Frihed til at tale

FRANKRIG ER KENDT FOR at have en mere restriktiv holdning til det frie ord end de skandinaviske lande. Racistiske ytringer dømmes hurtigere og hårdere, og Frankrig har i modsætning til blandt andre Danmark forbud mod at benægte holocaust. Nu er det franske parlament på vej til at vedtage en lov, der skal gøre det strafbart at benægte Tyrkiets folkemord på halvanden million armenierne i 1915-1922. Den lov er et fejlskud og bør aldrig blive vedtaget. Der er rundt om i Europa en snigende tendens til at lovgive imod holdninger. Østrig har som andre lande en lov imod benægtelse af holocaust og brugte loven i februar, da en østrigsk domstol dømte den britiske historiker David Irving til tre års fængsel for hans benægtelse af holocaust.

Det er en indskrænkning af ytringsfriheden at lovgive om holdninger, og selv om der er mange synspunkter, der er forkastelige, herunder benægelsen af holocaust og folkemordet på armenierne, må det aldrig være lovgiverne, der sætter en stopper for debatten og det frie ord. Lovgivningen i alle civiliserede lande har i paragrafferne imod racisme, injurier og blasfemi regler for, hvordan man udtrykker sig, men i et demokratisk land bør lovgiverne holde sig fra at sætte regler for, hvad man må mene.

DET FRANSKE FORSLAG er kommet på dagsordenen, fordi Tyrkiet ønsker at blive optaget i EU. Den store gruppe af indvandrede armeniere i Frankrig har lagt pres på landet for igen at få det til at presse Tyrkiet til at anerkende det folkemord på en kristen minoritet, som tyrkerne aldrig har villet anerkende frivilligt. Den franske regering og præsident har været klar i mælet og har længe sagt, at tyrkerne skal komme ud af landets historiske selvbedrag og anerkende sin rolle i folkedrabet for snart 100 siden, hvis det skal gøre sig håb om optagelse i Den Europæiske Union. Men nu går franskmændene videre og vil altså straffe de holdninger, som landet officielt ikke mener at kunne acceptere.