Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Spejdere, stammefællesskaber og skumfiduser til din ven.
Spejdere, stammefællesskaber og skumfiduser
Flere og flere småbørnsfamilier vælger at starte til familiespejder for at få flere fælles oplevelser omkring et aktivt udeliv. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.
-
Flere og flere småbørnsfamilier vælger at starte til familiespejder for at få flere fælles oplevelser omkring et aktivt udeliv. Det er et udtryk for, at vi i stigende grad søger autenticitet og mening i naturen og finder mening i nye stammefællesskaber, siger sociolog
Flere og flere små børn på bare tre-fire år lærer at sige "tjikkerlikker-tjikkerlikker-tjav-tjav-tjav", lave bål og kende forskel på forskellige insekter, blomster og træer. De gør det sammen med deres forældre, de gør det over hele landet, og konceptet hedder familiespejd.
Et koncept, der er begyndt i det små for syv år siden, men som nu knopskyder gevaldigt. I Det Danske Spejderkorps vurderer Peter Erkmann, gruppeleder af Køgespejderne og initiativtager til en af de første familiespejdergrupper, at over 50 ud af de 470 lokalgrupper tilbyder familiespejd, og at interessen er stærkt stigende.
Hos KFUM-spejderne ser billedet lige sådan ud. Kommunikationsmedarbejder Louise Vestergaard anslår, at omkring 40 af deres 500 grupper i dag kører familiespejderhold, og at de fleste er dem er oprettet inden for det seneste år.
Normalt begynder man til spejder som seksårig og kommer uden sine forældre. Til familiespejd kommer man med sine forældre og eventuelt yngre søskende og laver aktiviteter, som primært er målrettet de tre-seksårige, men som reelt rummer de nul-seksårige.
Annonce
"Det er en måde at være udenfor på i en spejderrelateret sammenhæng," siger Susanne Ellebjerg, spejderleder ved familiespejderne i Albertslund, og tilføjer, at der altid er et element af læring.
En af aktiviteterne til familiespejder kan for eksempel være at lege naturdetektiver, hvor opgaven lyder "Find noget, der er slimet" eller "Find noget, der lugter godt". Det kan også være at tage på fisketur, lave kastanjedyr eller stege skumfiduser over bål.
Et koncept, der er begyndt i det små for syv år siden, men som nu knopskyder gevaldigt. I Det Danske Spejderkorps vurderer Peter Erkmann, gruppeleder af Køgespejderne og initiativtager til en af de første familiespejdergrupper, at over 50 ud af de 470 lokalgrupper tilbyder familiespejd, og at interessen er stærkt stigende.
Hos KFUM-spejderne ser billedet lige sådan ud. Kommunikationsmedarbejder Louise Vestergaard anslår, at omkring 40 af deres 500 grupper i dag kører familiespejderhold, og at de fleste er dem er oprettet inden for det seneste år.
Normalt begynder man til spejder som seksårig og kommer uden sine forældre. Til familiespejd kommer man med sine forældre og eventuelt yngre søskende og laver aktiviteter, som primært er målrettet de tre-seksårige, men som reelt rummer de nul-seksårige.
En af aktiviteterne til familiespejder kan for eksempel være at lege naturdetektiver, hvor opgaven lyder "Find noget, der er slimet" eller "Find noget, der lugter godt". Det kan også være at tage på fisketur, lave kastanjedyr eller stege skumfiduser over bål.
Idéen om familiespejd er som med så meget andet i spejderbevægelsen opstået nedefra. I Det Danske Spejderkorps var det Peter Erkmann fra Køge-spejderne, der havde et meget konkret problem.
"Min datter på syv år gik til spejder, og lillesøster på fire år kunne ikke se det retfærdige i, at hun ikke også måtte," fortæller han om etableringen af det første familiespejdhold for små syv år siden.
Hovedformålet var at tilbyde børnefamilier nogle fælles oplevelser ude i naturen og på den måde introducere dem til spejderlivet.
