Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En overnaturlig Gud er en død Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En overnaturlig Gud er en død Gud

I 2003 tog valgmenighedspræst Niels Grønkjær den kontroversielle sognepræst Thorkild Grosbøll, som ikke troede på en skabende og opretholdende Gud, i forsvar. I sin nye bog gør Niels Grønkjær selv op med forestillingen om en overnaturlig Gud. --

- Polfoto.

Fakta

Præster på kant

Flere teologer og præster både i Danmark og i udlandet har forsøgt at beskrive gudstroen i en...
Læs mere
flexblock
25 debatindlæg Hold mig opdateret

Med sin bog, "Den nye Gud", leverer valgmenighedspræst og dr.theol. Niels Grønkjær et frontalopgør med forestillingen om Gud som den uforanderlige skaber af universet

Ateisterne har på mange måder ret. Der er ikke nogen overnaturlig og uforanderlig Gud, som helt bogstaveligt har skabt universet. Den forestilling er både fejlagtig og forældet og bunder i religiøs fundamentalisme. Gør man op med den forældede forestilling, river man samtidig tæppet væk under ateisternes stormløb på det, de mener, er kristendom.

Sagt lidt kort og firkantet er det en af hovedpointerne i valgmenighedspræst og dr.theol. Niels Grønkjærs nye bog, "Den nye Gud. Efter fundamentalisme og ateisme", som udkom på Forlaget Anis i går.

Kristendommens Gud er nemlig ikke en overnaturlig og død Gud. Men en levende Gud, der kan bevæges og hjælper mennesker til at tolke tilværelsen, fastslår præsten for Københavns og Vartov Valgmenigheder.

"Den nye Gud er et opgør med alle former for fundamentalisme, herunder den kristne fundamentalisme, som forlanger en masse af os. Det er et umenneskeligt liv at tvinge sig selv til at leve på en ganske bestemt måde, fordi man tror, at troen kræver det af en. Den forestilling finder man hos dem, der forlanger af kristendommen, at den skal give os faste holdepunkter i form af faste værdier eller en fast identitet. Det er det, jeg kalder fundamentalisme."

Annonce
"Det er kolossalt anstrengende for mange moderne mennesker, at de på den måde skal hylde en bestemt opfattelse. Den belastning skal fjernes, for den jager mennesker på en måde, så de altid er i tvivl om, hvorvidt det liv, de lever, er godt nok. Kristendommen består ikke af moralnormer, som skal efterleves, for at man kan kalde sig kristen. Den nye Gud er derimod en Gud, der giver os en forståelse af, at det liv, vi lever, er godt nok."

I Bibelens første bog står der, at Gud i begyndelsen skabte himlen og jorden. For mange troende er det et helt grundlæggende dogme inden for kristendommen. Er Niels Grønkjær dermed i færd med at slå bunden ud af den 2000 år gamle kristne tro? Tværtimod, mener han.

"Jeg mener ikke, at Gud ikke har skabt verden. Men Gud er ikke den uforanderlige årsag til verdens tilblivelse. Når skabelsesberetningen fortæller, at Gud var der fra begyndelsen, betyder det, at vi mennesker altid er midt i noget, som allerede er påbegyndt af Gud. Det er ligesom at vågne om morgenen. Vi ved aldrig, hvornår vi vågner. Vi ved kun, at vi er vågne. Mennesket kan ikke erfare sin egen begyndelse og sin egen afslutning. Vi hviler i noget, der er før os selv. Vi er ikke vores eget ophav. Sådan skal skabelsen forstås. Jeg finder det derimod ikke særlig interessant at drøfte forholdet mellem Guds skabelse af verden og naturvidenskabelige teorier om dens tilblivelse. Skabelsesberetningen skal ikke forstås bogstaveligt på den måde."

STORT TEMA: Thorkild Grosbøll

Til gudstjenesten i folkekirken på en hvilken som helst søndag kan man høre ordene fra trosbekendelsen om, at "vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber". De ord har folkekirkens præster forpligtet sig til at forkynde ud fra. Men hvordan gør man det som præst, hvis man slet ikke tror på Gud som "himlens og jordens" skaber?

"Trosbekendelsen er ikke en beskrivelse af verdens skabelse. Det forholder sig faktisk omvendt. Gennem trosbekendelsen skabes der en verden, som vi mennesker kan forstå os selv i. Kristendommen kaster lys over vores liv og erfaringer."

