“De skal jo reddes, før de dratter af kirkevæggen”

Registreringen omfatter såvel kalkmaleriernes bevaringsmæssige tilstand som deres kunstneriske og kulturhistoriske værdi. Første etape dokumenterede, at de gamle kalkmalerier i flere kirker var i en så miserabel tilstand, at det var sidste udkald, hvis de skulle reddes. En akut restaurering var påkrævet i 22 kirker. Hertil kom 108 kirker, hvis kalkmalerier også var behandlingskrævende og endnu flere "muligt behandlingskrævende". Kun i godt 90 af de 327 kirker var de gamle kalkmaleriers tilstand tilfredsstillende.

Kirsten Trampedach:

"Vi har i mange år haft ønske om at få dette overblik, som registreringen nu giver os, og som for første gang gør det muligt at anbefale, hvilke kirkers kalkmalerier der har størst behov for istandsættelse ud fra en samlet bevaringsmæssig og kulturhistorisk vurdering. Det har da også helt klart haft den positive effekt, at pengene nu kanaliseres til de mest truede af vore kalkmalerier, som kræver en akut restaurering, hvis de ikke skal gå til."

Efter registreringen er der for næsten halvdelen af de 22 akutte tilfælde sat gang i indledende forundersøgelser eller egentlige restaureringer. Af igangværende sager kan nævnes forundersøgelse i Møgeltønder Kirke og restaurering i Sanderum Kirke på Fyn. I Kippinge Kirke på Falster skal der udføres en forundersøgelse i november. En restaurering i Ribe Domkirke sættes i gang i 2011.

Det store registreringsprojekt er blevet muligt takket være penge fra Augustinus Fonden, der har betalt alle udgifterne.

Som det allerede er sket med første delprojekt, vil også resultatet af anden del af registreringen blive lagt ud på internettet. Her kan man på adressen kalkmaleriinfo.natmus.dk klikke sig frem til de enkelte kirker og deres kalkmaleriers fysiske tilstand og kunstneriske og kulturhistoriske værdi. Kirsten Trampedach har været rundt i kirkerne for at vurdere bevaringstilstanden, mens Sissel F. Plathe tager sig af den kulturhistoriske vurdering. Denne prioritering bestemmes blandt andet af, om der er tale om sjældne motiver eller de mere gængse. Som oftest fortæller billederne om Kristi liv og lidelseshistorie.

En af de kirker, der i motivvalget skiller sig afgørende ud, er Ørsted Kirke ved Glamsberg på Vestfyn. Kalkmalerierne her er fra begyndelsen af 1300-tallet, og de 700 år, der siden er gået, har slidt på dem, så de oprindelig kraftige farver nu er afbleget, og indsættelse af et nyt vindue og andre forandringer, der gennem tiden er sket med kirken, har ødelagt en del af billederne. Men set fra fagfolkenes side er kalkmalerierne her noget ganske særligt.

"De er helt unikke," mener Sissel F. Plathe, mens hun og Kirsten Trampedach viser rundt og med stor entusiasme fortæller og fortaber sig i de gamle billeders interessante detaljer. Kalkmalerierne i Ørsted Kirke blev fundet frem af kalklagene for 40-50 år siden, og endnu flere er afdækket inden for de seneste 10 år. De breder sig over skib og kor, og faktisk ved man ikke rigtig, hvad alle forestiller. Det gør dem ikke mindre interessante i Plathes øjne.

"Vi kan se, at dér rider nogle ryttere parvis, så det er sikkert et optog, og dér er en jagtscene og en kronet person, men præcis hvad billedet fortæller, har vi endnu ikke fundet ud af," forklarer hun om et af kalkmalerierne. Ligeledes har man heller ikke fået tydet kalkmaleriet på østvæggen i kirkens kor, hvor der blandt andet kan skimtes et vikingeskib med soldater, en kvinde, der vinker farvel, og en bygning med tårne. Måske er det en korsfarerhistorie, måske legenden om Tristan og Isolde, der har inspireret maleren.

På korets nordvæg er malet dommedag, hvor den sejrende Kristus sidder med straffens og nådens sværd, men det er spejlvendt i forhold til det normale, formentlig fordi de fordømte ikke skulle pege op mod alteret. Maleriet er nænsomt restaureret, så man stadig kan se, hvordan kalkmaleren har tegnet motivet op med røde streger, inden de øvrige farver er kommet på.

"Billedet var utrolig skrøbeligt, da det blev fundet, så det har krævet en del restaureringsarbejde," fortæller Kirsten Trampedach, men samtidig har man været tilbageholdende med farveretouchering, som man er det ved restaureringer i dag. I gamle dage var holdningen anderledes. Da gik konservatorerne mere hårdhændet frem.

"Hver tid gør det efter bedste evne, og det er et område, hvor vi gennem årene har flyttet os rigtig meget," siger Sissel F. Plathe

På dommedagsbilledet sidder den sejrende Kristus på sin himmelske kongestol, og på begge sider af ham står engle med marterredskaberne. En hårdhændet restaurering, hvor man uden videre blot ville have lagt nye farvelag på, ville her have ødelagt den interessante detalje, der nu fortsat kan ses på billedet, nemlig at den middelalderlige kalkmaler oprindelig har udstyret en engel med tre nagler, men at det blev rettet til fire i den færdige version.

"Billedet er malet midt i en brydningstid. Tidligere malede man Jesus med fire naglegab, men Laterankoncilet fandt i 1215 frem til, at Jesus var blevet korsfæstet med tre nagler. Det har kalkmaleren vidst og tegnet sit billede efter, men har så bagefter måttet rette det til fire, måske fordi bestilleren hyldede en mere konservativ teologi. På den måde kan man ved at studere detaljerne læse nogle af tankerne bag ved fremstillingen af et billede, og det ville være gået tabt, hvis man havde restaureret for hårdt," siger Sissel F. Plathe.

steens@k.dk