Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Besparelser vil gøre friskoler til eliteskoler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besparelser vil gøre friskoler til eliteskoler

Friskoler ender som eliteskoler eller lukker, hvis regeringen gennemfører sine besparelser. Her ses en børnhaveklasse på Bordings Friskole.

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Friskolerne forudser, at regeringens sparekrav vil koste hver femte af dem livet og medføre markant øget forældrebetaling. Dermed vil friskolerne få netop den sociale slagside, de i dag anklages for

Det har aldrig været meningen, at de frie grundskoler i Danmark kun skulle være et tilbud til de særligt udvalgte. Men det kan de blive i fremtiden, når regeringens genopretningspakke, kommunernes skolebesparelser og en reduceret procentsats for statsstøtte påfører skolerne besparelser på adskillige hundrede millioner kroner.

Ifølge Dansk Friskoleforening vil friskolerne blive ramt hårdere af de bebudede besparelser end hidtil antaget. Foreningen havde i går foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg for at forklare politikerne, at forældrebetalingen for et skoleår vil stige fra i dag 14.000 kroner til knap 20.000 kroner, og at mindst 50 ud af de 260 friskoler vil lukke.

"De forældre, som har elever på friskoler i dag, vil gøre meget for, at barnet kan blive, men tilgangen af nye elever vil være vigende," siger Ebbe Liliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening.

Han tilføjer, at friskoler i de store byer kan løse problemet ved at tage flere elever ind i hver klasse, idet de har elever på venteliste. Sådan er vilkårene ikke uden for de store byer, hvor eleverne desuden rammes af, at befordringstilskuddet til friskoleelever med lang vej til skole er sat ned. Derfor vil besparelserne ikke ramme de store privatskoler i byerne med ressourcestærke forældre nær så hårdt som små friskoler i provinsen, hvor forældrene ikke er specielt rige eller veluddannede.

Annonce
"Der har været debat om, hvorvidt frie grundskoler er mest for de rige og veluddannedes børn. De, der mener dét, overfokuserer på hovedstaden. I Udkantsdanmark er det ikke tilfældet," siger Ebbe Liliendal Jørgensen.

Friskolernes advarsel får dog ikke umiddelbart Folketingets Uddannelsesudvalg til at ændre kurs. Efter mødet i går holder udvalgets formand, Rasmus Jarlov (K), fast i, at friskolerne er nødt til at give deres bidrag til at rette op på et samlet stats-underskud på 95 milliarder kroner.

"Jeg tror ikke, de forholdsvis beskedne besparelser får de dommedagsagtige konsekvenser, friskolerne taler om," siger han.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er grundlæggende uenig i, at besparelserne skal hentes på uddannelsesområdet, men i forhold til de frie grundskoler siger hun, at de har "social slagside".

"Derfor vil vi ændre statstilskuddet, så frie grundskoler får et højere tilskud til tosprogede eller special- undervisningselever. Dermed ønsker vi ikke en kvoteordning, men en positiv motivation til at påtage sig socialt ansvar," siger hun.

Hun bakkes op af Jens Jonatan Steen, direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea, som netop har udarbejdet et notat, der konkluderer, at frie grundskoler samlet set har flere børn af veluddannede, ressource-stærke forældre:

"Det er jo eliteskoler allerede i dag. Der er forskel på skolerne, men de har alle en selekteringsmekanisme. De kan si de børn fra, de ikke ønsker at have som elever."

mikkelsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​