Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader

Filosof Søren Kierkegaard (1813-1855). Foto: Scanpix.

-

33 debatindlæg Hold mig opdateret

Var Søren Kierkegaard antisemit eller en religionskritiker præget af datidens fordomme om jøder? En ny bog taler for det første, men møder kritik

Jøder har en "Forkjerlighed for Penge", og kun døden er "værre end den blodtørstige Jøde".

Den slags bemærkninger kan man læse i nogle af den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaards værker og private journaler. Kirkegaards kritik af såvel jødedommen som religion og jøderne som gruppe får filosof og forfatter Peter Tudvad til at konkludere, at Søren Kierkegaard var antisemit.

LÆS OGSÅ:Forsker: Søren Kierkegaard var antisemit

Det fremgår af Tudvads bog "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne", som udkommer den 9. november. Årsdagen for Krystalnatten i 1938, hvor nazister i Tyskland overfaldt og myrdede jøder.

Annonce
Men landets førende Kierkegaard-forsker, Niels Jørgen Cappelørn, advarer imod at bruge udtryk som antisemitisme om noget, som hovedsagelig er en helt legitim religionskritik.

Peter Tudvad har gennem to år kulegravet historiske arkiver og utallige skrifter, og på baggrund af det materiale beskriver han det, han kalder en hidtil ukendt side af filosoffen; i hvert fald i den brede offentlighed.

Samtidig peger Tudvad på Kierkegaards moralske ansvar, selv om han levede i en tid længe før holocaust og alt det, vi i dag forbinder med antisemitisme. I Berlingske Tidende i går sagde han:

"Da han (Kirkegaard, red.) begynder at skrive, er der alternativer. Der er prosemitiske positioner, han kunne have indtaget som andre dannede borgere."

Men spørger man direktør for Fonden Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, professor dr.theol. Niels Jørgen Cappelørn, er tænkerens bemærkninger om jøder "ikke det fjerneste" opsigtsvækkende set i forhold til den almindelige holdning blandt meningsdannere i begyndelsen og midten af 1800-tallet.

"Det er helt afgørende at skelne mellem Kierkegaards teologiske kritik af jødedommen og hans private udtalelser om jøderne, som jeg tager stærkt afstand fra. Men hvis man kalder ham antisemit på baggrund af religionskritikken, som er en teologisk diskussion, lukker man jo for overhovedet at kritisere forskellige religioner i fremtiden," siger han.

Niels Jørgen Cappelørn mener, at man skal være påpasselig med at trække et udtryk, "som er så farvet af begivenheder efter Kierkegaards egen tid," ned over ham:

"Hvis man antyder, at han hører hjemme i nazismen, er det udtryk for, at man ikke er historisk bevidst. Det er en helt anden samtid. At kalde ham jødehader er skudt fuldstændig over målet – det udtryk kan man simpelthen ikke bruge."

Niels Jørgen Cappelørn peger på to væsentlige forklaringer på Kierkegaards kritiske tilgange til henholdsvis jødedommen og dens tilhængere. Den ene er selve hans forståelse af jødedommen, der stod for ham som en dyrkelse af jordisk lykke, familie og slægt. Dermed var den en modpol til kristendommen, der efter hans opfattelse ophæver familie- og ægteskabsstrukturen.

Den anden er hans personlige forhold til redaktøren af det satiriske blad, Corsaren, som ved flere lejligheder gjorde grin med Kierkegaard. Redaktør M.A. Goldschmidt var jøde, og for Kierkegaard gav oplevelsen af personlig fornærmelse sig udslag i mere generelle udfald mod jøder.

Niels Jørgen Cappelørn kalder den reaktion for "en kæmpe fejltagelse" fra en ellers så intellektuel person.

"Men man må også spørge, om hans mere private bemærkninger om jøder i øvrigt har haft indflydelse på hans tænkning. Efter min opfattelse er svaret nej."

Det lykkedes i går ikke at få kontakt med Peter Tudvad.

kristine.korsgaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Prosemitisk ?

Judas II, publiceret d.25/10 01:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Der er prosemitiske positioner, han kunne have indtaget som andre dannede borgere



Prosemitiske ?

Det lyder mest som noget med at have en forkærlighed for den semitiske race, altså for jøder og arabere. I så fald er det jo en form for racisme.

Det kristne nadverfællesskab er, med dets grænseoverskridende næstekærlighed, og en ægteskabsetik der tillader bryllupper på tværs af slægt og blod-fællesskaber, en trussel mod alle racerene folkeslag og racistiske ideologier, og dermed anti-prosemitisk.
Del Link

Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader

Heinrich R., publiceret d.25/10 01:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
De fleste jøder på danske breddegrader ser nu ud til at være jafitter, snarere end semitter. Var Kierkegaard så også antijafit?

