Selv lang tid efter sin død har præsten og teologen N.F.S. Grundtvig så stor sympati hos sine nulevende kolleger i folkekirken, at næsten halvdelen af dem gerne bruger hans navn som betegnelse for deres kirkelige ståsted. 10 procent siger, de er missionske, og syv procent føler sig bedst repræsenteret af den tidehverske betegnelse.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt 1040 præster, som ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Peter Fischer-Nielsen har foretaget. Undersøgelsen viser også, at de gamle betegnelser for de store kirkelige retninger herhjemme stadig bruges, når man skal beskrive sit kirkelige ståsted, men måske ikke på helt så entydig en måde som tidligere, understreger han.

"Det grundtvigske er en meget bred kategori, som rummer mange holdninger og teologier. Men det anses af mange præster for at være et godt "brand", hvis værdier man gerne overtager. I dag bruges de forskellige båse mest ud fra den enkelte præsts egen forståelse af, hvad de indeholder, uden at man nødvendigvis abonnerer på en meget bestemt teologisk opfattelse. Den enkelte kategori kan indeholde mange forskellige elementer, som går på kryds og tværs af de gængse opfattelser," siger Peter Fischer-Nielsen.

Netop i denne weekend holder foreningen Grundtvigsk Forum årsmøde i Vartov i København. Formand, tidligere friskoleleder Torsten Johannessen er helt med på, at "grundtvigsk" i dag er en bred betegnelse.

"Det ligger i det grundtvigske univers, at man kan være grundtvigsk på flere forskellige måder. Det svinger meget fra person til person, hvilke sider af forfatterskabet der fænger. Sådan skal det være," siger Torsten Johannessen.