Døden byder op til dans

Og ellers: Døden byder op til danse macabre, blodige indvolde indgår i en slagtescene, og tre relieffer i glaseret stentøj chokerer med en udladning af vold, terror og død. Man kan se værkerne i relation til drastiske tildragelser i Det Gamle Testamente. Men i første omgang ser man dem især som kommentarer til lignende tildragelser i vor egen tid.

Hos Bodil Kaalund er der ingen tvivl: her er de bibelske motiver konkret nærværende. Som i "Tre på besøg hos Abraham", hvor denne overbringes budskabet om, at Sara og han trods deres høje alder skal have et barn. Kaa-lund lader samtalen blive hemmeligt overvåget af en meget nærværende Sara, der titter frem i teltåbningen – en detalje, der giver scenen et mildt humoristisk skær. Et andet centralt værk i hendes afdeling er "Jakobs kamp", hvor den jordiske hovedperson ligesom opgivende holder den ene hånd op for ansigtet. Som i en nederlagets stund. Hans nære forbunderthed med englen, hvis overdimensionerede vinger fylder det meste af billledrummet, antyder imidlertid, at han er en del af noget større og sejrende. Billedet udgør et kraftfelt af spændinger, indfanget i et – må man tro – afgørende øjeblik.

Ikke alle Kaalunds billeder forholder sig så direkte til det bibelske. I andre med hverdagsmotiver er det op til beskueren selv at tolke sig ind på det "usynlige" billede bag det synlige.

Mens Bodil Kaalunds værker er udvalgt fra mange års produktion – fra midt i 1960?erne til i år – er de øvrige kunstneres fra de seneste år – eller fra dette.

Af Bjørn Nørgaard ses blandt andet skitser fra 2007 til hans glasmosaikker i Christianskirken i Fredericia. Hans udgangspunkt er givet med overskriften "Du skal elske din fjende. Den gamle pagt – den nye pagt": Scener fra Det Gamle Testamente sættes over for andre fra Det Nye Testamente, og de pointer, som dette giver anledning til, kan man bruge lang tid på at udforske. Nør-gaard videreudvikler billedtradi-tioner fra middelalderen i et for så vidt enkelt, men samtidig pirrende og flertydigt udtryk, der rummer mange flere lag, end man uden videre opfatter.

Mange lag er der endvidere i Nørgaards forarbejder til hans seneste installation i det offentlige rum, vandskulpturen "Nåleøjet" (2010) i Ballerup: engle mødes med dæmoner. Nok virker de fremmedartede, disse lysets og mørkets væsner. Alligevel er de sært og ikke mindst skræmmende fortrolige. Man har dem jo i sig. At forstå er at genkende.

Også hos Nørgaard er "Jakobs kamp" et centralt motiv – atter i en glasmosaik fra Christianskirken. Kampen med englen bliver her til Jakobs kamp med sig selv: Figurerne smelter sammen. Værket er mere subtil end Bodil Kaalunds – og tilsvarende mere krævende at etablere kontakt med.

"Alone enough to see the night" (2010) er titlen på Ingvar Cronhammars skulptur, som man hilser på straks, når man træder indenfor på museet. Den indeholder noget, der ligner et vindue – men et vindue til hvad? En bærende detalje i værket er det såkaldte tau-kors, et meget enkelt symbol med mange betydninger. Det kan opfattes som et forstadie til korset, altså som en profeti om det, der skal komme. Cronhammar udnytter flertydigheden på den måde, at tau-korset ændrer karakter alt efter, fra hvilken vinkel det betragtes.

grymer@k.dk

Patriarkerne – Fire nutidige danske kunstnere i dialog med de gamle bibelske fortællinger. Katalog på dansk og tysk. Museet for Religiøs Kunst, Strandvejen 13, 7620 Lemvig. Åbent tirsdag-søndag 13-16. Lukket mandage samt den 20.-25. december og omkring årsskiftet. Vises indtil den 20. februar 2011.