Arne Klausen er temmelig frustreret. Og egentlig også lidt pinligt berørt. Han har multipel sklerose, kan kun bevæge sit hoved, og medicinen får ham til at svede voldsomt. Når hjælperen kommer om morgenen og hjælper ham over i el-kørestolen, er hans seng ofte gennemblødt, men de må kun bade ham én gang om ugen. Nogle dage vasker de ham under armene, andre gange får han bare en tør t-shirt på. Sengetøjet bliver kun skiftet hver anden uge.

Og sådan er det hele vejen igennem, efter at Tønder Kommune har skåret i den hjælp, der er helt afgørende for hans hverdag. Noget af det værste er, at han ikke kommer ud længere.

"Jeg er ude hver 14. dag, det er det hele. Og jeg synes faktisk, jeg er for ung til den behandling. Jeg er kun 55 år og ville gerne opleve noget mere. Men alting står stille nu, og mit liv er meget uværdigt. Især om sommeren, når jeg får det ekstra varmt," siger Arne Klausen, der både kan se, tale og tænke helt normalt.

Problemerne med Arne Klausen er langtfra enestående. Overalt i landet melder handicaporganisationerne om stærkt forringede forhold for deres medlemmer. Så forringede, at det strider imod loven. I Arne Klausens tilfælde har han ret til 20 timers hjælp om ugen, men får langt mindre. Og en række af de såkaldte paragraf 85 opgaver, han har krav på bliver udført – eksempelvis hjælp til samvær med de tre børn, ture ud af huset og hjælp til avislæsning – er skåret væk. Derfor har Scleroseforeningen indgivet en klage til kommunen, men blot fået det svar, som de oftest får i de flere hundrede sager, de rejser hvert år: Kommunen holder sig inden for kommunens standarder.