Hvordan mener du?

"Troen fortæller os, at Gud gennem Jesus har erfaret livet til dets yderste grænse. Gud blev menneske i Jesus for at forstå mennesket, for Gud ved, at man kun kan forstå noget ved at erfare det. Jesus gjorde til fulde alle de erfaringer, som mennesker gør. Når Jesus siger på korset, at det er fuldbragt, så betyder det, ?jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, og der er ikke mere at gøre?. Korsfæstelsen var ikke på forhånd planlagt af Gud. Men den betyder, at Gud har erfaret alt, hvad mennesket kan erfare, og mere til."

Flere steder i bogen "Den nye Gud" omtaler Niels Grønkjær den daværende sognepræst Thorkild Grosbøll, der i 2003 fik topjurister og hundredvis af præster på nakken med sit udsagn om, at han ikke troede på "nogen skabende og opretholdende Gud". Selvom det forbliver uklart, hvad Taarbæk-præsten helt præcist mente, havde han øjensynlig fat i den lange ende af god kristendom, mener Niels Grønkjær.

"Hvis Grosbøll mente, at han ikke troede på et eller andet uforanderligt eksisterende væsen, som engang har skabt verden, og som stadig opretholder den, så mener jeg, at han var på rette spor."

"Jeg har ikke skrevet bogen for at provokere, men for at fremlægge kristendommen, efter at vi så længe har hørt på fundamentalisters og ateisters fejlagtige forestillinger om kristendommen. Hvis man kan gøre op med de kristne fundamentalisters forældede forestilling om en overnaturlig, uforanderlig og dermed død Gud, tager man også grunden væk under ateisternes stormløb på kristendommen. Ateisterne kan ikke leve uden fundamentalisternes forældede gudsbillede."

Men hvad er der galt med den opfattelse, at Gud er verdens uforanderlige skaber og opretholder?

"Der er det problem, at der ikke er tale om en levende Gud, men om en død Gud. Opfattelsen af Gud som overnaturlig isolerer Gud fra mennesket, og dermed bliver Gud et abstrakt og dødt væsen."

Eksisterer Gud så slet ikke uden for vores bevidsthed?

"Det er ikke så interessant. Det vigtige er, at han rækker ud til os. Tro er ikke at tro på, at Gud eksisterer, men at tro på, at han rækker sig selv til os i sit ord og tydeligst i dåben og nadveren. Spørgsmålet om Guds eksistens er dermed ikke så væsentligt."

Hvis Guds eksistens er lige meget, og troen handler om, at et eller andet taler til os gennem ritualer i kirken eller tekster fra en gammel bog, er Gud vel blot et spørgsmål om at have en god fantasi. Eller hvad? Ifølge Niels Grønkjær er svaret nej.

"For budskabet om Gud, der rækker ud til os, skal vi høre et andet sted fra end fra os selv. Når vi hører Guds ord i kirken, viser det os, at der findes noget andet end os selv, som kommer os i møde. Gud er i sit ord til os, når vi hører det. Han ønsker at vi skal dele vores liv med ham, ligesom han selv vil dele sit liv med os. Det er der, Gud findes."

Derfor ser Niels Grønkjær også al mulig grund til at være forkynder for folket.

"Jeg er præst, fordi Guds evangelium om den sande menneskelighed er et budskab, som det er magtpåliggende for mig at udbrede. Vi kan ikke finde ud af at være mennesker uden Gud. Og jeg har en vigtig opfattelse af, hvad skabelse er, som har noget med vore livserfaringer at gøre. Det har den anden helt bogstavelige opfattelse af skabelsen ikke."

johansen@k.dk

Niels Grønkjær: Den nye Gud. Efter fundamentalisme og ateisme. Udkom i går på Forlaget Anis.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

En overnaturlig Gud er en død Gud

HBP, publiceret d.22/10 14:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Først det gode i artiklen:
Ateisterne har på mange måder ret. Der er ikke nogen overnaturlig og uforanderlig Gud, som helt bogstaveligt har skabt universet.

Man fristes til at sige "hvad sagde jeg?".

Resten af Niels Grønkjær's snak er en underlig omgang misk-mask hvor han synes at modsige sig selv nu og da. F.eks.:
Gør man op med den forældede forestilling, river man samtidig tæppet væk under ateisternes stormløb på det, de mener, er kristendom.

