Nuancer forsvinder i Søren Kierkegaardstrid

"Flere steder i forfatter-skabet tager han klart afstand fra den i den kristne tradition undertiden fremsatte påstand, at jøderne var og er særlig skyldige, fordi de fik Guds Søn myrdet," påpeger Cappelørn og henviser til følgende konkrete citat fra 1847:

"Christi Død er Produktet af to Faktorer, og Jødernes Skyld, ligeledes Verdens Ondskab overhovedet constateret. Da Christus var Gud-Mennesket saa kan det at han blev korsfæstet ikke betyde, at Jøderne tilfældigviis den Gang vare demoraliserede, og at Christus saaledes kom, om jeg saa tør sige, i et uheldigt Øieblik. Nei Christi Skjebne er et Evigt, angiver Menneske-Slægtens Vægtfylde, det vil gaae Christus til enhver Tid saa. Christus kan aldrig udtrykke noget Tilfældigt."

Også den fejde, Kierkegaard havde med M.A. Goldschmidt, jøde og redaktør på tidsskriftet Corsaren, har været nævnt i debatten. Men Niels Jørgen Cappelørn savner den tilføjelse, at Kierkegaard selv skrev, at han ikke angreb ham, fordi han var jøde, men på grund af hans - i Kierkegaards øjne - uanstændige synspunkter.

"Og så synes jeg, det er værd at forholde sig til, at hvis Tudvad virkelig mener, at en kristen teologisk kritik af jødedom er lig med antisemitisme, vil enhver religionskritik tilsvarende kunne udlægges som racisme. Også kristnes kritik af islam eller ateisters kritik af kristendom."

Peter Tudvad fastholder, at mange forskere har haft travlt med at undskylde og bagatellisere Kierkegaards ytringer om jøder. Men samtidig bekræfter han, at Kierkegaard også ytrede sig på en måde, hvor jøder helt neutralt ses som mennesker på linje med alle andre. Disse citater er også med i hans bog, forsikrer han.

"Jeg er blevet beskyldt for at tage Kierkegaard-citater ud af en sammenhæng, men har netop bestræbt mig på i min bog at få hele sammenhængen med," siger Peter Tudvad, som fastholder, at den samlede mængde Kierkegaard-citater tegner et billede af både en teologisk kritik af jødedom og en antisemitisme, som kommer til udtryk i form af nedsættende ord om jøderne som folk.

"Jeg mener ikke, de to størrelser er helt adskilt. Min påstand er, at antisemitismen har rødder i den kristne tro og den kristne teologi, at Søren Kierkegaard leverer eksempler på dette, og at det er noget, vi bør forholde os til," siger han og tilføjer:

"Men det er fjolleri at påstå, at jeg dermed sætter lighedstegn mellem religionskritik og racisme. Jeg øver jo selv religionskritik i min bog, idet jeg kritiserer kristne teologer. Men jeg håber ikke, at jeg derfor bliver udlagt som kristenhader."

Peter Tudvad pointerer, at han i sin bog ikke gengiver hemmelige oplysninger, han har fundet i arkiver, men ord, han på linje med alle andre har kunnet læse i Kierkegaards bøger. Han benytter sig ikke af ordet "jødehader". Ordet racist nævnes kun sporadisk i hans bog. Der står heller ikke, at Kierkegaard var "glødende" antisemit, som historikeren Jes Fabricius Møller skrev i gårsdagens Kristeligt Dagblad. Og det er efter hans opfattelse helt misvisende at kæde Kierkegaard sammen med nazisme, idet han var modpol til tre af denne senere strømnings hovedbestanddele:

"Hvis der var noget, Kierkegaard var polemisk imod, var det socialisme, kollektivisme og nationalisme."

For overrabbiner Bent Lexner er oplysningerne om Kierkegaards ytringer om jøder ikke kommet som en overraskelse. Han finder dem ikke sympatiske, men deler Cappelørn og Tudvads vurdering af, at konflikten ikke skal køres for hårdt op.

"Jeg opfatter Kierkegaards ytringer som en del af tidens tegn. Der har jo desværre ofte i historien været en tendes til at se jøder som nogen, man ikke skulle have med at gøre. Hos Kierkegaard ser jeg det mere som en teologisk kritik end egentlig antisemitisme, selvom det ene nok fører det andet med sig," siger de danske jøders overhoved.

Han er enig i, at det er misvisende at kalde Kierkegaard jødehader eller racist.

"At kalde ham antisemit synes jeg også er lidt voldsomt. Men man kan måske sige, at han havde et antisemitisk gen," siger Bent Lexner.

mikkelsen@k.dk