"Gruppen af unge, der tænker det religiøse ind i deres liv, er steget markant. Der er ikke som for år tilbage et ideologisk opgør med kristendommen, og de unge er langt mere inkluderende end tidligere. Det gælder i alle livets forhold. Man siger simpelthen i langt højere grad ja. Og derfor er det også helt okay blandt de unge at have en religiøs dimension i livet," siger Søren Østergaard og tilføjer, at troen især giver mening for de unge, når livet "går i smadder".

"Derfor kan vi også konstatere, at en tredjedel af de unge beder. Når far og mor bliver skilt, er det godt at kunne henvende sig til noget højere," siger han.

Stigningen skyldes, at religiøs blufærdighed er forduftet blandt nutidens teenagere. Det vurderer Marie Vejrup, ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet med speciale i moderne kristendom.

"De unge udstiller deres privatliv inklusive deres tro i realityshow og gennem netværk som Facebook. Religion er ikke som i 1990'erne forbundet med noget privat eller pinligt, og derfor siger så mange unge, at de tror. Hvor de tidligere troede på "mere mellem himmel og jord," har de via mediernes fokus på religion fået et sprog for troen," siger hun.

Guds comeback blandt danske teenagere skyldes også, at næsten alle former for tro og spirituelle fornemmelser i dag puttes ind i kategorier som Gud og kristendom. Det vurderer teolog og tidligere lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Steffen Johannessen.

"Sondringen mellem religiøse dogmer og diffus spiritualitet er efterhånden opløst. De seneste års fokus på spiritualitet i personlighedsudvikling har gjort religion acceptabelt. Når unge siger, at de tror på Gud, kan de både mene noget dogmatisk, et svævende begreb eller en opdyrkning af deres egen indre kraft," siger han.

Religionssociolog Morten Warmind afviser tidligere formodninger om, at unge tror mindre end ældre:

"Unge har bare en tendens til at være mere frie og eksperimenterende i deres tro og mindre bundne af traditionel kristen tankegang."

johansen@k.dk