Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Tid til nytænkning af psykiatrien i Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tid til nytænkning af psykiatrien i Danmark

Det er på tide at nytænke psykiatrien, skriver dagens kronikør. foto: Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Psykiatrien har været underprioriteret så længe, at den nu har et enormt forbedringspotentiale. Store menneskelige og økonomiske gevinster kan hentes med nytænkning af behandlingen. For eksempel bør inddragelse af pårørende være en ny hjørnesten

Psykisk sygdom er en mærkelig størrelse. Der er tale om en folkesygdom, som har konsekvenser for en stor gruppe danskere og deres dagligdag. Men konsekvenserne er ikke åbenlyse for alle, som når der er tale om et brækket ben eller en nedslidt ryg. Vi ved, at et brækket ben skal i gips, og at en nedslidt ryg fortjener en førtidspension, men hvordan skal vi som samfund håndtere de mange mennesker, der lider af psykiske sygdomme?

På grund af usikkerheden og den medfølgende tabuisering har psykiske sygdomme altid været stedmoderligt behandlet. Og sådan er virkeligheden stadig i dag: Danske Regioners tal fra 2000 til 2008 viser, at psykiatriens udgifter i perioden kun er steget med 7,7 procent modsat resten af sygehusvæsenets stigning på 33,2 procent.

Desværre har sådan en underprioritering konsekvenser. Når selv meget påpasselige skøn vurderer, at mindst 15 procent af danskerne rammes af psykiske sygdomme, så er både de menneskelige og de økonomiske konsekvenser selvfølgelig markante.

Konsekvenserne er blevet så store, at Arbejdstilsynet i 2008 bad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, vurdere psykiske sygdommes konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Det resulterede i en hvidbog fra NFA, som blandt andet konkluderede, at psykiske sygdomme årligt koster Danmark 55 milliarder kroner - og heraf er kun 10 procent direkte udgifter til behandlinger.

Annonce
Det er tankevækkende, at vi som samfund årligt taber næsten 50 milliarder kroner på nedsat produktivitet, sygefravær og førtidspensioneringer blandt psykisk syge, når der for tiden er så stort fokus på at få landsbudgettet til at hænge sammen.
Virkeligheden er, at psykiatrien er vanvittigt underprioriteret. Men i stedet for at blive stående i den lange kø af mennesker, som råber efter en større sæk penge, må vi begynde at nytænke behandlingen og på den måde sætte en positiv udvikling i gang. I stedet for at fortsætte den stride strøm af visioner og hvidbøger om psykiatrien, må vi nu evaluere de gode resultater og sætte handling bag ordene.

Der er behov for at tale om, hvordan vi kan sikre så gode behandlingsforløb som muligt. Så det politisk er muligt at sikre en høj behandlingskvalitet på landsplan. (U)heldigvis er budskabet, at vi med psykiatriens nuværende tilstand kan opnå enorme forbedringer uden at skulle tilføre en eneste krone ekstra.

Et godt eksempel viser bedst, hvorfor det er tid til nytænkning: I lang tid har de pårørende til psykisk syge været behandlet som en hæmsko i den psykiatriske behandling. Hvad kan en pårørende dog hjælpe en læge med? Og kan det ikke tænkes, at de pårørende faktisk er en del af problemet, har man spurgt sig selv.

Men erfaringer fra forskning og fra omstillingsvillige behandlingsenheder viser, at de pårørende er en enorm ressource i behandlingen af en psykisk syg.

Opsigtsvækkende er blandt andet forskningen fra den anerkendte psykiater W.R. McFarlane, som i en undersøgelse så nærmere på behandlingsformers betydning for skizofrenes tilbagefald over en periode på seks måneder.

Resultaterne taler for sig selv. Hvis der alene behandles medicinsk, er tilbagefaldsrisikoen på 65 procent. Hvis den medicinske behandling kombineres med samtaleterapi, er risikoen på 40 procent. Og hvis terapi og medicin suppleres med en hensigtsmæssig involvering af de pårørende, er risikoen for tilbagefald nede på ni procent.

Det er tal, som kan gøre en forskel – både for det enkelte menneske og for den pressede samfundsøkonomi. Særligt tankevækkende, når vi så sent som i 2009 havde et dansk gennembrudsprojekt om netop pårørendeinddragelse i psykiatrien.

"Pårørende i psykiatrien" var et fælles initiativ fra Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektet havde til formål at forbedre de pårørendes oplevelse af psykiatrien, samtidig med at man styrkede samarbejdet med de pårørende. En række psykiatriske behandlingsenheder deltog frivilligt i projektet og udviklede nye retningslinjer for kontakten til de syges pårørende.

Efter afslutningen var de pårørendes tilfredshed steget med henholdsvis 64 procent hos sengeafsnittene og 34 procent hos de ambulante enheder. Derudover ville 93 procent af de professionelle deltagere anbefale andre at deltage i lignende projekter.

Det er resultater, som tegner omridset af de store forbedringsmuligheder, der findes i den danske psykiatri. Det mest tankevækkende er næsten, at de psykiatriske enheder oplevede så store forbedringer uden at blive tilført flere penge. Der var kun tale om praktiske ændringer i behandlingsforløbet og en ny tilgang til den syges pårørende.

Pårørendeinddragelse i psykiatrisk behandling er altså en forbedringsmulighed, som næsten ingen eller slet ingen merudgifter medfører. Og skal man tro på videnskaben samt de praktiske erfaringer, så kan pårørendeinddragelse reducere mængden af tilbagefald markant.

Netop tilbagefald er et vigtigt parameter at måle psykiatriske behandlinger på. For ligesom med alle andre sygdomme bør målet med en psykiatrisk behandling være at helbrede den syge. Men som psykiatrien fungerer lige nu, findes der alt for mange svingdørs patienter, som tvinges ind og ud af behandlingssystemet. Det stigende antal førtidspensioner, som skyldes psykisk sygdom, er et eksempel på konsekvenserne.

Færre tilbagefald vil betyde flere raske og glade mennesker. Hvilket vil betyde færre dyre behandlingsforløb i den pressede psykiatri, og flere arbejdsdygtige danskere til at hjælpe med at løfte den økonomiske byrde.

Med så flotte resultater fra en række undersøgelser og rapporter, må det næste skridt for den danske psykiatri være handling. Men forbedringerne kommer først, når rammerne for psykiatrien ændres på to områder: Psykiatrien skal på finansloven, og forbedringerne bør implementeres gennem en national handlingsplan.

Psykiatrien bør komme på finansloven, så de mange behandlingsenheder, som er dybt afhængige af de økonomiske midler, kan budgettere for fremtiden med ro i sjælen. Det skaber alt for stor usikkerhed at have satspuljen som en hjørnesten i finansieringen af psykiatrien.

Derudover bør der laves en national handlingsplan, der kan sikre at åbenlyse forbedringer som for eksempel pårørendeinddragelser bliver god praksis på landsplan. Vi har ikke råd til at miste de mulige gevinster, som kan hentes på denne konto.

Som det er nu, giver situationen i den danske psykiatri anledning til eftertanke, og man fristes til at tænke: Hvis ikke vi kan få de nødvendige økonomiske ressourcer, så lad os i det mindste få den bedst mulige psykiatri for de penge, vi har!

Thorstein Theilgaard er generalsekretær i Landsforeningen Bedre Psykiatri

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  6. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​