Hvis det kun er ateisterne som har en forkert opfattelse af hvad kristendommen er, hvem er det så der er tilbage til at gøre op med den forældede forestilling?
Og tilsyneladende er det lidt selektivt hvilke dele af biblen som skal forståes bogstavligt. Man er fundamentalist hvis man tager skabelsesberetningen bogstavlig, men ikke hvis man tager Jesus' korsfæstelse bogstavlig?

fundamentalisters og ateisters fejlagtige forestillinger om kristendommen
...
Ateisterne kan ikke leve uden fundamentalisternes forældede gudsbillede

Det er lidt af en påstand, men han har da ret i at ateisterne primært er modstanderne af "det forældede gudsbillede". Men igen, det er ikke ateisterne som beslutter sig for at fortolke kristendommen på en bestemt (forældet) måde; ateisterne forholder sig bare til den velnok mest almindelige fortolkning af kristendommen.

Det kunne være interessant hvis Niels Grønkjær ville forklare hvordan han er kommet frem til at hans måde at fortolke kristendommen er den rigtige. Men mon ikke det bare er et typisk eksempel på "god of the gaps" - altså at man flytter gudsbilledet hen i de "huller" hvor videnskaben efterlader plads?
Del Link

FORVRØVLET HOLDNING TIL GUDS EKSISTENS.

snedsted, publiceret d.22/10 16:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Niels Grønkjær skriver i "Den nye Gud": "Eksisterer Gud slet ikke uden for vores bevidsthed? - Det er ikke så interessant. Det vigtige er, at han rækker ud til os. Tro er ikke at tro på, at Gud eksisterer, men at tro på, at han rækker sig selv til os i sit ord og tydeligst i dåben og nadveren. Spørgsmålet om Guds eksistens er dermed ikke så væsentligt.

Vores forståelse af Gud grunder sig før noget andet på hans ontologiske status. I trosbekendelsen siger vi "himlens og jordens skaber" (altså min skaber). I Fadervor siger vi: Fadervor, du som ER...

Jeg har ikke skabt Gud. Gud har skabt himmelen og jorden, inklusive mig! Hans eksistens eller ikke-eksistens er helt uafhængig af min tro:
"Gud er Gud om alle land lå øde. Gud er Gud om alle mand var døde". DDS 7.

Hvilke egenskabeber kan jeg da tillægge Gud?

Jo han er (som Aristoteles siger det) den UBEVÆGEDE BEVÆGER
Del Link

Gud eller gud?

KNOE, publiceret d.22/10 17:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
TAK, AT VI IKKE SKAL NØJES MED GRØNKJÆRS gud!

KN
Del Link

En overnaturlig Gud er en død Gud

Judas II, publiceret d.22/10 19:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Det evige Liv, den fuldkomne Kærlighed og den absolutte Sandhed er pr.definition ikke Død.
Del Link

En overnaturlig Gud er en død Gud

F-86, publiceret d.22/10 21:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Niels Grønkjær:
"Den nye Gud er et opgør med alle former for fundamentalisme, herunder den kristne fundamentalisme, som forlanger en masse af os".

Det er malplaceret at mene, at fundamentalisme er et problem for moderne kristne. Der er kun ganske få fundamentalistiske kristne i Danmark og den form for fundamentalisme forlanger ikke en 'masse af os'. Hvad mon Grønkjær tænker på..?

Grønkjær:
"Det er et umenneskeligt liv at tvinge sig selv til at leve på en ganske bestemt måde, fordi man tror, at troen kræver det af en. Den forestilling finder man hos dem, der forlanger af kristendommen, at den skal give os faste holdepunkter i form af faste værdier eller en fast identitet. Det er det, jeg kalder fundamentalisme."

Grønkjær er vist meget alene med dette synspunkt. Det er vel ikke særlig fundamentalistisk, at den kristne tro er ensbetydende med at tro på værdier som for eksempel næstekærlighed..? Mon Grønkjær mener, at det, at tage hensyn til sine medmennesker, er fundamentalisme. Det er noget sludder, Grønkjær!

Med venlig hilsen
F-86
Del Link

Den gudløse vildfarelse

Michael, publiceret d.22/10 22:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
For mig at se, er Niels Grønkjær en "skabsateist." Hvis Gud ikke er virkelig, men noget, der kun findes i vore hjerner, så er han jo ikke virkelig - men bare tankespind.

