Tja det er jo hul i hoved ikke og støtte familierne med selv at tage sig af deres handikappet barn. Det bliver en dyr fornøjelse for hele landet, når den lov træder i kraft :(.

Rigtigt Karina, det bliver dyrere for samfundet, hvis forældrene vælger at lade samfundet tage sig af det handicappede barn, fordi forældrene vælger at arbejde. Konsekvensen af de ændrede regler vil helt klart blive, at flere børn vil blive anbragt i dag- eller døgntilbud.

Det bliver langt dyrere for samfundet og hvad værre er, det går ud over børnene, der vil have bedst af at være hos forældrene.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Oprindeligt, tænker jeg, at TA var tænkt som en kompensation til den ramte familie, så de ikke blev ringere stillet, fordi de havde fået et særligt plejekrævende barn. Dels fordi det i de, fleste situationer ville være billigere end de tilbud det offentlige kunne tilbyde, dels fordi det var i barnets tarv.

Dette synes jeg, at man har glemt i det nye forslag til lovændring vedr. TA. Istedet fremstår lovforslagsændringen, som en "løn til pasning af eget barn", hvilket vel næppe var den oprindelig lovs intension!?

Jeg ser TA som en god kortvarig investering med et langsigtet afkast. Som mor oplever jeg det ikke, som et valg jeg kan træffe eller 'ønske'. Den beslutning har mit barn taget for mig. Da hun var spæd tog hun, trods ordineret ernæringsdrik og kostplaner, ikke næring til sig, fra hun blev sendt i almindelig daginstitutionstilbud til hun kom i en specialbørnehave og jeg fik bevilliget TA.
For mig og fagfolkene omkring os, var der ingen tvivl om, at hun havde brug for den ro og tryghed dét gav, for at kunne trives, være i vækst og udvikle sig.

TA bevilliges til barnets familie for at kunne støtte maksimalt op omkring barnet og dets udviklingmuligheder, som måske gør, at barnet bliver mindre pleje- og støttekrævende med årene.
Afhængig af handicap, kan nogle kræve mere professionel hjælp, men dét forhold bør vel indgå i de konkrete visitationer og ikke i en lovændring?

Mange forældrepar har idag etableret sig inden de stifter familie, og dette gøres udfra uddannelsesbaggrund, jobmuligheder og forventet indtjening. Hvis man er så heldig og dygtig, at man kan få en årsløn på over 1 million kroner, har man nok ikke lige tænkt på at reducere sine faste økonomiske forpligtigelser til en maksimal årsindtægt på 235.000 kr. for det tilfælde, at man skulle få et handicappet barn?

Jeg synes måske istedet, man skal kigge på bevægegrundende for tildeling, og dernæst varigheden af det tildelte.
Hvis det handler om fokus på forældrenes indkomst, snarere end hjælpen til barnet(som er mit fokus område), så reducér graden af økonomisk bistand i form af TA i takt med den stigende indtjening i husstanden. På den måde ville det fåtal af de 18.800 modtagere af TA (2009), der måtte have en årsindtægt på over 1 million kroner, ikke belaste samfundet i samme grad.
Alle kan tåle en procentvis reduktion i sin 'indtjening' hvis man bliver 'ramt' af et handicappet barn, men en reduktion til under 25 procent, er det nok de færreste der kan klare uden at måtte plante sig selv og familien helt om.

Bonuseffekten af støtten til barnet og dets familie kan være, at familien i krise får lige præcis dét åndehul til at få fast grund under fødderne igen, således at forældrene kommer hele igennem denne proces, og kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Forudsat at arbejdsmarkedet kan rumme disse forældre med nedsat tid...for her lander vi desværre jævnligt i et "ingenmandsland". Men det er jo en HELT anden problematik!!

Mai-Britt Seehusen Raagaard,
mor til Stine på 7,5 år med bl.a. Cerebral Parese (Spasticitet)