Skriftens skønhed og dødens grimhed

Endnu en suverænt skrevet bog af Christina Hesselholdt om tankeverdener hos en lille gruppe personer

Christina Hesselholdt: Camilla - og resten af selskabet. 144 sider. 150 kroner. Rosinante.
Christina Hesselholdt: Camilla - og resten af selskabet. 144 sider. 150 kroner. Rosinante.

Christina Hesselholdt er en af de danske forfattere, som for øjeblikket skriver allerbedst. Hendes prosa er levende, lysende, favnende og fascinerende. Den jager af sted efter betydning uden at forhaste sig, og samtidig har den en konstans, som er misundelsesværdig. Den blander det ironiske og det skønne, og forfalder aldrig til det platte eller det forskønnede.

Anledningen til at rose Hesselholdt som stilist er bogen "Camilla - og resten af selskabet", en selvstændig opfølger til "Camilla and the Horse" fra 2008. Den lille gruppe af personer fra første bog går igen i den anden bog ligesom temaerne om kærlighed, venskab og død. Hvor den første bog var delt i to væsensforskellige dele og således var en modig fornyelse af værkbegrebet, er "Camilla - og resten af selskabet" mere ensartet, og dermed en forlængelse af første del af "Camilla and the Horse". Med den nye bog om Camilla og hendes kreds aner man således et projekt fra forfatterens side, måske tilblivelsen af en trilogi.

De 140 sider i bogen er inddelt i ni afsnit af stærkt varierende længde. Fortælleren giver skiftevis stemme til Camilla, Alma, Alwilda, Edward og Kristian. Den sidste person i selskabet, Charles, er syg, og han må derfor nøjes med at blive betragtet udefra. De varierende synsvinkler giver en fragmenteret helhedsoplevelse, hvis samlende moment er den intense skriftliggørelse af personernes tankeverdener. De fem personer har hver deres individuelle synsvinkler, men de adskiller sig ikke fundamentalt fra hinanden. De er forfatterens mentale "selskab", og det er nok ingen tilfældighed, at navnet Camilla deler første og sidste bogstav samt navnets tre stavelser med forfatteren.

I bogens første afsnit sidder Camilla ved Charles? sygeseng. Deres kærlighed er forvandlet fra nutid til fortid, og denne tilstedeværelse af døden midt i livet giver fortællingen en smertelig alvor. Tonen er ikke dyster og aldrig resigneret, snarere eftertænksom og besindig. Mens Charles ligger og stille sygner hen, kan Camilla stadig glæde sig over forårets komme: "jo ældre man bliver, desto højere elsker man tilsyneladende foråret, er det gravens kulde i knoglerne, kærligheden kommer fra". Denne dobbeltbundne tanke om, at forfald og vækst hører tæt sammen, er bærende for bogens holdning.

I et andet afsnit besøger Camilla og Alma en forfatterkongres i Beograd, hvad der kommer stor komik ud af, og i et af bogens sidste afsnit rejser de samme to personer rundt i England for at besøge Virginia Woolfs og Sylvia Plaths hjem. Woolf og Plath begik begge selvmord, så også her er døden et ledemotiv.

Skulle man udpege en inspiration for Hesselholdts fortættede prosa og plotløse fortælling, kunne det være Virginia Woolf. Begge forfattere forener dødsbevidsthed, hverdagsliv og skriveglæde til bøger af fineste art, og mon ikke, at også Christina Hesselholdt bliver læst om mange år og værdsat som en af de bedste forfattere i nyere dansk litteratur?

kultur@k.dk

Christina Hesselholdt: Camilla - og resten af selskabet. 144 sider. 150 kroner. Rosinante