Marianne With Bindslev |
23. oktober 2010
Hvis de vil, skal de ammes indtil børnehavealderen. Som spæde skal de bæres i slynge og sove i mors og fars seng. I Danmark findes der en hel bevægelse af forældre, der dyrker blidt forældreskab. Tanken er, at baby bliver stærkere af at være tæt med sine forældre
Dea Deleuran glemmer aldrig sin første slynge. Det var i forbindelse med den, at en helt ny verden åbnede sig for hende. En verden af tanker bag "blidt forældreskab", eller "i favn-forældreskab", som siden har været toneangivende for den måde, hun har valgt at være mor på. En mor, der har ammet sine to piger, indtil de var to-tre år, en mor, der har båret sine børn i slynge, indtil de hellere ville gå, og en mor, der har gjort plads i dobbeltsengen til sine børn – de har ikke skullet sove i egen seng, før de var klar til det.
Faktisk blev Dea så grebet af tankerne bag blidt forældreskab, at hun i 2004 lavede hjemmesiden ifavndanmark.dk med råd om og tanker bag blidt forældreskab. Flere hundrede mødre og fædre kigger forbi siden hver dag.
"Jeg lavede hjemmesiden, fordi jeg ville ønske, der var sådan et sted med information, da jeg havde en to uger gammel baby. Det er en værktøjskasse, hvor man kan få inspiration til blidt forældreskab," fortæller Dea Deleuran.
Ideen bag blidt forældreskab stammer fra antropologen Jean Liedloff, der tilbage i 1975 udgav en bog om forældreskab, "The Continuum Concept", efter års studier af en sydamerikansk indianerstamme. Her observerede hun, hvordan indianerne havde en mere naturlig tilgang til babyomsorg, end man havde i Vesten i 1970'erne. På det tidspunkt blev mor og baby adskilt lige efter fødslen, og man ammede med faste intervaller i modsætning til indianerne, der ammede, når barnet naturligt var sultent. Dengang skulle man i Vesten vænne babyer til at sove og ligge alene i modsætning til at lade dem sove hos sig eller bære dem rundt som indianerne.
Mange læsere har ladet sig begejstre af Liedloffs tanker, og Dea Deleuran er en af dem.
"Små børns instinkter er helt fantastiske, og blid opdragelse handler om at bevare – og ikke ødelægge – en masse ting, der er iboende i barnet. På den måde vokser de små sig store og bliver nogle kontaktstærke, kærlige og socialt begavede børn, der er gode til at mærke deres egne ressourcer," siger Dea Deleuran.
Slyngebrug er en anden hjørnesten i blidt forældreskab og noget, som den amerikanske børnelæge William Sears, der blandt andet er forfatter til mere end 40 bøger om spædbarnspleje og opdragelse, har slået på tromme for. Ved at blive båret i slynge mærker spædbarnet mors eller fars hjertelyd, samtidig med at kroppen er helt tæt omsluttet af slyngen ligesom i mors mave. Det giver tryghed, og William Sears? budskab er, at en tryg tilknytning mellem baby og forældre i de første år er afgørende for et sundt selvværd.
Herhjemme findes der ingen tal for, hvor mange der dyrker blidt forældreskab, men den forening, der i sine holdninger kommer tættest på, er foreningen Forældre og Fødsel, der blev stiftet i 1972 og blandt andet er kendt for at få far med til fødslen og for at slå et slag for amning og hjemmefødsler. I dag har foreningen cirka 500 medlemmer.
"Vi oplever, at flere medlemmer kommer til, fordi de søger et forum, hvor de kan dele deres interesse for blidt forældreskab," siger Ina Clausen, der er kommunikationsansvarlig i foreningen Forældre og Fødsel.
Er der noget, som foreningens medlemmer står sammen om, så er det at vende sig mod bestselleren "Godnat og sov godt", der anviser, hvordan man lærer sit barn at falde i søvn selv – ved at forlade barnet og blive væk i længere og længere intervaller – også selvom det græder.
Spørgsmålet er dog, om blidt forældreskab altid er det ideelle, hvis man vil have et mentalt stærkt og sundt barn? Det ved sundhedsplejerske, redaktør af hjemmesiden sundhedsplejersken.dk og ph.d. i sundhedsvidenskab Else Guldager noget om.
"Tankegangen om blidt forældreskab er rigtig god og især god, hvis man kan indstille sig på, at børn også har brug for andre ting end at være tæt på mor og far," siger hun, der har mange års praktisk og videnskabelig erfaring med babypleje og opdragelse.
"Nogle børn synes måske ikke, det er superfedt at være så tæt på nogen altid. Hvis man som forældre er god til at se, hvad ens barn har brug for, kan man se, at de nogle gange gerne vil ligge selv, men tæt på de voksne," siger hun.
Else Guldager ser bevægelsen bag blidt forældreskab som en del af en bevægelse, der er kommet i takt med mere viden om hjernens udvikling, børnenes sanser, og hvordan de reagerer på kontakt.
"De seneste 20 år er vores viden om babyers udvikling eksploderet, hvilket gør, at tidligere generationers måder at gøre tingene på virker gammeldags for moderne forældre. Hele trenden i dag går på, at jo mere du kommer barnet i møde og tager afsæt i det gode, barnet har gang i, og jo mere du understøtter dit barn, des bedre er det," siger Else Guldager.
Personligt mener Else Guldager, at små børn ikke altid har godt af at få medløb. Eksempelvis vil en forælder, der dyrker blidt forældreskab typisk foretrække at lege "tandbørsteleg" for at undgå, at tandbørstning bliver noget, der er forbundet med gråd og magtanvendelse over for barnet. Men børn tager ikke skade af at lære, at der er nogle ting, der ikke altid er lige sjove, mener Else Guldager.
"Man skal børste tænder, selvom man ikke kan lide det, man skal have penicillin, og man skal også falde i søvn hver aften. Barnet har brug for at blive udfordret en gang imellem – også på at falde i søvn selv," siger hun og fortsætter:
"Og et barn kan sagtens være både roligt og harmonisk, også selvom det lærer at falde i søvn selv."
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad