Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen "De vasker mig slet ikke om søndagen" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“De vasker mig slet ikke om søndagen”

Arne Klausen ønsker sig blot den hjælp tilbage, han har været vant til. --

- Claus Fisker/Scanpix.

Emneord for denne artikel

besparelser | Handicappede | sclerose | arne klausen
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Mange handicappede oplever, at de får markant mindre og dårligere hjælp end tidligere. Det skyldes ikke blot kommunernes besparelser, men også en generel kulturændring i tilgangen til handicappede

Arne Klausen er temmelig frustreret. Og egentlig også lidt pinligt berørt. Han har multipel sklerose, kan kun bevæge sit hoved, og medicinen får ham til at svede voldsomt. Når hjælperen kommer om morgenen og hjælper ham over i el-kørestolen, er hans seng ofte gennemblødt, men de må kun bade ham én gang om ugen. Nogle dage vasker de ham under armene, andre gange får han bare en tør t-shirt på. Sengetøjet bliver kun skiftet hver anden uge.

Og sådan er det hele vejen igennem, efter at Tønder Kommune har skåret i den hjælp, der er helt afgørende for hans hverdag. Noget af det værste er, at han ikke kommer ud længere.

"Jeg er ude hver 14. dag, det er det hele. Og jeg synes faktisk, jeg er for ung til den behandling. Jeg er kun 55 år og ville gerne opleve noget mere. Men alting står stille nu, og mit liv er meget uværdigt. Især om sommeren, når jeg får det ekstra varmt," siger Arne Klausen, der både kan se, tale og tænke helt normalt.

Annonce
Problemerne med Arne Klausen er langtfra enestående. Overalt i landet melder handicaporganisationerne om stærkt forringede forhold for deres medlemmer. Så forringede, at det strider imod loven. I Arne Klausens tilfælde har han ret til 20 timers hjælp om ugen, men får langt mindre. Og en række af de såkaldte paragraf 85 opgaver, han har krav på bliver udført – eksempelvis hjælp til samvær med de tre børn, ture ud af huset og hjælp til avislæsning – er skåret væk. Derfor har Scleroseforeningen indgivet en klage til kommunen, men blot fået det svar, som de oftest får i de flere hundrede sager, de rejser hvert år: Kommunen holder sig inden for kommunens standarder.

"Det er blevet det rene vilde vesten, hvor størstedelen af kommunerne tror, de er hævet over loven," siger ledende socialrådgiver i Sclerose-foreningen Bente Juul Röttig.

I første halvår af 2010 har foreningen registreret 714 brud på retssikkerhedsloven, det vil sige overtrædelse af krav til sagsbehandlingen i klagesager. I det hele taget oplever Scleroseforeningen, Spastikerforeningen og paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer med 32 medlemsorganisationer og 320.000 medlemmer, at kommunerne i stigende grad trækker sagsbehandlingen i langdrag og langt fra altid retter sig efter afgørelsen, når den endelig kommer.

Kommunerne snor sig med andre ord. Det er også tydeligt i Ældre Sagen, hvor man har flere sager kørende mod kommuner, der spekulerer i at tænke kreativt omkring den sociale lovgivning, forklarer specialkonsulent Olav Felbo:

"Det, der er i gang, er et grundlæggende opgør omkring retssikkerhed. Det går simpelthen ikke, at kommunerne bøjer eller direkte overtræder lovgivningen over for en stor gruppe borgere, som man tidligere har undersøgt og anerkendt har brug for offentlig hjælp. Man kan ikke bare ændre folks livsvilkår på den måde."

Men kommunerne snor sig ikke bare for at spare penge, de modarbejder også de handicappede direkte. Tal fra Socialministeriet viste for nylig, at næsten halvdelen af de principielle sager i Ankestyrelsen bliver rejst af kommuner, der vil afprøve den nedre grænse for servicen til handicappede borgere. Det er flere end dobbelt så mange som i 2005.

For konstitueret leder af Center for Ligebehandling af Handicappede Ane Esbensen er det blot et af flere udtryk for et skifte i tilgangen til de handicappede:

"Der var mange, der blev overraskede over den undersøgelse, for man går jo og tror, at ankemuligheden er til for borgernes skyld. Men kommunerne er helt klart blevet mere offensive."

I Spastikerforeningen går direktør Mogens Wiederholt endnu længere i sin kritik:

"Mange handicappede må i dag kæmpe mod den, de troede var deres alliancepartner, nemlig kommunen, fordi den ofte viser sig at være den direkte modstander."

Hvorfor det er kommet hertil, er der flere forklaringer på. I Kommunernes Landsforening peger man på et løbsk udgiftsniveau, man nu forsøger at få under kontrol. Og på en rapport fra foråret 2010, der konkluderede, at i hvert fald på 27 udvalgte tilbud til handicappede er den pris, kommunen skal betale for dem, steget tre til fem procent fra 2007 til 2009.

Men der er andet og mere på færde, mener Inge Storgaard Bonfils, ph.d. i statskundskab og handicapforsker. Nemlig en grundlæggende kulturændring i tilgangen til handicappede i Danmark. Det skyldes blandt andet, at de i de senere år er blevet stadig mere integrerede i samfundet og dermed mere synlige. De har også fået en stærkere stemme, ikke mindst med oprettelsen af kommunale handicapråd, der mere tydeligt forstår at stille krav, hvor de tidligere har været nærmest fraværende i debatten. Men det betyder samtidig, at de skal kæmpe for deres rettigheder i nedgangstider som alle andre, forklarer Inge Storgaard Bonfils.

"Og her opstår problemerne, for man kan ikke lave om på, at der er tale om en ret dyr gruppe. Når det så munder ud i en retorik, hvor handicappede bliver kaldt gøgeunger og snylter og den slags, skyldes det ikke bare økonomi, men nok også, at vi aldrig rigtig har haft en ordentlig debat om handicappede i Danmark. Især i England, men også i USA og Norge, er der demonstrationer for handicappedes rettigheder på gaderne. I Sverige har handicappede nogle helt særlige retskrav, så et tilfælde som Arne Klausen aldrig ville opstå. I Danmark forholder det sig anderledes. Hvor mange kender eksempelvis til FN?s handicapkonvention, og at vi har forpligtet os til at efterleve den," spørger hun.

I Skærbæk nær Tønder er Arne Klausen ikke så interesseret i kulturændringer og økonomi. Han vil bare gerne have det minimum af hjælp, han er vant til og afhængig af, tilbage igen.

"De vasker mig slet ikke om søndagen. Det er 52 dage om året, og det er ikke rart. Jeg ved godt, at kommunerne skal spare, men jeg synes egentlig ikke, at jeg beder om så meget," siger han.

henriksen@k.dk

bech-jessen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Det kan vi ikke være bekendt

Ole Sven Aage Techow, publiceret d.23/10 22:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "De vasker mig slet ikke om søndagen"
Sådan ønsker jeg ikke, at vi skal behandle de handicappede, skam jer, I der har ansvaret for at fordele skatteindtægterne på en sådan måde - vi må have valgt nogle andre mere humane politikkere, der behandler vore handicappede på en anstændig måde - det hér, vil vi ikke finde os i.
Del Link

Sv. "Det kan vi ikke være bekendt"

erik, publiceret d.25/10 23:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "De vasker mig slet ikke om søndagen"
Næ, ærlig talt.

BAD EEN GANG OM UGEN.

- Gad vide hvor ofte vores politikere går i bad, for jeg tvivler da på, at de personligt ville lade sig nøje med eet (1) ugentlig bad!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​