Filosof Søren Kierkegaard (1813-1855). Foto: Scanpix.
-
Kristine Korsgaard |
25. oktober 2010
Var Søren Kierkegaard antisemit eller en religionskritiker præget af datidens fordomme om jøder? En ny bog taler for det første, men møder kritik
Jøder har en "Forkjerlighed for Penge", og kun døden er "værre end den blodtørstige Jøde".
Den slags bemærkninger kan man læse i nogle af den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaards værker og private journaler. Kirkegaards kritik af såvel jødedommen som religion og jøderne som gruppe får filosof og forfatter Peter Tudvad til at konkludere, at Søren Kierkegaard var antisemit.
LÆS OGSÅ:Forsker: Søren Kierkegaard var antisemitDet fremgår af Tudvads bog "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne", som udkommer den 9. november. Årsdagen for Krystalnatten i 1938, hvor nazister i Tyskland overfaldt og myrdede jøder.
Men landets førende Kierkegaard-forsker, Niels Jørgen Cappelørn, advarer imod at bruge udtryk som antisemitisme om noget, som hovedsagelig er en helt legitim religionskritik.
Peter Tudvad har gennem to år kulegravet historiske arkiver og utallige skrifter, og på baggrund af det materiale beskriver han det, han kalder en hidtil ukendt side af filosoffen; i hvert fald i den brede offentlighed.
Samtidig peger Tudvad på Kierkegaards moralske ansvar, selv om han levede i en tid længe før holocaust og alt det, vi i dag forbinder med antisemitisme. I Berlingske Tidende i går sagde han:
"Da han (Kirkegaard, red.) begynder at skrive, er der alternativer. Der er prosemitiske positioner, han kunne have indtaget som andre dannede borgere."
Men spørger man direktør for Fonden Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, professor dr.theol. Niels Jørgen Cappelørn, er tænkerens bemærkninger om jøder "ikke det fjerneste" opsigtsvækkende set i forhold til den almindelige holdning blandt meningsdannere i begyndelsen og midten af 1800-tallet.
"Det er helt afgørende at skelne mellem Kierkegaards teologiske kritik af jødedommen og hans private udtalelser om jøderne, som jeg tager stærkt afstand fra. Men hvis man kalder ham antisemit på baggrund af religionskritikken, som er en teologisk diskussion, lukker man jo for overhovedet at kritisere forskellige religioner i fremtiden," siger han.
Niels Jørgen Cappelørn mener, at man skal være påpasselig med at trække et udtryk, "som er så farvet af begivenheder efter Kierkegaards egen tid," ned over ham:
"Hvis man antyder, at han hører hjemme i nazismen, er det udtryk for, at man ikke er historisk bevidst. Det er en helt anden samtid. At kalde ham jødehader er skudt fuldstændig over målet – det udtryk kan man simpelthen ikke bruge."
Niels Jørgen Cappelørn peger på to væsentlige forklaringer på Kierkegaards kritiske tilgange til henholdsvis jødedommen og dens tilhængere. Den ene er selve hans forståelse af jødedommen, der stod for ham som en dyrkelse af jordisk lykke, familie og slægt. Dermed var den en modpol til kristendommen, der efter hans opfattelse ophæver familie- og ægteskabsstrukturen.
Den anden er hans personlige forhold til redaktøren af det satiriske blad, Corsaren, som ved flere lejligheder gjorde grin med Kierkegaard. Redaktør M.A. Goldschmidt var jøde, og for Kierkegaard gav oplevelsen af personlig fornærmelse sig udslag i mere generelle udfald mod jøder.
Niels Jørgen Cappelørn kalder den reaktion for "en kæmpe fejltagelse" fra en ellers så intellektuel person.
"Men man må også spørge, om hans mere private bemærkninger om jøder i øvrigt har haft indflydelse på hans tænkning. Efter min opfattelse er svaret nej."
Det lykkedes i går ikke at få kontakt med Peter Tudvad.
kristine.korsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad