Kalkmalerierne er Danmarks største billedskat

Middelalderens kalkmalerier udgør uden sammeligning Danmarks største billedskat, og engang har den været endnu større. Ifølge konservator Kirsten Trampedach har formentlig næsten alle danske middelalderkirker på et eller andet tidspunkt været dekoreret med kalkmalerier, og i nogle kirker har man fundet tre-fire kalkmalerier oven på hinanden.

I dag har Nationalmuseet kendskab til omkring 650 kirkers kalkmalerier, og hvert år findes der nye, gemt under senere tiders kalklag. Men langtfra alle hentes frem.

"I mange tilfælde anbefaler vi, at kalkmalerierne tildækkes, efter at vi har fået dem registreret," forklarer Kirsten Trampedach.

Årsagen kan være bevaringshensyn, men også hensynet til kommende generationer, påpeger museumsinspektør Sissel F. Plathe:

"De skal også have lov til at glæde sig over den fuldstændig fantastiske oplevelse, det er at stå over for et nyafdækket kalkmaleri, som ikke er blevet rørt i århundreder, og hvor farveintensiteten er helt overvældende, fordi farverne har været beskyttet og ikke er blevet bleget af lyset. De oprindelige farver i vores kalkmalerier har jo været meget stærke."

Interessen for de danske kalkmalerier blev vakt i midten af 1800-tallet, hvor der blev fremdraget romanske kalkmalerier i flere sjællandske kirker. Nationalmuseet har kendskab til et halvt hundrede værksteder, som over en periode på 700 år skabte kirkernes kalkmalede billedskat.

De tidligste kalkmalerier går tilbage til 1000-tallets slutning, de yngste blev malet i rokokotiden omkring 1775, og de er malet på enten en våd eller tør malebund med jordfarver, hovedsagelig gul og rød okker samt trækulssort. Desuden anvendtes den orange mønje, som med tiden ændrede sig til en mørkebrun eller sort farve, og i mindre omfang blåt og grønt.

Fugt, varme og smuds er de tre store fjender, som hver for sig eller i kombination er skyld i, at kalkmalerierne i kirkerne løbende nedbrydes og risikerer at gå helt tabt, hvis der ikke gribes ind.

Kirkernes opvarmning, som man har haft siden midten af 1800-tallet, har medført, at nedbrydningen af kalkmalerierne har taget fart i nyere tid.

Nationalmuseet anbefaler derfor menighedsrådene at tænke nøje over varmeanlæggenes type, placering og anvendelse, og at der ikke anbringes varmekilder i umiddelbar nærhed af kalkmalerier. Det samme gør sig gældende for brugen af levende lys i kirkerummene.

steens@k.dk