Taknemmelighed over en god hånd

Da en af mine venner for nogle år siden mistede sin mand, spurgte jeg: "Hvordan bærer du dig ad med altid at møde os med et smil, når du har haft så stort et tab?". Hendes svar var: "Det kunne jeg heller ikke, hvis ikke jeg hver morgen sagde: ?Tak, Jesus, for den hjælp, du giver mig i dag?." Så nu begynder jeg også hver dag med den samme takkebøn. Han har aldrig svigtet. Når vi takker, åbner vi op for at kunne modtage. Man har brug for mennesker at være sammen med. Noget, man kan være optaget af, noget godt at læse eller lytte til, eventuelt arbejde i en genbrugsforretning.

Da jeg mistede min ældste datter for snart længe siden, valgte jeg at tænke på alle de gode minder fra hendes tid. Det samme valg har jeg gjort efter tabet af en elsket ægtefælle. Da min yngste søn fik en sygdom i sit bevægelsesapparat, opmuntrede jeg ham til at se det, han kunne være glad for. Nu glæder han sig over den omsorg og gode pleje, han får. Det er ikke af egen kraft, men med den hjælp, som Gud giver fra dag til dag. Den er for alle, der vil åbne op og tage imod.

Venlig hilsen Irene

Kære Irene

Tak for din beskrivelse af vigtige erfaringer, efter at du har mistet din gode ægtefælle og livsven. Det er godt at høre, at I havde mange værdifulde år sammen, og at du tænker tilbage på gode hverdagsstunder. Specielt er det fint at læse sætningen om, at han ofte tog din hånd i sin. En almindelig hverdagsepisode kan nogen måske tænke, men ikke desto mindre kan det være en handling, der gør så godt, og som sætter langvarige spor i et andet menneske. Måske kan sådanne kærlige hænder mærkes næsten fysisk lang tid efter, og tanken om en sådan hånd kan varme i sindet i mange år. Måske skal alle vi, der læser dit brev, tænke på, hvor vigtigt det er at trykke en andens hånd på helt almindelige hverdage, mens vi har livet og hinanden. Pludselig er der en dag, hvor vi ikke kan gribe efter andres hænder mere. Selv for mennesker, der har levet sammen i mange år, er gode, varme håndtryk ikke altid en selvfølge. Og da kan sorgen over at have mistet og sorgen over de få håndtryk, man fik undervejs, let komme til at fylde.

Tak også for din beretning om de håndtryk, du har oplevet fra din Gud. Måske er der en sammenhæng mellem trygheden i din mands hånd og den hånd, du har fået lov at mærke fra Ham? Det er en stor styrke at vide sig i en større hånd, når nye hverdage skal erobres alene. Det er opmuntrende at læse om den hjælp, du erfarer gennem din forankrede tro og om den konkrete måde, du har oplevet at blive styrket på efter din mands død. Med de mange vanskelige ting i dit liv, som du nævner omkring sorg og tab hos dine kære, har du ellers haft god grund til at bekymre dig og miste modet. Måske har det, at du har været elsket af en anden i så mange år, bidraget til et positivt blik på livet, selv når det er barskt. Og måske er du også fra Vor Herres hånd blevet udstyret med den evne, som fastholder det gode midt i det sorgfulde. Det er en stor gave.

Vi har også lyst til at minde om, at der er mennesker, som ligesom dig har troen på Gud som deres vigtige livsværdi, og som af hjertet ønsker at kunne møde livets tab og udfordringer med livsmod og et positivt syn, som alligevel må erfare, hvor svært det kan være. Nogle får endda i tillæg depressive reaktioner og håbløse tanker eller bekymringer som ledsager, når tab og sygdom banker på. Da kan byrden blive svær at bære. For i en sådan situation kan de måske komme til at tænke, at Gud har forladt dem, eller at deres tro ikke er stor nok. Derfor kan det være vigtigt at understrege, at lige så meget som det er sandt, at troen og taknemmeligheden til Gud er en styrke, og at vi kan åbne os for den, lige så sandt er det, at vores menneskelige reaktioner ikke er målestok for troens kvalitet eller Guds nærvær. Bibelen nævner adskillige steder, at hans kærlige blik og omsorg også er rettet mod dem, der er modløse, sorgfulde, og som ikke kan finde vej. Er man blandt dem, har man lov til at kalde på Gud og vide, at selvom man ikke altid kan fange det og fastholde det, så ved Vor Herre, hvad det vil sige at være menneske med glæde og mod, men også med sorg og fortvivlelse, og når håbet er svært at få øje på.

Når vi læser dit brev, kommer vi til at tænke på, at der er en rigdom i at kunne salmevers, sangstrofer og vers fra Bibelen, som så at sige kan "dukke frem", når man trænger til det. Det kan måske inspirere vore læsere til at samle sig gode forråd i deres liv ved at synge, lytte og læse gode ord, som kan lagres i sind og tanke og som kan vise sig at blive til hjælp og trøst på helt andre tidspunkter i ens liv. For sig selv eller ved gode samvær med andre i alle aldre.

Mange hilsener