Styrkeprøve om den franske pension

Efter gårsdagens protestaktioner mod den franske pensionsreform, den femte af slagsen siden begyndelsen af september, går styrkeprøven mellem regering og fagbevægelse nu ind i sin afgørende fase.

I morgen stemmes loven igennem andetkammeret, Senatet, og den samlede lovpakke ventes vedtaget i næste uge. Indtil da vil fagbevægelsen forsøge at veje i konflikten med alle midler.

De unge gymnasieelevers og de studerendes indtog i protestdemonstrationer har givet dem en voldelig drejning med professionelle ballademageres hærværk og sammenstød med politiet.

Benzinmangelen truer som følge af blokaderne af olieraffinaderierne. Lastvognschaufførerne truer med at gå ind i konflikten og blokere transportsektoren og dermed det ganske land, oven i de punktstrejker især i den offentlige transport, som sidste uge blev til et permanent strejkevarsel.

Alle husker storstrejken i 1995, også mod en pensionsreform, hvor Frankrig var totallammet i tre uger, indtil regeringen trak det meste af sin reformpakke tilbage. Og ifølge meningsmålingerne er 54 procent af franskmændene indstillet på en hård konflikt.

Præsident Nicolas Sarkozy har lovet at bryde blokaderne af raffinaderierne og standse de unge ballademagere. Men også at stå fast på pensionsreformen og især på de to tiltag, som udkrystalliserer modstanden.

Pensionsalderen i Frankrig vil blive hævet fra 60 til 62 år. Og aldersgrænsen for, hvornår man kan få fuld pension, uanset hvor længe man har bidraget til pensionssystemet, vil blive hævet fra 65 til 67 år. De færreste kritiserer derimod beslutningen om, at franskmændene fremover skal betale til pensionskassen i 41 et halvt år mod 40 i dag for at kunne gå på pension som 62-årige.