Når der kommer alvorlige beskyldninger mod soldater i felten, skal de naturligvis underkastes en nærmere undersøgelse. Alle involverede parter, herunder ikke mindst forsvaret selv, har behov for at vide, hvad der er op og ned i anklagerne.

Det gælder særligt den aktuelle sag, hvor det påstås, at danske soldater under deres deltagelse i krigen i Irak medvirkede til at tage et hidtil ukendt højt antal irakere til fange og efterfølgende udleverede dem til det lokale politi trods advarsler om, at de kunne blive udsat for tortur.

Det hævdes tillige, at antallet ikke stemmer overens med oplysninger, som Forsvars- ministeriet tidligere har givet til Folketinget, fordi danske officerer på stedet tilsyneladende lod britiske enheder stå for tilbageholdelserne, hvormed danske myndigheder behændigt snoede sig uden om det juridiske ansvar.

Inden der drages for hastige konklusioner, er det imidlertid nødvendigt at minde om nogle forhold, der gælder krigsførelse i almindelighed og kilden til de nye oplysninger – internetorganisationen WikiLeaks – i særdeleshed. Alle bør vente med at fælde domme, indtil sagerne er blevet tilstrækkeligt belyst.

Det kan nemlig ikke siges at være tilfældet på nuværende tidspunkt. Kilden til oplysningerne er råmateriale i form af indberetninger fra fronten. Vi ved ikke, om de tegner et dækkende billede af begivenhederne, eller om billedet senere er blevet ændret. Er der fejl eller unøjagtigheder i materialet, og er de senere blevet rettet?

Krig er en overmåde beskidt affære, der udsætter deltagerne for meget voldsomme belastninger. Skal der drages konklusioner, må det være på basis på fuldstændige oplysninger, der er blevet genstand for ansvarlig vurdering, og ikke fragmenter fra en voldsom virkelighed.