Eller, for at være alvorlig. Hvem kan tage et begreb som semit/antisemit alvorligt nu om dage, eller for den sags skyld, da Kierkegaard var blandt de levende?

Stort set de eneste der taler om antisemitter, er zionister. Straks nogen kritiserer zionisters eller den zionistiske stats Israels handlinger, hives trylleformularen "antisemitisme" straks op af hatten. Det betyder vist, at vedkommende har sagt noget utilladeligt, burde skamme sig og at enhver nogenlunde anstændig person ufortrødent må tage afstand for de horrible personer og deres ytringer.

Genialt, at politisk kritik kan bringes til ophør med dette kneb. Og utroligt, at knebet virker.
Del Link

Populisme...

Johan-Otto, publiceret d.25/10 09:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Er Peter Tudvad en seriøs forsker... eller er han faldet for populismen... på samme måde som Dansk Folkeparti... appelerende til "den indre svinehund"... noget kunne tyde på det. I trediverne kunne man høre udsagnet om Jøderne, at "de hænger sammen som ærtehalm"... og måske er der nogen sandhed i det, eftersom afstamning og religion knytter sammen. Om katolikker kan man komme med samme udsagn, ja og hvorfor ikke om en del af det øvrige kristne spekter... og naturligvis muslimer, men ingen af disse forhold berettiger til generelle domme "sådan er.... ". Det er ligeså uberettiget at kalde Søren Kierkegaard for "antisemit"... uanset følelsesmæssige notater...der, som Cappelørn noterer, er affødt af forholdet til Goldschmidt.
Vi kan heller ikke dømme den enkelte jøde, eller jødedommen på staten Israels adfærd... men det skal da blive "interessant" at læse Tudvads bog...
Del Link

Sv. Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader

Nederby Jessen, publiceret d.25/10 09:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Heirich R. spørger: "Hvem kan tage et begreb som semit/antisemit alvorligt nu om dage?"

Det kan jeg. Når jøder chikaneres væk fra Malmø, er det antisemitisme. Når flere og flere jødiske mænd i København ikke længere tør gå med kipa i det offentlige rum af angst for chikane, er det antisemitisme. Når jødiske kvinder i København ikke længere tør bære en Davidsstjerne som halssmykke i angst for chikane, er det antisemitisme.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Den ubekvemme fortid

Bo Nake, publiceret d.25/10 09:47 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Shakespeare var antisemit, ikke i racistisk forstand, men kulturelt. Den modifikation gjorde dog ikke hans strafforslag over for Shylock mindre brutale, hvilket han straks kunne undskylde med, at Shylock selv var en rå kammerat, og hvad Shylocks familieskab angik, var han måske ikke Fanden selv, men så i hvert fald hans halvfætter.
Det er interessant, at Peter Tuvad, der ikke er bange for at tage ubekvemme emner op fra vores fortid, vil belyse Kierkegaards antisemitisme, og man ville også gerne vide, om den store Shakespeare-elsker måske også har sagt noget om "Der Kaufmann von Venedig". ( Som bekendt læste S.K. ikke engelsk, og kendte derfor Sh. fra Tiecks oversættelse. )
Antisemitismen var så udbredt i Europa og USA indtil 2. verdenskrig - også blandt kultiverede mennesker -, at man let overser, hvor massiv den har været.
Det gav et spjæt i mig, at da jeg første gang i "The Great Gatsby" fra 1925, så en fidel gangster blive omtalt som "the Jew". Fitzgerald var et lige så pænt et menneske som Kierkegaard, selv om han som denne også måtte døje med visse uregelmæssigheder i privatlivet. Men som Kierkegaard havde Fitzgerald også "alternativer" med Tudvads afgørende formulering.
Alternativet kan bl.a. være et møde med virkelige mennesker. I første udgave af "Oliver Twist" (1837) omtaler Dickens alt for ofte den pædofile forbryder-pædagog Fagin som "the Jew" slet og ret. Men da Dickens siden blev gode venner med en jødisk familie i London ændrede han ordet til hans navn el. noget andet.
Man skader ikke Kierkegaard ved at belyse hans mentalitet så godt som muligt.
Og i øvrigt er det sjældent politisk korrekthed, der anbefaler store forfattere. Politisk korrekthed er ingen kunst. Den kan vi selv tage os af.
Del Link

Sv. Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader

Judas II, publiceret d.25/10 10:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Nederby Jessen skrev:
Heirich R. spørger: "Hvem kan tage et begreb som semit/antisemit alvorligt nu om dage?"

Det kan jeg. Når jøder chikaneres væk fra Malmø, er det antisemitisme. Når flere og flere jødiske mænd i København ikke længere tør gå med kipa i det offentlige rum af angst for chikane, er det antisemitisme. Når jødiske kvinder i København ikke længere tør bære en Davidsstjerne som halssmykke i angst for chikane, er det antisemitisme.


Det ville være mere passende at anvende udtrykket antijødisk eller antizionistisk.

Israels likvidering af 1300 arabere i gazastriben var antisemitisme.
Del Link

Sv. Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader

Heinrich R., publiceret d.25/10 11:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Nederby Jessen skrev:
Når jøder chikaneres væk fra Malmø, er det antisemitisme. Når flere og flere jødiske mænd i København ikke længere tør gå med kipa i det offentlige rum af angst for chikane, er det antisemitisme. Når jødiske kvinder i København ikke længere tør bære en Davidsstjerne som halssmykke i angst for chikane, er det antisemitisme.


Bjarne, det undrer mig at du ikke fangede pointerne.

De der folk, der siges at chikanere jøder i Sverige - det skulle vel ikke være nogle semitter? Personer ligeledes med Sem som forfader?

Raceteorierne har de fleste forladt. De fleste i kølvandet på Anden Verdenskrig, mens de mere humanistisk træge regimer i det sydlige USA og i Sydafrika skulle bruge noget længere tid. Tilbage står zionister og muligvis også en del jøder, der konstant henviser til arkaiske raceforestillinger, om Noahs purke som racernes forfædre.

Hvis noget i danske nutidig kontekst fortjener betegnelsen antisemitisme, må det være den udbredte antipati mod tilflyttere fra mellemøsten. Altså vel at mærke, de af dem der netop ikke er jøder.

Begrebet antisemitisme er nøgternt set forvrøvlet og ubrugeligt, som andet end trylleformular og skældsord. Hvilket det også bruges som flittigt, og med stor effekt.

Det er mange symboler, der forbindes og forveksles med noget andet. Davidstjernen med zionisme, swastikaet med nazisme, sydstaternes flag med racisme, Dannebrog med hån, spot og latterliggørelse, osv. De associationer kan/bør enhver ikke være blind over for. Uretfærdigt at man ikke altid kan skilte med kulturarv, tilhørsforhold og andet, fordi nogle slyngler har vanrøgtet symbolet, og andre tager symbolernes fremvisning fortrydeligt op.
Del Link

Mindreværds-komplekser?

nobody knew, publiceret d.25/10 11:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Men Kierkegaard bevarede antipatierne for sig selv, prøv det!
Del Link

Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader

Roland, publiceret d.25/10 12:25 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Kunne det ikke tænkes at Tudvads "afsløringer" også skal ses i lyset af hans tidligere kontrovers med S.K.-forskningscenterets medarbejdere - et center han selv tidligere forlod med gevalt! Se fx. artiken:
http://www.information.dk/111048

Mvh
Jørgen Vestergaard
Del Link

Antisemitisme

Per Erik Rønne, publiceret d.25/10 12:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Forsker: Meningsløst at kalde Kierkegaard jødehader
Ordet og begrebet »antisemitisme« er opfundet af den tyske publicist Wilhelm Marr i 1879, og ordet går udelukkende på en påstået jødisk race. Ikke på semitter som sådan, men netop på jøder, og erklærede antisemitter som nazisterne indgik da også et nært forhold til araberne. De arabiske muslimer og nazisterne havde jo fælles fjender: jøderne, franskmændene og briterne.

http://de.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Marr

- hvorfra jeg citerer:

Rassenantisemit

Buchumschlag von Der Weg zum Siege des Germanenthums über das Judenthum
In Berlin erschien im Februar 1879 Marrs Propagandaschrift Der Sieg des Germanenthums über das Judenthum – Vom nichtconfessionellen Standpunkt aus betrachtet, die noch im selben Jahr zwölf Auflagen erlebte. Damit stieg er vorübergehend zum Wortführer des politischen Antisemitismus auf. Im selben Jahr gründete er auch die nur kurz existierende Antisemitenliga und gab bis 1880 ihr offizielles Organ, Die neue deutsche Wacht, heraus.

Marr grenzte sich in seinen Schriften von der traditionellen religiösen Judenfeindschaft ab und behauptete, dass die Juden eine fremde Rasse von „Parasiten“ seien, die erfolgreich die Ausbeutung Deutschlands betreibe. Diesen Paradigmenwechsel von Religion zu Rasse verdeutlichte er durch die Einführung des Begriffs „Antisemitismus“ in den zeitgenössischen politisch-gesellschaftlichen Diskurs. Es ist allerdings nicht sicher, dass die Begriffsschöpfung tatsächlich auf ihn zurückgeht, da das Adjektiv „antisemitisch“ schon 1873 belegt ist.


For dem der ikke kan læse tysk kan jeg henvise til en engelsksproget gennemgang:

http://en.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Marr
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​