Halloween i sneørkenen

Halloween oplevede jeg første gang blandt eskimoerne i Nordøstcanada.

Kystbyens politi brugte halloween til imagepleje. Politifamilien havde indkøbt 150 plader chokolade til de udklædte, når de ringede på og lovede (politiet ?) al landsens ulykker, hvis de ikke fik slik. Politiet skabte den goodwill hos børnene, det ofte kneb med hos de voksne.

Kirken fejrede også halloween. Et år inviterede kirken alle børn under 10 år til halloweenparty. Prisen for den bedste halloweenudklædning tilfaldt en "indianer", der vandt over såvel de let opdrivelige spøgelser, rockere, bankrøvere, prinsesser som præsten, der var udklædt som bandit.

Halloweenfesten blev indledt med festlige græskarviser om the Great Pumpkin, den store græskarmand, der på allehelgensaftenen måske kommer til byen.

Ingen af de 429 indbyggere havde nogensinde lokalt set et græskar, men vi havde mange tegninger af småuhyggelige græskarfigurer med udborede øjne, næse og mund. En stor succes var medarbejdernes popcorn, der forsvandt, som om de var blevet ramt af en gebommerlig snehyler.

Efter nogle sange, en børneprædiken om en ulykkelig prinsesse, der blev glad igen, samt fælles fadervor var den kirkelige halloweenfest forbi. Kirkemedarbejderne sank udmattede sammen. Ud i mørket løb glade konger, prinsesser, røvere, rockere, spøgelser og Walt Disney-figurer. Om natten drømte de måske om den store græskarmand, der skuffede os i år, og som måske ville indfinde sig næste år!

Poul Erik Bechmann,

Kalundborg,

tidligere Canada-præst