En ny litterær jødefejde er i denne uge brudt ud i lys lue i Danmark næsten 200 år efter den foregående. Fejden drejer sig denne gang om den danske og verdensberømte filosof Søren Kierkegaards syn på jøder og jødedom.

Fejden kommer i kølvandet på et interview, som forfatteren Peter Tudvad gav i Berlingske Tidende søndag den 24. oktober forud for udgivelsen af sin bog "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne". Bogen udkommer den 9. november, der som bekendt er årsdag for den berygtede "Krystal-nat" i 1938, hvor nazister i Tyskland slagtede og myrdede jøder.

I avisinterviewet bruger Tudvad ordet "antisemit" til at beskrive Kierkegaards syn på jøderne, og det har fået en del andre forskere og eksperter i 1800-tallets litteratur og kirkehistorie til at fare i flint.

Det er først og fremmest brugen af ordet antisemit om Kierkegaard, der får mange andre forskere til at se rødt. Ordet er nemlig et moderne begreb, der første gang blev brugt cirka 25 år efter Kierkegaards død. Antisemi-tisme er i øvrigt også et upræcist ord for jødehad, da både jøder og arabere er semitiske folk. Kritikken af Tudvad har derfor gået på, at han på ahistorisk vis dømmer Kierkegaard med en moralsk dom, som kun giver mening med moderne briller på. At være antisemit i dag efter holocaust og Anden Verdenskrig er noget helt andet end det, det var på Kierke-gaards tid.

Flere af Tudvads kritikere peger desuden helt korrekt på, at der må skelnes mellem en legitim teologisk begrundet kritik af jødedom og så det blinde jødehad, som nazister og andre sekulære antisemitter bringer til torvs. Som kristen må man nemlig dogmatisk fastholde, at jødedom ligesom islam reelt er kristusfornægtelse. Jøderne forkastede som bekendt Kristus som deres messias, og det var og er forkert set med kristne øjne.

Man bør alligevel tøve en kende med at afvise Peter Tudvads kritik og påstande helt. At begrebet antisemit er moderne, betyder jo ikke, at fænomenet ikke fandtes, før begrebet blev til. Det vidner den europæiske historie i al sin tydelighed om med dens mange pogromer mod jøder op igennem mange århundreder.

Peter Tudvad er enig i, at der skal skelnes mellem en teologisk funderet kritik af jødedom og så udfald mod jøder som gruppe. Men Tudvads interessante idéhistoriske pointe er, at tingene heller ikke skal skilles helt ad. Kristendommen er en udbryderreligion fra jødedom, og i hele kristenhedens historie har der ligget et latent jødehad, som har sit udgangspunkt i den legitime teologiske kritik. Dette jødehad har historisk set flere gange stukket sit grimme ansigt frem kulminerende med det nazistiske rædselsregime. holm