Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Peter Tudvad: Læs nu bogen først til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Tudvad: Læs nu bogen først

I en ny bog, som udkommer den 9. november, beskriver forskeren Peter Tudvad Søren Kierkegaard (billedet) som antisemit eller jødehader. Det synspunkt har skabt debat blandt andre Kierkegaard-kendere.

- Scanpix

Emneord for denne artikel

Søren Kierkegaard | antisemitisme | Peter Tudvad
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Selvom bogen om Søren Kierkegaard og antisemitismen ikke er udkommet endnu, holder kritikerne sig ikke tilbage, skriver bogens forfatter Peter Tudvad

VAR DER ATOMER før det periodiske system? Eksisterede tyrannosaurus rex, før den blev behørigt klassificeret? Kunne man være antisemit, før antisemitismen blev et gangbart begreb omkring 1860?

Sådanne spørgsmål kan godt tage sig en smule malplacerede ud, men er ikke desto mindre ganske relevante at stille i disse dage. Anledningen er min kommende bog, "Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne". Heri gør jeg grundigt rede for Kierkegaards og hans samtids forhold til jøder og jødedom og konkluderer, at han vitterligt var (eller blev) antisemit.

Men vagt i gevær, råber historikeren Jes Fabricius Møller den 27. oktober i Kristeligt Dagblad: "En af de første grunde til at være skeptisk over for Tudvads varslede konklusion er, at antisemitismen som begreb først blev til en snes år efter Kierkegaards død." Møller sigter til publicisten Wilhelm Marrs kampskrift "Der Weg zum Siege des Germanenthums über das Judenthum", der udkom i 1880. Og Kierkegaard døde allerede i 1855, så hvordan søren skulle han være antisemit?

Annonce
"TUDVAD ER KENDT for at være grundig, men også for at servere sine synspunkter i skarp sovs," advarer Møller også. Jeg takker for såvel ros som ris, men skal her spare Møller for sovsen og blot forklare ham, at jeg i min bog beskriver antisemitismen som fænomen og ikke som begreb. At den som begreb først hører en senere tid end Kierkegaards tid, betyder i sagens natur ikke, at den som fænomen ikke har været til før.

Det synes ikke desto mindre at være Møllers opfattelse. Og det er vel så årsagen til, at han disker op med en lang smøre om, hvad H.L. Martensen skriver om jøderne i bogen "Den christelige Ethik", der til alt held for Møller udkom omtrent samtidig med Marrs kampskrift.

Møller konstaterer, at Kierkegaard af diverse formelle grunde ikke kan have delt Martensens kritik af jøderne. Og det indrømmer jeg gladeligt, men beder så Møller oplyse mig, hvilken relevans det har for forståelsen af den kritik af jøderne, som Kierkegaard førte i felten, og som jeg dokumenterer i min bog?

NU KAN MØLLER selvfølgelig dårligt svare, al den stund min bog først udkommer den 9. november. Det synes dog hverken at genere ham eller mine mange andre kritikere, der står i kø for at oplyse mig – ikke blot om, hvad Kierkegaard eller andre har sagt og gjort, men sandelig også om, hvad jeg selv skulle have ytret.

Således klandrer Møller mig for at have kaldt Kierkegaard for en "glødende antisemit". Det har jeg aldrig gjort, selvom der sikkert er en og anden journalist eller redaktionssekretær, der i en rubrik har påstået det. Herren give mig tålmodighed til at bære byrden af mine kritikeres utålmodighed.

Peter Tudvad er forfatter og klummeskribent bosat i Berlin
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Stor ståhej for ingenting.

monitor2, publiceret d.29/10 15:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Peter Tudvad: Læs nu bogen først
Det er naturligvis korrekt – og elementært - som Peter Tudvad påpeger, at man må skelne mellem anti-semitisme som fænomen og som begreb. Begreber er jo blot menneskeskabte tankekonstruktioner, vi anvender for at kunne orientere os i den virkelige verden.

Paradoksalt nok kan man argumentere for, at de første tegn på anti-semitisme forekommer blandt jøderne selv. Jeg tænker her på forskellige steder i det nye testamente, hvor beskrivelsen af Pilatus som en nærmest neutral og forsonlig person (Matt. 27,24-25, Mark. 15,10, Luk 23,22-24) står i skærende kontrast til beskrivelsen af ham i andre samtidige antikke skrifter, hvor han beskrives som en hensynsløs, voldelig og korrupt statholder, der gang på gang provokerede jøderne til opstand.

Man kan ikke udelukke, at de første omvendte jøder, de såkaldte jødekristne, kunne have en interesse i at skildre Pilatus som en rar og venlig mand, fordi skylden for Jesu korsfæstelse derved alene kunne lægges på det jødiske præsteskab. I moderne tid kender vi også eksempler på, at jøder undertiden hører til blandt de skarpeste kritikere af jødedommen, fx den franske filosof Simone Weil.

Men problemet er vel, at ordet anti-semitisme siden anden verdenskrig på grund af nazisternes grusomheder i dag har fået en endnu mere negativ valør, hvilket giver sig udslag i, at kritik af jøder og jødedom ofte i dag uden videre – og tit med urette - sidestilles med anti-semitisme. Det er en tendens, man i vor tid ser ikke mindst den israelske højrefløj forsøger at udnytte til egen fordel, når de kritiseres for deres bosættelsespolitik og andre forhold, der forhindrer dem i at komme igennem med deres politiske ønsker på bekostning af palæstinenserne.

Man kan med andre ord konstatere, at kristendom og politik lige fra begyndelsen og til i dag har været og er filtret grundigt ind i hinanden. At Søren Kierkegaard viste tegn på det, vi i dag betegner som anti-semitisme, anfægter jo ikke værdien og gyldigheden af hans værker. Så skulle vi jo også kassere Luther. Det viser jo blot, at disse mennesker var sammensatte og ikke-ufejlbarlige personligheder. Der er ingen grund til at gøre stor ståhej i den anledning.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​