Dansk Folkeparti bekæmper islam. Det slog partiformand Pia Kjærsgaard i går fast i flere interviews.

Det er dermed ikke længere en kamp mod islamisme eller radikale udgaver af islam. Fjenden er islam som sådan.

Med det budskab distancerer partiet sig markant i værdidebatten til Folketingets øvrige partier, som alle mener, at man må skelne mellem de forskellige fortolkninger af islam.

Men er det et nyt budskab? For to år siden måtte gruppeformand Kristian Thulesen Dahl undskylde, at han havde sagt, at partiet "på lange stræk er antimuslimsk". Det havde han gjort som en reaktion på, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i en kronik indirekte kaldte DF'ere for fanatiske antimuslimer.

Dengang gjorde ledende partifolk en del ud af at understrege, at man skelnede mellem islam og islamisme, og at man bestemt ikke havde noget imod den enkelte muslim.

I dag forklarer for eksempel udenrigsordfører Søren Espersen, at han ikke længere kan se den "Berlinmur" mellem islam og islamisme, som han tidligere mente, der var.

"Det er en erkendelse, jeg gradvis har fået, at det smelter sammen. Man kan ikke adskille det religiøse fra det politiske i islam. Derfor har jeg ikke noget imod muslimer, de kan være flinke nok. Ligesom jeg jo godt kan mene, at Frank Aaen (Enh.) er en flink fyr, selvom jeg er imod kommunismen," siger Søren Espersen.

Man skal altså skelne mellem ordene antiislamisme, antiislamisk og antimuslimsk for at forstå Dansk Folkepartis holdning. Partiet er i dag imod religionen, uanset om det hedder islam eller islamisme, men man har ikke noget imod muslimer.