Folk siger ofte, at de er inspireret af Helligånden - det sjove er bare, at de ofte slet ikke er enige med hinanden i deres inspirerede udtalelser. Hvis Helligånden inspirerer folk forskelligt, er han så ikke i splid med sig selv? (Men måske føler Niels Grønkjær sig ikke inspireret af Helligånden. Det står jo faktisk ikke eksplicit i artiklen.)

Derfor mener jeg i sagens natur også, at sandheden kun kan findes ét sted - nemlig i den kirke, som Jesus grundlagde i Peter. Godt nok har visse medlemmer af den kirke til mange tider handlet ondt - faktisk igennem hele historien - men sådan er det jo med mennesker. Vi handler ondt, også selvom vi egentligt ikke vil. (Selv Peter syndede jo.)

Nu har jeg nok tabt alle ateister på gulvet, for hvad ér ondt egentligt? Er det ikke subjektivt? Jo, for ateisten er det - der gælder det, at man selv finder ud af hvad godt og ondt er. Og ingen har, objektivt set, ret i hvad de finder frem til! (Så Hitler kunne altså også have ret i hans moralske/etiske forståelse af livet...)

Men for den kristne ér der jo en absolut etisk/moralsk skala - den kan vi som bekendt finde i Bibelen. Og dermed er der også automatisk indbygget regler og begrænsninger for den kristne! Så derfor fejler Niels Grønkjær også her, når han siger, at kristendommen ikke skal lave begrænsninger for folk.

Faktisk undrer det mig ret meget, at Niels Grønkjær er dr. theol. for hans udtalelser er da højst ubibelske. (Hvis altså artiklen refererer ham korrekt.)

Hvis du mener, jeg er helt på galt spor, kan du læse mere i Patrick Madrids bog "The Godless Delusion." Den forklarer tankerne ovenfor i detalje. Efter min ringe mening kan man ikke læse den bog og fortsat forblive ateist. Men om man kan fortsætte med at være valgmenighedspræst ved jeg så ikke.
Del Link

"Den nye Gud" hedder tilsyneladende Niels Grønkjær

Magnus Sørensen, publiceret d.22/10 23:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Bag dr. "theo"l. Niels Grønkjærs floromvundne ordlege og forvrøvlede sludder ligger ganske simpel ateistisk gudsfornægtelse. Niels Grønkjær forsøger vel selv at illustrere den ateistiske påstand om, at Gud er skabt i menneskers billede, når han erklærer sit eget hjernespind og ordskvalder for at være den kristne Gud.

Det har dog intet med kristendom at gøre. Niels Grønkjær står udenfor den kristne kirke ligesom Thorkild Grosbøl, hvorfor hans sakramentsforvaltning må anses for at være lige så ugyldig som Jehovas Vidners.

At mennesker, der kalder sig bibeltro kan være i samme kirke som Niels Grønkjær er mig ubegribeligt.
Del Link

En overnaturlig Gud er en død Gud

Heinrich R., publiceret d.23/10 00:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
I stedet for ros, høster Niels Grønkjær bandbuller for sine opvakte reflektioner.
Del Link

Det overnaturlige ?

Judas II, publiceret d.23/10 02:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Naturen er vel den timelige fænomenale verden, og når man betragter den, så kommer man nemt til at undre sig over, hvad der mon kom først, hønen eller ægget ?

I ideernes rige findes ideen høne, universal-hønen, og den er både høne, æg, kylling og hane på én gang.

Spørgsmålet er, findes denne overnaturlige universal-høne i virkeligheden ?

Kan man tillægge almenbegreberne ontologisk eksistens ?

http://da.wikipedia.org/wiki/Striden_om_almenbegreberne

Det i Guds Billede skabte universal-menneske er ligeså overnaturligt, det er nemlig én udelt tofoldig treenighed:

Mennesket
=
Mand og Kvinde
=
Far og Mor
Gom og Brud
Søn og Datter

Fænomenet menneske er helt naturligt dødeligt og køns-adskilt og dermed seksuelt orienteret, og det er altså blot en nedrig kopi af denne overnaturlige idé.

http://da.wikipedia.org/wiki/Platon
Del Link

Sv. Det overnaturlige ?

Heinrich R., publiceret d.23/10 02:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: En overnaturlig Gud er en død Gud
Judas II skrev:
(...) så kommer man nemt til at undre sig over, hvad der mon kom først, hønen eller ægget ?


Ægget kom lang tid før hønen. Flere hundrede millioner år før - dinosaur-æg, f.eks.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​