Undervisningspligt på indisk

Som følge heraf er private skoler kommet til, men de efterlader - lige som de offentlige gør - mange af de fattigste uden for døren i den lumre luft, for familierne har ikke råd til at betale for uniformer eller skolebøger, og derfor holder de hellere børnene hjemme eller i lavtlønnet arbejde.

Det er børn af disse forældre, som Indiens 28 delstater og syv territorier nu ifølge den nye lov skal have fat i. Men med tomme delstatskasser over hele landet er og bliver det ikke let. I mange år har en række ikke-statslige organisationer, de såkaldte ngo?er, derfor arbejdet sammen med det offentlige for at forsøge at hjælpe netop denne målgruppe. En af dem er Calcutta Rescue, der med to skoler i storbyens slumområder giver uddannelse til 500 børn af prostituerede, tiggere og daglejere.

Skole Nummer Et er den største med 300 elever, og den har til huse i en treetagers bygning i en smal gyde. Udenfor kæmper cykelrickshaws og fodgængere om pladsen i det mudder, der udgør vejen, mens geder, tynde hunde og sorte krager kæmper om resterne fra de store bunker affald, der, som vinden blæser, afgiver heftige dunster i den intense varme.

På betongulvet sidder 20-25 elever pr. klasse opdelt i drenge og piger og terper bengali og hindi. Fra to grå plasticstole giver lærerne instrukser, men selvom der er koncentration, så er det svært at holde eleverne fast på skolebænken, siger Bidhan Chandra Chandra, der leder Calcutta Rescue.

"Vores børn får ingen eller kun lidt opbakning hjemmefra. Forældrene er selv analfabeter og har mange gange øjeblikkeligt mere brug for børnenes arbejdskraft end for viden, de kan bruge senere hen. Lærerne her skal både undervise og være socialrådgivere, for børnene kommer med store sociale problemer i bagagen."

På trods af udfordringerne er det lykkedes for skolen at holde de fleste børn her, for hver dag bliver de hentet i en skolebus tæt på hjemmet, får serveret morgenmad og frokost og får gratis læge og tandlægehjælp på skolen. Kun på den måde er det nemlig muligt at holde på eleverne, siger Bidhan, for mad og sundhed er det, der tæller. Derfor ser han også med skepsis på regeringens nye lov. Storslået, som den lyder, er den urealistisk, mener han, for hvordan skal regeringen kunne yde den samme støtte som ngo'erne?

"Disse børn kommer fra de mest udsatte familier. Ofte lever de under plastic tæt ved veje eller jernbaner, lige op ad åbne kloakker og stinkende vand. Det er svært at forestille sig deres liv og opvækst, men her kan vi prøve at give dem lidt normalitet og stabilitet. Det kan være noget så naturligt som et måltid mad om dagen og en voksen at tale med," siger han.

I Indien lever omkring 25 procent eller 288 millioner mennesker under FN's fattigdomsgrænse, og 39 procent er analfabeter. Selvom landet i dag gør enorme økonomiske fremskridt, så er uddannelsesloven ambitiøs, for infrastrukturen er der ikke til at optage de mange nye elever. I delstaternes skoler har børnene måske nok tag over hovedet, men lærerne har kun begrænset uddannelse selv, eller også de ønsker ikke at tage de lavtlønnede job. Det har fået regeringen til at foreslå en form for barfodslærere, der har en kortere uddannelse. Men den løsning er Bidhan og Calcutta Rescue imod.

"Lærerne er allerede i dag dårligt uddannede. Vi har ikke brug for flere, men for bedre. Regeringens plan viser, at de kun tænker på kvantitet og ikke kvalitet. Det er ikke til børnenes bedste, men for at vise omverdenen, at de gør noget."

Hvis loven virkelig skulle virke, ser Bidhan gerne, at samarbejdet med ngo'ernes skoler udvides og ikke, som det ser ud nu, indskrænkes eller afsluttes. Han ved af erfaring, at var det ikke for organisationens fodarbejde i slumkvartererne, så ville ingen af de nu 500 elever sidde med en bog i hånden. Derfor bekymrer det ham også, at loven lægger op til, at regeringen overtager al uddannelse i landet, for det vil ikke udstyre flere, men færre med evnen til at læse og skrive.

Alligevel er han som politikerne i parlamentet i Delhi optimist, for loven er et skridt i den rigtige retning. Det er første gang, den indiske regering vedtager en lov, der gør det til en grundlovssikret ret for børn at modtage undervisning, og selvom der er huller i den nu, siger han, er den vigtig.

Som økonomisk stormagt har Indien nemlig brug for alle de veluddannede mennesker, som landet kan mønstre, og derfor er det vigtigt at give en chance og en hånd til dem, der ikke har formået at hænge på udviklingen, mener Bidhan.

udland@k.dk