Det er på høje tid. Vi skal slippe kirkemusikken løs

Jeg synes, vi skal gå endnu videre, end man har gjort i Tyskland. Det handler om meget mere end at slippe lidt bossa nova og anden "Popularmusik" ind ad en bagdør. Vi skal i langt højere grad, end det nu er tilfældet, give kreativiteten lov til at blomstre.

Der er en lang og smuk tradition at tage udgangspunkt i. Søndag efter søndag sidder dygtige organister landet over og spiller fantastisk musik. Mange af dem komponerer eller improviserer helt ny musik for ørerne af os. Korene synger klassisk og rytmisk, der spilles klaver og bruges anderledes ensembler eller elektronik, så det er en lyst. Fordi der er dygtige mennesker, der har lært sig selv, hvad groove, backbeat og genrefusion er. Ikke fordi en nytænkende uddannelse har sat dem i gang.

Det er meget vanskeligt for en udenforstående at forstå, hvorfor uddannelserne på dette område hænger i bremsen i stedet for at sætte kursen.

Hvorfor ikke bede kirkemusikskolerne om straks at lave en helt ny uddannelse i et frugtbart samarbejde med konservatorierne? Der skal jo uddannes til et ekstremt krævende arbejdsmarked.

I kirkernes jobannoncer bliver der bedt om folk, der både kan spille orgel og klaver, kan dirigere et klassisk requiem, lede et gospelkor og sætte gang i en jazzvals.

Man kan altså lige så godt være ambitiøs fra starten, når nye studieordninger tilrettelægges.

DER ER IKKE MEGET at betænke sig på. Teologiske overvejelser om musik kan vanskeligt pege andre steder hen end mod en tidssvarende, smuk og involverende kunst.

Praktiske forhold vil selvfølgelig tale for at bibeholde et stærkt fokus på orgeltraditionen. Blandt andet af den simple grund, at orgel er et udmærket instrument til at fylde store rum med god lyd. Men musik er så meget mere end orgel og kor. Kirkemusik bør også være det.

Skal der siges noget teologisk om musikken, kunne det måske være, at vi, i hvert fald her i landet, har lagt Gregors og andre pavers tid bag os. Vores tro er ikke længere katolsk i hverken den ene eller anden betydning, og store, centralt vedtagne normer for, hvad der er hellig musik, har næppe tiden for sig.

Det må kirkemusikuddannelserne indrette sig efter.

Johannes Konstantin Neergaard,

cand.mag. i musik og massekommunikation,

Guldbergsgade 31,

Silkeborg