Hverdagens dramaer

Andre gange får vi lidt mere at vide. Da askeskyen i foråret lammede flytrafikken over Europa, læste jeg en lille note om en ambulance, der var kørt fra Tyskland og op gennem Danmark til Stockholm i Sverige med knoglemarv til en patient. Ledsaget af de forskellige landes politi og med udrykning hele vejen. Hvem mon patienten i Sverige var, og bar anstrengelserne frugt?

En dag på vej hjem fra arbejde var politiopbuddet massivt ikke langt fra Kristeligt Dagblads redaktion. Indrømmet – nysgerrigheden fik overtaget – og jeg standsede på cyklen og spurgte en motorcykelbetjent, hvad der var gang i. Jo, en mand havde sprængt sig selv i luften, svarede han mig på hans og mit fælles jyske tungemål. Da jeg kom hjem, tændte jeg TV 2 News og hørte om den senere ret omtalte bombemand fra Jørgensens Hotel. På samme måde kunne jeg også på selvsamme News få svar på min undren den dag, jeg næsten ikke kunne komme frem til mine børns skole for mænd pakket ind i rumdragter. Det viste sig at være et mystisk pulverbrev sendt til Socialdemokraternes hovedkvarter.

Men andre gange må jeg bare leve med, at jeg ikke får stillet min nysgerrighed. Hvad var mon historien bag det unge par, jeg traf på vekselkontoret for nylig? Først gik han hen til kassen og bad om at få vekslet 25.000 danske kroner til euro. Tusindkronesedlerne var rullet sammen i et solidt bundt, som han rakte over disken. Kort efter gik en ung, smuk kvinde op til kassen. Også hun skulle have vekslet 25.000 danske kontanter om til euro. De to kendte tilsyneladende ikke hinanden og forlod butikken hver for sig. Men jeg strakte hals og så dem bagefter på gaden hånd i hånd. Var det hvidvaskning, begyndelsen på en dejlig ferie eller bare helt almindelig dagligdags procedure?

dahl-hansen@k.dk