Synode i Rom satte fokus på klemte kristne

Men synoden måtte også forholde sig til, at konflikten mellem Israel og dets naboer er til stede overalt i regionen, og at Mellemøsten siden 1970?erne er et væksthus for islamisk fundamentalisme. I Vatikanets optik er det et politisk grundvilkår, der understreger nødvendigheden af at udbygge kontakterne til alle religioner, for de kristne lever klemt mellem en stærk jødisk stat og en overvældende muslimsk majoritet. Og i Mellemøsten er religion ikke blot et spørgsmål om personlig tro, men tillige om etnisk, familiemæssig og politisk loyalitet. Derfor deltog både jødiske og muslimske lærde i synoden, så at problemerne kunne blive belyst fra mange sider.

Det forhindrer dog ikke pavestolen i at føre en selvstændig politik på området, og i et slutkommuniké fra synoden lørdag opfordrede biskopperne Israel til ikke at bruge Bibelen til "at retfærdiggøre uretfærdigheder på forkert grundlag" – en bemærkning, der tog sigte på Israels besættelse af Vestbredden og Gaza. Tilsvarende kom pave Benedikt under den højtidelige messe i Peterskirken, der afsluttede synoden, med en opfordring til de islamiske lande om at garantere religionsfrihed for ikke-muslimer og understregede, at mens nogle stater i Mellemøsten tillader trosfrihed, er "mulighederne for at frit at praktisere religion ofte ret begrænsede."

Der er 14 millioner kristne i Mellemøsten ud af en befolkning på 330 millioner, og de lever under meget forskellige vilkår.

I Irak oplever kristne dagligt trusler om vold, mens nøden i Gaza og på Vestbredden først og fremmest er økonomisk. I Egypten føler de kristne koptere sig behandlet som andenklasses borgere, og selv i Jordan, hvor kristne har rimelige vilkår, er der ingen samvittighedsfrihed. Flere prominente muslimer har beklaget den kristne udvandring fra Mellemøsten, som ifølge den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, er et tab for alle palæstinensere og "bidrager til at skærpe konflikten mellem muslimsk og jødisk ekstremisme". På den anden side vakte den egyptiske jesuit Samir Khalil Samir, der var en af synodens rapportører, allerede før mødet opsigt med en bemærkning om, at kristne skulle forberede sig på et muligt martyrium, i takt med at regeringerne i Mellemøsten viser eftergivenhed over for ekstremisterne.

Med til historien om de kristne i Mellemøsten hører også, at der er grupper, som af forskellige grunde ikke passer helt ind i de historiske kirkestrukturer og derfor ofte overses. Det gælder blandt andre de tre millioner kristne gæstearbejdere fra især Filippinerne og Indien i landene omkring Den Arabiske Golf. Mange af dem arbejder i Saudi-Arabien, hvor de kun kan praktisere deres kristendom i det skjulte, mens andre lever under mildere regimer som i De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Yemen, Qatar og Bahrain. Ifølge den schweiziske biskop Paul Hinder, der fra Emiraterne fører tilsyn med et "bispedømme", der dækker omkring tre millioner kvadratkilometer, er det katekese, der er det allervigtigste, og i et interview med det katolske nyhedsbureau Zenit glædede han sig over, at over 20.000 børn hver weekend går til undervisning i sognene.

Hvad er så frugten af synoden?

Ved afslutningen blev paven forelagt over 40 konkrete forslag til styrkelse af kirkernes forhold, men måske er det væsentligste udbytte, at der er skabt opmærksomhed om de kristne i Mellemøsten, og at kirkeledere fra hele regionen i selskab med fagspecialister har fået mulighed for at mødes og udveksle erfaringer. En konkret tilkendegivelse af, at de kristne mindretal ikke er glemt, fik synodedeltagerne tirsdag i sidste uge, da det blev offentliggjort, at den koptisk-katolske patriark af Alexandria, Antonios Naguib, vil være blandt de 24 nye kardinaler, som paven udnævner den 20. november.

kirke k.dk