Frie grundskoler i dobbeltild

På den baggrund mener Dansk Friskoleforening, at den gamle danske friskoletradition, som bygger på enhver lokal forældrekreds? ret til at gå sammen om at oprette skole på egne præmisser, er truet.

Anklagen mod skolerne om at være forbeholdt den økonomiske og uddannelsesmæssige elites børn risikerer ifølge foreningen at blive en selvopfyldende profeti.

"Vi har forståelse for, at alle skal spare. Men vi vil gerne pege på, at vi bliver påført en dobbelt besparelse. Det er voldsomt, at den kommunale besparelse kommer oven i den statslige. Som det er nu, svarer elevsammensætningen på de frie skoler samlet set nogenlunde til folkeskolen, men jeg tror ikke, vi kan opretholde denne balance, hvis de planlagte besparelser gennemføres," siger Dansk Friskoleforenings formand, Ebbe Liliendal Jørgensen.

I går havde han sammen med foreningens informationskonsulent, Maren Skotte, foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg. Men her og på seks lokale folkemøder, foreningen netop har gennemført med i alt 800 deltagere, har det stået klart, at friskolefolket føler sig trængt og at det politiske system er svært at råbe op.

Friskolerne befinder sig i dobbeltild. De befinder sig i den barokke situation, at hver fløj går politisk til angreb på en måde, som kan forventes at gå stik imod deres egen ideologi.

Fra borgerlig side er der et ønske om offentlige besparelser. Det tages i denne omgang i ekstra høj grad fra det offentlige tilskud til den private skolesektor. Derfor kan konsekvensen blive, at det frie valg, det private alternativ, bortfalder.

Fra socialdemokratisk side er angrebet på de frie skoler endnu hårdere, fordi man her ser det som en skoleform for eliten. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har netop foreslået helt at sløjfe statstilskuddet.

"Man kan sige, at det ville være rigtig liberalt, hvis vi ikke fik statstilskud, men det ville kun ganske få skoler kunne gøre. Og med en forældrebetaling på 70.000 kroner om året ville dét i hvert fald blive en eliteskole," siger Ebbe Liliendal Jørgensen, som påpeger, at hvis de frie grundskoler ikke fandtes, skulle kommunerne finde en milliard kroner mere end det sparede friskole-statstilskud til undervisning af de ekstra elever.

Hos Socialdemokraterne og centrum-venstre-tænketanken Cevea er der et klart ønske om at opprioritere folkeskolen og at differentiere statstilskuddet, så frie grundskoler får penge i forhold til, hvor stor en indsats de gør over for for eksempel tosprogede elever, specialundervisningselever eller andre, der kræver ekstra ressourcer.

"Friskolerne siger selv, at de har cirka 10 procent indvandrere som folkeskolen. Men det dækker over, at de enten er ressourcesvage elever koncentreret på enklaveskoler eller for eksempel ressourcestærke franske børn på privatskole," siger Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea.

"Vi mener, at alle skoler skal være brede, givende miljøer, som sikrer, at vi får alle med," siger direktøren.

Han mener, at friskolernes egen betoning af, at de sikrer undervisningen i små lokalsamfund, mere er "en drøm om en skole i Morten Korch-ånd" end varetagelse af elevernes tarv.

"Det er måske rigtigt, at det i kroner og øre ville være dyrere for staten, hvis den skulle betale 100 procent for alle elever i stedet for at nogle forældre bidrager selv. Men der er også en pris i form af manglende sammenhængskraft," siger han.

I Dansk Friskoleforening er der stor undren over, det billede af "enklaveskoler", som netop nu tegnes.

Ebbe Liliendal Jørgensen konstaterer, at såvel folkeskoler som friskoler er forskellige alt efter, hvor de ligger. På Nørrebro er der mange indvandrerbørn og i Hellerup er der mange børn af velhavende og veluddannede, uanset om skolen er kommunal eller delvis forældrebetalt:

"Vi er bare sikre på, at hvis man bor i en lille by og som forældre fremover skal betale 20.000 kroner om året plus et årskort til bussen på 5000 kroner pr. barn, vil færre vælge at sende barnet i friskole."

mikkelsen@k.dk