Fuld adgang til Møllehaves hovedstol

Ny bog går meget tæt på Johannes Møllehave. Netop fordi han har så meget imod sig, har han fået så meget med sig

Den nye bog adskiller sig fra den eksisterende litteratur om Johannes Møllehave ved at være den første egentlige biografi om ham.
Den nye bog adskiller sig fra den eksisterende litteratur om Johannes Møllehave ved at være den første egentlige biografi om ham. Foto: Leif Tuxen.

Mørket som lysets forudsætning. Et mørke, som de færreste af dem, der kender Johannes Møllehave som offentlig person, forbinder med ham. Og de forestiller sig slet ikke, at det fylder så meget, som det gør. Dette mørke møder han med lys.

Dagligt kæmper Møllehave med angst, fortvivlelse og ensomhed - ved at insistere på det positive, ved at omgive sig med mennesker, tiltrække sig opmærksomhed og opnå succes. Han vil sine medmennesker det bedste, men samtidig er han drevet af en personlig nødvendighed. Det udadvendte har det indadvendte som forudsætning. Og tilmed i en sådan grad - forlyder det - at han ikke ville være den Møllehave, danskerne kender og begejstres over, hvis ikke den ukendte Møllehave så at sige havde stået bagved. Hans indre dæmoner, hans manier skaber hans energi.

Med sin nye biografi demonstrerer Ole Sønnichsen, at der er mere at sige om Møllehave. Denne er selv en af kilderne til det portræt, der formes af ham, og for første gang giver han fuld adgang til, hvad kalder sin hovedstol. Og vi kommer meget tæt på.

Også tæt på Møllehaves seksualitet, hans masochisme. Man kan spørge, hvorfor vi skal vide noget om den. Men for Møllehave selv er den side af sagen meget væsentlig, ja, han siger ligefrem, at han ikke kunne skildre sit liv uden at fortælle om masochismen, "for den er en del af grundlaget".

Tilbøjeligeligheden har været et problem for ham. Han følte sig forkert. Mørke og angst var forbundet med det store tabu, hans masochistiske træk, og resulterede i depressioner. Da han endelig i forbindelse med sit og Herdis Møllehaves såkaldt åbne ægteskab blev i stand til at leve "den forkerte" del af sig ud, var det mere end en seksuel forløsning. Han blev befriet for nogle spærringer og kunne nu skrive ting, han ikke havde kunnet skrive før.

Bogen skiller sig endvidere ud fra den eksisterende litteratur om Johannes Møllehave ved at være den første egentlige biografi om ham. Dog ikke en kronologisk af slagsen, men en tematisk komponeret. Noget af stoffet har været bragt i andre sammenhænge, men virker ikke som lutter gentagelser, fordi udgangspunktet er et andet. Derfor læses brudstykkerne også anderledes.

Mange udsagn, fra Møllehave selv, men i høj grad også fra andre, indgår i en kalejdoskopisk helhed. Ole Sønnichsens grundige research betinger dens tyngde. Han har interviewet over 40 personer, nogle fra den nærmeste familie - sønnen Tomas Møllehave bør fremhæves - samt fra Johannes Møllehaves store venskabs- og bekendtskabskreds. Bogens særlige komposition medfører, at vi skal helt frem til side 115, før vi hører om begyndelsen, barndommen, der også var begyndelsen til Møllehaves stadig bevægelse mellem lys og mørke. Lyset, der repræsenteredes af hans mormor, hos hvem han mødte taknemmeligheden og forventningen, og mørket hos hans farmor og far, der begge var tungsindige og indelukkede personer. Møllehave skildres som et "på mange måder underligt barn", der hverken klarede sig godt i skolen eller blandt kammeraterne. Også dengang var det modsætninger, der kendetegnede ham. Han var den indadvendte, men også den meget udadvendte, der allerede i syv-otteårsalderen kunne tryllebinde andre ved at fortælle, hvilket han gjorde med udgangspunkt i sin billedbibel. Ligeledes i barndommen grundlagdes hans uundværlige samliv med kristendommen. "Bibelen er min livsforsikring," sagde han i et citeret interview fra Kristeligt Dagblad i 2007. Han tilføjede, at uden kristendommen havde han begået selvmord.

Mange har været duperede af Møllehaves overmenneskeligt virkende energi. I denne bog fremtræder han som den meget menneskelige, den sårbare, den udsatte. Det bliver han bestemt ikke mindre af. Bevægende er det at møde en mand, der netop fordi han har så meget imod sig, har fået så meget med sig. Det er også en meget underholdende bog, hvor vi får en række af de anekdoter, der altid har den fulgt den generøse, rastløse og distræte mand. Som nu dengang, da Dronningen - der jævnligt var blandt kirkegængerne, mens Møllehave var præst i Virum - tog imod en invitation til at drikke kaffe i den kaotiske og rodede præstebolig. Problemet var bare, at der ingen kaffe var. Heller ikke noget til den manglende kaffe. Så ind til naboen! Familiens hund var åbenbart lige så nervøs som alle de øvrige i huset, så da Dronningen klappede den, besørgede den i stor stil. Hun skreg af grin.

grymer@k.dk

Ole Sønnichsen: Møllehave. Jagten på lyset og kærligheden. 296 sider. 300 kroner. Gyldendal.