Gellerup er mere end hendes adresse

Hun har boet i Gellerup, siden hun var otte år. Har gået i bydelens skole og spillet håndbold i den lokale klub. Og med årene er Gellerupparken blevet hendes livsprojekt. Helle Hansen har i årevis både som frivillig og igennem sit arbejde kæmpet for at ændre Gellerups negative image ved at engagere sig i stribevis af udviklingsprojekter og kaste sig ind i kampen for blandt andet bevarelse af den lokale svømmehal.

I sin egenskab af formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken har Helle Hansen vist mange politikere og andre gæster udefra rundt i bebyggelsen, hvor hun selv voksede op i 1970'erne, dengang der var flest danske navne på dørskiltene.

"Hvis nogen siger, noget ikke kan lade sig gøre, så siger Helle, at det kan det godt. Hun giver ikke op. Hun er en af de største ildsjæle, jeg nogensinde har mødt," lyder karakteristikken fra et af de andre medlemmer af bestyrelsen.

Af uddannelse er Helle Hansen journalist; en vej, hun faktisk valgte, fordi hun i 1980'erne blev stødt over den måde, hvorpå medierne skrev om indvandrerne i Gellerup. I dag er hun ansat som sekretær for Samvirket, der arbejder med den boligsociale indsats i Gellerup og Toveshøj. Men på nedsat tid. Hun passer nemlig også sin mor, som har alzheimer, og som også bor i lejligheden på syvende sal midt i Gellerup.

Politiske planer om at rive noget af bydelen ned har Helle Hansen argumenteret kraftigt imod - det er ikke bygningerne, som skaber problemerne, siger hun. Og med en målrettet indsats til de familier, der har de tungeste problemer, kan man vende udviklingen, mener Helle Hansen.

Hun maler ikke et rosenrødt billede af den bydel, hvor hun har boet i 38 år. Der er problemer, men formanden står stejlt på, at mange af dem, der skoser boligblokkene i det vestlige Århus, aldrig har sat deres ben mellem bygningerne. "Det største problem er, at det øvrige samfund er bange for os i Gellerup," siger hun.

vaaben@k.dk