"Det kan være svært at forklare mennesker, der ikke selv har været spejdere, hvad spejder er, men her prøver de det selv to timer hver anden søndag," siger Peter Erkmann.
Han oplever, at mange af de små spejdere fortsætter som spejdere i deres unge liv, og at flere af forældrene ender med at blive frivillige ledere.
Den øgede interesse for familiespejd er udtryk for en generel tendens hos spejderne. Der er allerede og vil i de kommende år være endnu mere fokus på kernen i spejderarbejdet – nemlig udfordrende naturoplevelser.
"Vi vil i fremtiden have endnu mere fokus på at tilbyde ?adventure-spejd?, som vi kalder det, for de lidt ældre børn og unge. Det er der en stor interesse for, og naturen er en glimrende ramme at udfordre vores børn og unge i," siger generalsekretær Mads Kolte-Olsen ved Det Danske Spejderkorps.
Danskernes interesse for udeliv smitter af på salget af friluftstøj og friluftsudstyr. Det mærker de for eksempel hos kædebutikken Spejder Sport. Her fortæller direktør John Lange, at de igen i år mærker salgsfremgang på friluftstøj og udstyr, og at Spejder Sport åbner flere butikker i disse år.
"Danskerne køber telte og udstyr til bål, for eksempel stativer, så man kan varme kakao over bål med sin familie. Vi sælger også flere bærerygsække til helt små børn, så familien kan komme på vandretur," fortæller direktør John Lange og tilføjer, at der også er efterspørgsel på friluftstøj til børn under seks år, hvilket man endnu ikke kan få.
Sociolog Emilia van Hauen, der er forfatter til bogen "Farvel Ego-fest", forklarer tendensen med, at vi i den hvirvelvind, vi kalder hverdag, oplever at være online konstant. Når vi kommer ud i skoven og bygger en bivuak med ungerne, så er vi derimod offline, nærværende og oplever noget, der føles "oprindeligt".
"Vi søger autenticitet i naturen, og der er ikke noget mere autentisk end naturen," siger hun.
Det er ikke kun familiespejd-konceptet, der går frem i en tid, hvor danskerne søger mening i naturen. Generelt har spejderbevægelsen efter flere år med tilbagegang knækket kurven og oplever nu en stigning i antallet af medlemmer. Det Danske Spejderkorps har generelt haft en medlemsfremgang, og både Det Danske Spejderkorps og KFUM-spejderne ser frem til en endnu større fremgang i de kommende år.
Også sociolog Emilia van Hauen spår spejderbevægelsen en lys fremtid.
"Efter en tid med fokus på individ og autonomi, så søger vi nu ind i fællesskaberne igen," forklarer hun og siger, at det skift i tidsånden foreløbig har varet i fem år, men kun vil blive forstærket over de næste 20 år.
Til forskel fra tidligere tiders fællesskaber er de nye fællesskaber kendetegnet ved at være nogle, vi indgår i af lyst og interesse. Emilie van Hauen kalder dem for "neo-tribale" fællesskaber og forklarer:
"'Neo' står for nye og 'tribale' for stammefællesskaber – og her hører spejderne også hjemme. Det kan også være dit faglige netværk, din filmklub, badmintonklubben eller ædeklubben, du er medlem af."
Fællesskaberne har i dag også en anden dynamik end tidligere. Det er ikke en gruppe af mennesker, der opfører sig helt ens og ser helt ens ud – som en klon af systemet.
Tværtimod skal fællesskaber som spejderne i dag kunne rumme store individer, der selv vil være med til at skabe gruppen, hvilket ifølge Emilia van Hauen skaber en gunstig dynamik.
En dynamik, der ligger godt til spejderbevægelsens natur, hvis du spørger Mads Kolte-Olsen, generalsekretær ved Det Danske Spejderkorps.
"Spejdergrupperne ude i landet skal tilbyde det, der skaber begejstring hos deres børn og unge, og de skal være ambitiøse omkring det, " siger han og tilføjer, at det er opskriften på godt spejderarbejde:
"Resultatet er børn og unge, der selv tager ansvar, men som også tager vare på de andre i gruppen."
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
