmationsforberedelsen hos præsten skal ikke, som det er almindeligt mange steder, ligge inden for normal skoletid?

Argumentationen følges så op med, at ”et flertal” vil have forberedelsen i skoletiden. Der fremføres ”tradition” og at ”forholdet mellem kirke og samfund” er indskrevet i Grundloven.

Begge dele er da rigtige, men med årene har samfundet ændret sig, så der er færre og færre er medlemmer af folkekirken ( måske også en splittelse pga vielsesproblematikken), og der er i klasserne flere og flere elever, som slet ikke vil benytte sig af konfirmationen på grund af anden religion eller slet ingen. Her er også kun taget hensyn til folkeskolen og ikke de private skoler. Det vil betyde, at et konfirmationshold må sammensættes af elever fra forskellige skoler.
I praksis kan det være ret bøvlet at få lavet en timeplan for resten (måske visse steder et flertal) af af eleverne. Konfirmationsundervisninger rækker også kun over ½ år. Mellem 48 og 56 lektioner.

I artiklen på forsiden af KD er Kirstine Helboe Pedersen referet for at være overrasket over resultatet af undersøgelsen. Det kan jeg godt forstå!

I kronikken udtrykker ”mth”, at man i Viborg ”hopper med på en bølge, som desværre breder sig...”. I hovedstadsområdet ligger forberedelse oftest uden for normal skoletid. Den skal efter ”Anordningen ...” afholdes i præstegården eller i kirkens konfirmandstue. Altså skal eleverne, hvis undervisningen skal ligge om morgenen, ofte bevæge sig større afstande for senere at kunne være i skolen, hvilket i øvrigt mest sker i vintertiden.

I disse tider har mange fra folkekirkekredse frabedt sig indblanding fra statens side. Det kan derfor virke ret underligt at KD nu vil bruge Grundloven som argument for at tvinge folkeskolen til at holde skemaet frit af hensyn til kirken. Der tages dog det forbehold, ”at så længe Grundloven...” vel i erkendelse af, hvilken retning udviklingen går.

Fra 1975 har undervisningen i religion/kristendom skulle være kundskabsmeddelende, altså ikke forkyndende. Her er i hvert fald et gråt område, for konfirmandforberedelsen er og bør være forkyndende. Det grå kommer ind, idet der ikke er religion/kristendom i de skoleårgange, hvor der er lagt konfirmationsforberedelse. Her er man så i et afhængighedsforhold, hvor 1975-ordningen måske bliver trådt meget nær, hvis forberedelsen således bliver en del af skolens undervisning.

KDs lederskribent har mange drømme, og jeg mangler gode argumenter for lederens synspunkter.

Når ovenstående er skrevet, så vil jeg håbe, at der hverken bliver tvang fra kirkens eller skolens side i dette spørgsmål. Der må forhandles i gensidig respekt for forholdene, som kan være meget forskellige fra skole til skole og landsdel til landsdel.


Når jeg argumenterer imod, at konfirmationsundervisningen skal ligge i skolernes undervisningstid skyldes det, at jeg giver ”mth” ret i, at forholdet mellem kirke og stat er under en afvikling, som med tiden vil ende med en helt fri folkekirke.

Derfor skal folkekirken ikke bruge staten som krykke, men udvikle sig til en selvstændig organisation, hvor budskabet forkyndes klart. Jeg ønsker, at folkekirken for alvor tager sig selv alvorligt, og undlader at smide ansvaret for kristendomskundskab og tro over på skole eller forældre

Folkeskolens religion/kristendomsundervisning skulle gerne have høj kvalitet, da den er et fag som andre. Lærerne skal være dygtige og have indsigt i de vanskelige problemer, som religionerne har. Folkekirken skulle måske tilbyde lærerne bedre uddannelsesmuligheder

Folkekirken skal lære at stå på egne ben.
Søren Hansen
.
Del Link

konfirmation i skoletiden

treram, publiceret d.10/01 14:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Konfirmation i skoletiden
Folkekirken vil allerdybest nede vitterligt kun de unge det bedste, forkert svar, nej folkekirken vil med næb og klør tiltuske sig så mange medlemmer som muligt og når man lægger konfirmationsforberedelsen om morgenen, bliver eleverne nødt til at gå med, mens deres kammerater der har mere hjerne bliver i skolen og der skal så laves en speciel timeplan for dem, som rigtig nok kan virke noget bøvlet.
I "gamle" dage var konfirmationsforberedelsen altid om eftermiddagen efter normal skoletid, så var det lettere at skulke fra fornedrelsen, hvilket jeg selv gjorde så tit, at det kostede min mor en kasse gode cigarer til præsten for at han ville konfirmere mig, jeg havde håbet på at han ikke ville, men ak en kasse cigarer kan gøre mirakler f...... også.
Og lad os så få skilt staten fra folkekirken, det kan kun gå for langsomt.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​