Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Israel og FN i strid over helligdom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Israel og FN i strid over helligdom

En ultra-ortodoks jødisk mand beder foran Rakels Grav den 19. oktober 2010. Mange jøder var mødt op til den årlige fejring af matriarken. Helligstedet fungerer samtidig som muslimsk moské, og UNESCO har netop i en ny rapport problematiseret helligstedets plads på en kulturarvsliste, som Israel i februar tildelte det.

- REUTERS/Baz Ratner/Scanpix.

Emneord for denne artikel

FN | jødisk | Israel | strid | betlehem | rapport | kulturkamp | muslimsk | centrum
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Jødisk og muslimsk helligdom udenfor Betlehem er blevet centrum for strid efter FN-fredning. Helligdommen ligger på palæstinensisk jord, mener FN-organ

FN møder skarp kritik fra Israel efter at FN's kultur- og uddannelsesorgan, Unesco, har fredet en helligdom nær Betlehem

Jøder kalder det ’Rakels Grav’. Muslimer kalder det ’Bilal bin Rabah-moskéen’. Men det er det samme helligsted, det drejer sig om.

Det ligger lidt udenfor byen Betlehem på Vestbredden og betegnes i en ny resolution fra UNESCO som en ’integreret del af det besatte palæstinensiske territorium’

FN-organet, som repræsenterer kultur, uddannelse og videnskab, anbefaler som følge Israel at fjerne stedet fra en kulturarvsliste, det netop blev tilføjet i februar i år.

Annonce
Det skriver den engelske avis The Guardian.

Repræsentanter fra det israelske udenrigsministerium har været hurtigt ude med vrede reaktioner mod resolutionen:

”Den ignorerer det historiske faktum, at Rakels Grav aldrig har været en moské”, lød det blandt andet.

Den jødiske chefrabbiner Rabbi Shmuel Rabinowitz udtrykte ligeledes i en pressemeddelelse sin modstand mod forslaget og FN:

”Vi skal fordømme denne organisation, som altid handler imod Israel og beskytte os mod de beslutninger som tages uden forståelse for historien. Den civiliserede verden, som kender historien, bør deltage i kampen om at få beslutningen omstyrtet”, sagde Rabinowitz.

Den muslimske stormufti i Jerusalem og Palæstina, Mohammed Hussein, argumenterede modsat, at stedet altid har været en moské, men at muslimer siden 1967 har været nægtet adgang til bøn i moskéen.

Helligstedet benyttes i dag af muslimer som gravplads – men anses samtidig blandt jøder som det tredje mest hellige i området og besøges hvert år af mange tusinde pilgrimme.

Da FN godkendte resolutionen den 21. oktober i år, var den bakket op af 44 lande.

Kun USA stemte imod, mens 12 lande undlod at stemme.

Den israelske premierminister Binyamin Netanyahu kalder resolutionen for ”absurd” og fremhæver, at den historiske arv, som stedet repræsenterer for jøder, ikke må overses.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​