Et dansk nej til udenlandsk finansering af moskéer vil stride imod grundloven.
- Scanpix.
Christina Agger, Jens Beck Nielsen |
21. oktober 2010
Norge har sagt nej til udenlandsk finansiering af moskéer, men det kan Danmark ikke uden at bryde Grundloven. Det mener eksperter og politikere. Vrøvl, siger Dansk Folkeparti
Danmark kan ikke følge Norges eksempel og nægte muslimske trossamfund at bygge moskéer for penge fra lande som Saudi-Arabien og Iran. Det forlanger Dansk Folkeparti ellers. Men en juridisk ekspert og flere politikere vurderer, at et forbud vil være i strid med Grundloven.
Som
Kristeligt Dagblad skrev i går, har det norske udenrigsministerium sagt nej til at lade landets muslimske trossamfund få økonomisk støtte fra investorer i Saudi-Arabien. Begrundelsen er, at der ikke er religionsfrihed i Saudi-Arabien, og at godkendelse af støtten vil være "paradoksal al den stund, at det i Saudi-Arabien er forbudt at etablere kristne trossamfund," som udenrigsminister Jonas Gahr Støre har udtrykt det til avisen Vårt Land.
Men den model kan Danmark ikke følge uden at komme i karambolage med bestemmelserne om religionsfrihed i både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vurderer Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.
"Det klare udgangspunkt er, at alle religioner har ret til at opføre kirker, synagoger, moskéer eller andre steder, hvor der kan laves gudstjenester. Men i situationer, hvor bygningerne er skalkeskjul for kriminelle aktiviteter, og hvis det kan godtgøres, kan man gribe ind," siger han.
Netop det tager de danske regler da også højde for i dag. Ifølge en tværministeriel udredning om finansiering af bedesteder i Danmark kan trossamfund modtage pengegaver fra udlandet, med mindre at der er tale om ulovlige pengestrømme, eller om at midlerne bruges til terrorrelateret virksomhed. I så fald kan blandt andet Politiets Efterretningstjeneste (PET) gribe ind.
Som integrationsordfører for Venstre er Karsten Lauritzen bekymret over, at der bliver tilført penge fra udlandet til moskébyggerier i Danmark. For eksempel har Kristeligt Dagblad afsløret, at de shiamuslimske bygherrer bag en kommende moské i Københavns Nordvestkvarter venter støtte fra Iran.
Karsten Lauritzen er dog ikke parat til at følge den norske vej.
"Der foregår en radikalisering i Danmark, som i et vist omfang støttes med midler fra autoritære regimer. Men frem for at udfordre Grundloven synes jeg, at man skal have tillid til Politiets Efterretningstjeneste og sørge for, at PET har de nødvendige midler," siger han.
Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraternes integrationsordfører, mener også, at et forbud vil stride mod loven, men understreger, at der bør være åbenhed omkring finansieringen.
DF's Martin Henriksen mener omvendt, at politikerne herhjemme bør gøre som den norske udenrigsminister og simpelthen ændre loven, så det bliver forbudt for lande som Saudi-Arabien og Iran at støtte moskébyggeri.
"Vi kan ikke have regimer med et forskruet syn på samfundet til ukritisk at bringe det ind i vores land, uden at vi siger fra. Derfor siger vi: Lad os nu tage en politisk beslutning om, at vi ikke vil have penge fra bestemte regimer til at finansiere stormoskéer og kulturhuse i Danmark," siger han og tilføjer, at han ganske enkelt ikke er enig i, at juraen forhindrer et forbud:
"Jeg er sikker på, at Norge også har religionsfrihed. Og at der er religionsfrihed i Frankrig, hvor man altså har vedtaget et burkaforbud. Så derfor er det et spørgsmål om, hvor man vælger at lægge snittet i de enkelte lande."
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra udenrigs-minister Lene Espersen (K) eller kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), da de holder ferie.
beck@kristeligt-dagblad.dkagger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad