Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Man fejllæser Kierkegaard til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man fejllæser Kierkegaard

I en ny bog, som udkommer den 9. november, beskriver forskeren Peter Tudvad Søren Kierkegaard (billedet) som antisemit eller jødehader. Det synspunkt har skabt debat blandt andre Kierkegaard-kendere.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

antisemitisme | filosofi | Kierkegaard | tudvad | misforståelse
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Når jødedommen tager afstand fra Kristus, som er det afgørende for Kierkegaard, må han råbe op, forklarer Birgit Bertung, mag.art. i filosofi og forfatter til 11 bøger om Søren Kierkegaard

PETER TUDVADS UDTALELSER om Søren Kierkegaard og jøder viser igen, at en biografisk læsning er en misforståelse – indtil det ødelæggende. Det er hans filosofi og teologi, som er interessant.

Den handler overvejende om det åndelige aspekt ved mennesket, og det forhold kan efter hans mening ikke kommunikeres uden på en indirekte måde, for eksempel ved provokationer, ironi eller humor. I modsat fald ville han stå i vejen for læserens egen stillingtagen – og det er dén, han prøver at fremprovokere. En manglende forståelse for denne meddelelsesdialektik er grunden til, at han er blevet beskyldt for alskens "fjendskhed" for eksempel mod selve livet, kvinder, kirker og nu også jøder.

Han skriver for så vidt for at blive misforstået, som Sokrates, og kalder derfor "kvinden" for for eksempel "løgner" og "en griseso", men det viser sig ved nærmere studium, at det er helt relativt og kun gælder de kvinder, som nedvurderer sig selv som uselvstændige eller fødemaskiner – ikke alle de andre.

Anklagerne gælder alle mennesker, der overprioriterer det verdslige – hvilket kan ses af, at de mænd, som gør det samme, kaldes "usle skrællinger og spytteklatte". Så skulle kvindefjendskheden være sat i perspektiv! Ydermere omtales kvinden andre steder som "mere fuldkommen end manden", og så er sagen op til læserne – hvilket er pointen!

Annonce
Tudvads udtalelser om Kierkegaards kristendom som "livslede, lidelse, evighed, jomfruelighed" er igen mislæsninger, fordi der kun fremdrages den ene side af problematikken.

I Kierkegaards bog "Sygdommen til Døden" gøres der nøje rede for, at mennesket er en syntese af legeme og sjæl eller "det timelige" og "det evige", som skal holdes sammen i en "ligevægt". Der er således ikke tale om hverken "livslede", om kun lidelse eller énsidig fokusering på "det evige", som blot betyder "det åndelige". Livet er tvetydigt: lidelse og glæde, men kristenheden overprioriterer "glæden" – så Kierkegaard må opprioritere lidelsen.

Ligeledes er "det seksuelle ikke synden" (jævnfør Kierkegaards bog "Begrebet Angest"), men skal netop integreres i personligheden som en del af det legemlige. Med hensyn til "livslede" sættes der i "Øieblikket" ordene "en dosis" foran, og det forandrer unægtelig sagen, som bliver komisk.

På lignende måde som kvinder og præster kunne det tænkes, at synet på jøderne skulle ses – men ikke helt. Man kan jo ikke være tilhænger af to religioner på samme tid, ikke have to absolutte sandheder, der modsiger hinanden. Derfor må Kierkegaard som kristen tage afstand fra jødedommen – men det er langtfra det samme som at hade alle jøder. Det går på idéerne i jødedommen.

KIERKEGAARD KLANDRER utallige forhold, og det giver en mislæsning, hvis man kun fokuserer på jøder. Han er for eksempel ikke mindre kritisk over for sin samtids kristenhed, idet han kalder biskopper og præster for "menneske-ædere" og "kannibaler". De lever jo fedt af Kristus, og det vil sige, at de fleste af dem overprioriterer det verdslige ligesom kvinder og jøder, i og med jødedommens begreb om familiens og samfundets centrale betydning.

Kierkegaards kritik af jøder i forbindelse med penge kunne ses i denne sammenhæng, idet "verden" for ham er identisk med "egoisme" og dermed penge, som jo styrer verden, men det afhænger af den enkelte jøde.

I øvrigt siger Kierkegaard også i sin bog "Kjerlighedens Gjerninger": "Du skal elske alle mennesker".

Når jødedommen netop tager afstand fra Kristus, som er det afgørende for Kierkegaard, så må han råbe op, men banalt at tage disse udgydelser for pålydende destruerer hele hans idé.

Birgit Bertung,

mag.art. i filosofi og forfatter til 11 bøger om forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi,

Frimestervej 51, 4. tv., København NV

Læs flere artikler om Kierkegaard- forskeren Peter Tudvads kommende bog og synspunkterne deri på k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​