Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Far, mor, børn - og spejder til din ven.
Far, mor, børn - og spejder
Fire-årige Niels fra Albertslund og lillesøster Johanne på knap et år går til spejder sammen med deres forældre, Karen Sverrild Jørgensen og Thomas Sverrild Jørgensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.
-
Stop, mor, siger Niels på fire år, når han får øje på et stykke efterladt chokoladepapir i grøftekanten. Efter at have været til familiespejder ved Niels nemlig alt om skovsvin og kan ikke cykle forbi det mindste cigaretskod uden at bede sin mor om at samle det op
Første gang Niels på fire år drog af sted med sine forældre og lillesøster Johanne på ni måneder til familiespejder i Albertslund ved Vestskoven uden for København, vidste hverken han eller hans forældre meget om spejderlivet.
"Jeg blev overrasket over, at vi skulle begynde med at hejse flag og synge en sang," fortæller Niels' og Johannes far, Thomas Sverrild Lorentzen, om det første spejdermøde.
Til gengæld glædede familien sig til at opleve et aktivt udeliv, og den forventning fik de til fulde indfriet. Fædrene blev efter kort tid sendt ud på skovstierne med børnene på skattejagt efter bestemte blade på et lamineret kort.
Ude i skoven fandt de et shelter, som egnede sig udmærket til at lege bukkebruse på, og da de kom tilbage, fik Niels og de andre børn hver et æble, de skulle udhule. Hullet blev stoppet med sukker og rosiner, og æblerne blev bagt over bål. Uhm, det smagte, syntes Niels, og allerede på vejen hjem spurgte han, hvornår de skulle af sted igen.
Annonce
Det fortæller Niels' far, Thomas Sverrild Lorentzen, 31 år og elektronikingeniør, der lige nu holder et vågent øje med den sovende Johanne, som han er på barsel med. Sammen med resten af familien har de gået til familiespejder i Albertslund siden marts. Familien kommer der af to årsager, fortæller Thomas Sverrild Lorentzen:
"For det første var vi næsten lige flyttet til Brøndby efter at have boet på Amager i en årrække, og vi tænkte, at det kunne være en god lejlighed til at møde andre børnefamilier. For det andet er det en rigtig god måde at lære vores børn – og især Niels – at komme ud og bruge naturen på," forklarer han.
"Jeg blev overrasket over, at vi skulle begynde med at hejse flag og synge en sang," fortæller Niels' og Johannes far, Thomas Sverrild Lorentzen, om det første spejdermøde.
Til gengæld glædede familien sig til at opleve et aktivt udeliv, og den forventning fik de til fulde indfriet. Fædrene blev efter kort tid sendt ud på skovstierne med børnene på skattejagt efter bestemte blade på et lamineret kort.
Ude i skoven fandt de et shelter, som egnede sig udmærket til at lege bukkebruse på, og da de kom tilbage, fik Niels og de andre børn hver et æble, de skulle udhule. Hullet blev stoppet med sukker og rosiner, og æblerne blev bagt over bål. Uhm, det smagte, syntes Niels, og allerede på vejen hjem spurgte han, hvornår de skulle af sted igen.
"For det første var vi næsten lige flyttet til Brøndby efter at have boet på Amager i en årrække, og vi tænkte, at det kunne være en god lejlighed til at møde andre børnefamilier. For det andet er det en rigtig god måde at lære vores børn – og især Niels – at komme ud og bruge naturen på," forklarer han.
Niels' og Johannes mor, Karen Sverrild Jørgensen på 32 år, er forstkandidat (det, der tidligere hed skovrider, red.), og begge forældre sætter stor pris på en gåtur i skoven og nyder at komme i haven. Men som Thomas siger:
"Vi finder ikke selv lige på en leg ude i skoven, og det er klart sjovere for en gut på fire at gå til spejder, end det er at gå en tur."
Der er også et mere lavpraktisk argument for at gå til familiespejder. Hvis ikke det var skemalagt, at familien skulle i skoven i halvanden time hver anden søndag, ville de ikke komme af sted. Sådan gik det for eksempel med intentionen om at komme i svømmehallen, fortæller Thomas grinende og forklarer, at familien stort set ikke har været i svømmehallen, siden Niels stoppede med at gå til svømning.
Det lå ellers ikke i kortene, at Niels skulle begynde som spejder. Ingen af forældrene er selv spejdere, omend Karen kortvarigt forsøgte sig med spejderlivet som barn i Jylland. Familiens viden om spejderbevægelsen og spejdernes værdier kunne også ligge på et meget lille sted, inden de startede, til gengæld trak forventningen om et udendørsliv.
"Vi havde en klar forventning om at være meget ude," fortæller Thomas Sverrild Lorentzen, "og det er vi også, uanset om det er jul, eller det regner. For os er det det vigtigste."
For Niels er den ting, der har gjort størst indtryk, dog nok historien om skovsvinet. Spejderlederne fortalte i anledning af Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsdag historien om skovsvinet, der efterlod så meget affald i skoven, at grisen til sidst ikke kunne lide at komme i skoven, fordi den var fyldt med pizzabakker og sodavandsflasker.
Niels og de 17 andre børn i alderen tre til seks år i spejdergruppen slugte historien råt og var stærkt optaget af at samle skrald. Lige siden har Niels udpeget alt fra cigaretskodder til papirstumper i vejkanten på sin vej hjem fra børnehave.
"Det er sødt, men selvfølgelig ikke lige praktisk at stoppe for hver 200 meter," griner Thomas Sverrild Lorentzen.
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
